|
Post by Administrator on Aug 8, 2007 0:59:58 GMT 1
"Åh..." sagde Ad'ronakk og hans smil blegnede lidt. "Ja, det er ikke noget jeg ligefrem er stolt af..." Han sukkede dybt. "Det var ærgeligt at vi spildte så mange år på et så tåbeligt skenderi..." Han så overmod mindesmærket. "Tåbeligt..." gantog han. Til hans egen redsel følte han længsel ved at se på statuen. Nightie. Hans elskede Nightie sad hér ved siden af ham, og så kunne han ikke engang tage blikket af en statue... Han sukkede igen. "Tåbeligt..."
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 8, 2007 1:08:34 GMT 1
"Tåbeligt, sikkert. Men tilgiveligt! Du elskede(elsker!) hende jo, så det var noget der måtte opløses på den ene eller den anden måde..." Nightie kiggede op på den sorte natte himmel. Stjerne glimtede, og der var ingen skyer at se. Alting var simpelthen perfekt. Hun rejste sig, kyssede ham kort, men lidenskabeligt, på munden, og satte sig igen. (han var jo højere end hende! O.o) "Nu håber jeg ikke Ad'mina og Enedar fortsatte deres "genforening" i din seng... eftersom, det jo er din seng" Nightie smilede ved tanken.
|
|
|
Post by Administrator on Aug 8, 2007 11:01:43 GMT 1
Ad'ronakk lo og lagde en arm om Nightie. Den røde ring glimtede på hans hånd. Han tvang blikket væk fra statuen. "For min skyld kan de gører lige hvad de vil!" Han sukkede igen. Dette sted gjorde ham vemodig... og tænksom...
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 8, 2007 11:06:09 GMT 1
"Hvilket de helt sikkert også gør! haha!" Nightie tøvede, "Hvad skete der så? efter du havde fundet ud af at du var blevet taget til fange?" Historien blev mere og mere interessant:P
|
|
|
Post by Administrator on Aug 8, 2007 11:17:39 GMT 1
"Han tog min Administrator-amullet..." sagde Ad'ronakk stille. "Men han vidste ikke hvordan han skulle bruge den. Uden de kræfter var det nærmest umuligt for mig at flygte... Han forsøgte at tvinge mig til at sige det. Ved at befale hans tjenere at piske mig. Det er derfor jeg har alle de ar og sår på ryggen." Ad'ronakk smilte til Nightie. Det var næsten utroligt at de ikke havde talt om deres fortid noget før.
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 8, 2007 11:54:59 GMT 1
"Du må undskylde at jeg ikke har spurgt om dine ar og dine andre diverse skader. Jeg kunne høre på Ad'mina at de ar du har, er der mange som misunder dig for. Og mange som beundrer dig for... Det fald mig bare aldrig ind a spørge..." Nightie kiggede fortryllet på Ad'rónakk, hvad mon han så i en der var 12 år yngre end ham?? "Og hvad skete der så?" spurgte hun
|
|
|
Post by Administrator on Aug 8, 2007 12:02:56 GMT 1
"Det lykkedes mig til sidst at få min Amulet tilbage..." sagde han med et drømmende udtryk. "Jeg havde lige presis magi og energi til at overtage en af Heksemæsterens tjenere. Da jeg så havde amuleten var det næmt nok at snige mig væk om natten... Jeg havde været fanget i halvandet år." Han så op mod den skinnende månen og stjernerne på den sorte nattehimmel. "Jeg skylder stjernerne meget..." sagde han så - næsten uhørligt. "Hvis ikke stjernerne havde holdt mit håb i live, ville jeg vikkert være død nu..."
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 8, 2007 13:12:30 GMT 1
"Så har jeg meget at takke stjernerne for... Hvvad er der ellers af "Fortid" at spørge dig om?" Fra det Ad'mina havde snakket om, havde det med Heksemæsteren ikke været Ad'rónakk's eneste tore bedrift. Nightie havde godt nok været heldig, at hun havde fået ham. Tænk på alle de andre kvinder som ville gøre hvad som helst for at stå i hendes sted... det var da næsten sygt!
|
|
|
Post by Administrator on Aug 8, 2007 13:43:26 GMT 1
"hm... ellers bare småting som jeg har fået tiden til at gå med." Sagde Ad'ronakk stille. "Har du hørt om Kampen mod *Varulve-plagen? Dér var jeg leder... Og så har jeg selvfølgelig beskyttet Vinderro med alt hvad der har stået i min magt! Og det har ikke altid været helt let!"
*: For 3 år siden begyndte Varulve at plage hele den sydlige del af landet. En gruppe af de største krigere tog ud for at bekempe dem, og det lykkeds. Ad'ronakk stod i spidsen for dem, da man mente at han var den mest verdige.
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 8, 2007 14:00:46 GMT 1
"Jeg kan heller ikke forstille mig andet" svarede Nightie. Hun kiggede op på himlen igen, langt mod øst var solen så småt ved at stå op, og de morgenfriske stråler bredte sig så godt de kunne ud over mørket. "Gad vide om Enedar får lov til at gifte sig med Ad'mina... Det ville da bare være helt perfekt!" Nightie krysede fingre, og håbede lidt mere:P
|
|