|
|
Post by Administrator on Aug 8, 2007 18:34:54 GMT 1
"Jeg ved det, Jeg ved det!" sagde Ad'ronakk. Han havde ikke læst hendes tanker, men det var let at gætte hvad der skete oppe i hendes hoved.
"Det lyder forkert og det lyder sygt! Og det er derfor at jeg har overvejet noget... Og jeg håber at du kan forstå det..."
Han gik hen til statuen. Morgenlyset lyste den op. Han stilte sig foran den, og så den ind i øjnene. Normale statuer har ikke iris og prupil. Men det havde denne hér. Det lignede rigtige øjne. Kerronittas øjne.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 8, 2007 18:38:43 GMT 1
"hm... nu tabte jeg tråden... Hvem er "muligheden"? "Nightie var sikker på at hun ikke selv var "muligheden", men hun skulle lige være sikker på hvem det så var... Kerronitta?
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 8, 2007 18:44:27 GMT 1
"Jeg har 1 gang før forsøgt at gennemsøge hele landet efter Min Kerronitta... Men uden held" forklarede han. "Jeg tror at jeg sender folk ud igen for at finde hende... Og min 1.fødte. Jeg må bare håbe at finde mit barn... Jeg kan ikke selv tage afsted da Vindarro ligger så tæt op ad elverfolkets grenser!" Han kærtegnede staduens kind med bagsiden af sin hånd. Det va meget mærkelige følelser der gennemstrømmede han lige nu. Han havde svært ved at forrestille sig at han havde en søn eller datter et sted derude...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 8, 2007 18:48:33 GMT 1
Nightie rejste sig, og gik hen til Ad'rónakk. "Det er helt okay med mig. Selvom det nok kræver at jeg vender mig til det, men jeg kan vende mig til meget" Hun smilede til ham, og holdt om ham. Det hele var fint med hende, hvad kunne hun ellers forvente? "Jeg håber de finder hende, når de går igang"
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 8, 2007 18:52:32 GMT 1
"Det er rart at du forstår det!" sagde Ad'ronakk med et smil. Han kyssede hende blidt.
"vi må hellere se at få noget søvn!" Han begyndte stille at gå over mod Paladset igen.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 8, 2007 18:57:33 GMT 1
"jep!" Nightie småløb efter ham.
Solens ståler var nu helt tydlige, og kun den vestlige del af himlen var mørk. Gad vide om de andre var gået i seng, eller lige var stået op? Han kastede et sidste blik tilbage på statuen, og smilede. "Hvad den ene ikke kan gøre, gør den anden, ikk'?" hviskede hun til den.
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 8, 2007 19:06:40 GMT 1
Imens De så gik, sagde de intet til hinanden. Men Ad'ronakk var begyndt at synge. Og han var utroligt god til det. Han sang på det gamle sprog som administratorene brugte til magi. (Som jeg her har oversat til engelsk så vi kan forstå det! ^^ ) Det var en Meget rolig og ren sang. Den betød meget for Ad'ronakk.
"Kiss,
While your lips are still red.
While we still in silent rest.
While the hand’s still without a tool.
Drown into eyes while they’re still blind.
Love while the night still hides the withering dawn."
Man kunne næsten havde svordet på at der var en form for musik der omgav dem. Det var næsten som om at der med ét blev lidt lysere omkring dem. Og at byen gav lidt mere liv fra sig.
Denne topic er Afsluttet.
|
|
