|
|
Post by Niphedoria on Aug 5, 2007 17:31:21 GMT 1
"Jeg tror faktisk han har en god chance! Som du nok har lagt mærke til, men helt sikkert har svært ved at erkende... så har han noget der minder utrolig meget om dig! Den fordel han har, som skiller jer i denne situation, er at han er halvt deres slags!" Nightie vidste godt at Ad'rónakk ikke ville snakke om Enedar mere, efter alt... så havde "det" jo været tæt på at ske-.-'
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 5, 2007 17:39:58 GMT 1
Ad'ronakk stivnede. Nu skulle den halvelver også være bedere end ham lige pludselig? Den halvelver gik ham virkelig på nærverne.
"Nu er det nok!" sagde han højt til Ad'mina der stadig hang på ham. Med ét forsvandt han fra Hendes arme og det næste øjeblik stod han bag hende i stedet. Ad'mina faldt ned på sengen hvor hun hulkede videre.
Ad'ronakk sukkede opgivende og satte sig hend ved siden af hende. Han lagde en hånd på hendes skulder. "hvis jeg kunne så ville jeg hjælpe dig, det ved du da! Men denne by står imellem liv og død!" Han regte en arm ud mod balkon-døren. Vindarros tårne og spir stod så langt øjet ragte.
"Han ser mig jo bare som et trofæ!!!" skreg Ad'mina. "Endnu et bytte han har nedlagt!"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 5, 2007 17:45:42 GMT 1
"Hør nu her, Ad'rónakk. Hvis han vil, så lad ham dog prøve! Han er den sidste chance vi har, og det ved du godt!" Nightie gik hen til Ad'mina, og holdt om hende. "Du kan ikke byde din søster det samme, som hun udsatte dig for! Eller hvad?" Nightie håbede virkelig at Enedar var med på idéen, og at hun ikke indgyede de andre falskt håb.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 5, 2007 17:46:19 GMT 1
Enedar var gået lidt i chok over det pludselige kys, og havde ikke sagt en lyd. Men da han så de pludselig forsvandt, kunne han ikke holde det inde. En tåre løb fra hans kind, og ramte jorden mens han rejste sig op. Hun kunne lide ham, det var der ingen tvivl om.
Ametysten om halsen blev varmere og varmere, og han havde ikke lyst til at kæmpe imod mere. Mørket greb igen hans svækkede sind, og overtog hans krop. Skyggerne faldt over hans hoved og et smil bredte sig på hans læbe. Kappen blev trukket tæt omkring sig, og hætten godt op. Han havde ufattelige kræfter nu, også efter han havde trænet så meget på det sidste. Han Vendte rundt, og hoppede ned på den anden side af huset. Der var langt, men han landede elegant i støvet, og løb så ufatteligt hurtigt mod udgangsporten af byen.
De må være taget til Vindarro, tænkte han, og satte kursen syd.
Lidt uden for byen lå der en lille hytte med hyggeligt stråtag. Hans smil blev ligepludselig bredere, og trak en smule væk fra huset da han gik på stien forbi det. I højre hånd samledes der en stærk sort energi, der voksede sig stærkere for hvert sekund. Da han var kommet 20 meter væk fra hytten, vendte han sig om, og sendte den dødbringende energi direkte mod hytten. Alt eksploderede og brød i flammer. En ondskabsfuld latter bredte sig over hans mund, og han fortsatte i vindspurt langs stien. Mod syd...
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 5, 2007 17:50:34 GMT 1
"Nightie jeg..!" Begyndte Ad'ronakk.
Men så bankede det på døren. Ad'ronakk tav og Ad'mina holdt strags op med at græde. Der gik ikke mange sekunder før hun så normal ud igen.
Døren gik op, og dér stod Elvernes flamme. Høj, rank og med hans sølv-glinsende hår. Ad'mina gav et lille piv fra sig, men han lod ikke til at bemærke det.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 5, 2007 17:55:59 GMT 1
Nightie rejste sig, og gik over til Elvernes Flamme. "Ikke dit rum, ikke dine venner, okay, hun er din forlovede... men hun hader dig sikkert, så fuck dog af!" hvæsede hun til ham, og håbede han ville fatte at hun mente det. Hun gik over til Ad'mina igen, og holdt hende ind til sig.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 5, 2007 18:02:19 GMT 1
Enedars fart var højst unormal. Landskabet fløj forbi ham, men han stoppede nogen gange, og satte huse, træer eller marker i brand. Ustoppelig det var han. I hvert fald ind til videre. Røgskyerne bredte sig bag ham, og afslørede tydeligt hans kurs.
Han kom nærmere..
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 5, 2007 18:29:30 GMT 1
"Er det ham?!" En af de 2 tvillingers ansigt var ikke engang en halv meter fra Enedars. Han var pludselig havnet i Vindarros festsagl.
"Jeg ved det ikke" Sagde den anden tvilling og målte Enedar med øjnene. "Men hvis det er så forstår jeg ikke Ad'mina!"
"Tænk at vælge ham frem for Elvernes Flamme!!!" sagde de begge to og betragtede enedar. De talte som om at han ikke var der.
Elvernes flamme så med væmmelse på Nightie. Han mumlede et eller andet om at havvæsner også blev grimmere og grimmere som årene gik. (Sikke da et hæld at Ad'ronakk ikke hørte det!!!) Han gik direkte forbi hende i retningen af Ad'ronakk. Han bevægede sig med de svævende bevægelser som selv en elver ville beundre.
"Ad'ronakk, min ven!" sagde han med fløjelsblød stemme "Jeg skulle sige fra tvillingerne at de leder efter dig." Ad'ronakk og Elveren var presis lige høje. Deres hårfarver - sort og hvid - stod utroligt godt i kontrast til hinanden! ( XD Flot Amalie!! )
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 5, 2007 18:40:36 GMT 1
Enedar var overvældet. Endnu en gang det der teleportation, uden at være forberedt. Ondskaben forlod ham langsomt, og til sidst var den helt væk igen. Han faldt på knæ og stønede. Hvad havde han gjort. Han huskede det tydeligt: Ilden, eksplosionerne, skrigene, hans fryd over det, og de mange træer og marker han havde sat i brand. Hvad havde han gjort.. Han kunne ikke holde sig selv ud mere, han var ligeglad med hvor han befandt sig, indtil han andt ud af, at de to personer foran ham var i familie med Ad'mina. Han befandt sig i festsalen, iblandt personer, der kunne dræbe ham med et vink hvis de fandt ud af at han havde gjort alt det til alle de ting. Hvis Ad'mina fandt ud af hvad han havde gjort ville hun aldrig se ham mere.
Han tog sig sammen, vidste at der kun var en ting at gøre. Fortælle alt, og fortælle sandheden. Han rejste sig op og spurgte de to kloner: "Hvorfor har I bragt mig hertil??"
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 5, 2007 18:46:48 GMT 1
"Vi var.." begyndte den ene.
"...bare nysgerige" afsluttede den anden. De smilte.
"Du ser utroligt svag ud af en HALVelver at være!" sagde den ene pludselig.
"Måske har han arvet krobsbygningen fra hans elver-side?" sagde den anden undrende.
"Nææh, han er ikke specielt høj. Jeg tror bare at han er svag..!" sagde den første igen.
"Det kan godt lade sig gøre at en halvelver ser så svag ud som ham hér!" sagde den anden. De talte igen som om at Enedar ikke var der. De havde helt glemt at det ikke var alle mennesker der trænede døgnet rundt.
|
|
