|
|
Post by Lorin' on Jul 5, 2007 20:22:42 GMT 1
Imens stod Lorin bare og var ved at dø af grin.. hun lå på jorden og rullede rundt. Men prøvede at begrænse sig, fordi hun gerne ville høre resten af samtalen
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 5, 2007 20:25:41 GMT 1
"sig mig lige," Sagde Eonár opgivende. "Har du limet dig selv fast med magi?!"
"nææh" sagde Ad'mina glad. "Men det var en god idé! Dét må jeg huske!" Eonár sukkede dybt og tog sig til hovedet med den ene hånd.
|
|
|
|
Post by Lorin' on Jul 5, 2007 20:29:02 GMT 1
*hahahahahahahahahahhahahahahahahahahahahahahahahahahahahah* Lorin var egentlig på vej op at stå, men replik var for meget og hun faldt op på jorden igen!! Hun vidste ikke helt om hun skule brude ind, fodi det egentlig var lidt synd for Eonár, men lige nu ville hun bare ha et godt grin * haha* og godt var det!!!
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 5, 2007 20:34:26 GMT 1
"Hvad skal jeg gøre for at få dig til at give slip?!?!" Spurgte han desperart.
"Hmm... Give mig et kys??" Ad'mina smilte bredt
"Du er blevet skør, Tøs!" Udbrød han og slog ud med armene.
"Hov, hvad blev der af "MyLady"?!" Ad'mina grinte lidt. En varm latter.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 8, 2007 14:07:17 GMT 1
Enedar kom daskende hen imod bålpladsen for at få noget varme. I de sidste par dage havde han været i skoven med sin far for at finde og jage alt muligt, og nu var han bare træt og søvnig. Det var gået op for ham at han havde glemt at sige det til sine venner, så nu vidste de sikkert ikke hvor han havde været, og derfor håbede han at finde dem ved bålet eller ved søen. Og der som han kom gående, hørte han nogle mærkelige lyde og råb, fra skoven ved siden af bålet, og drejede så hovedet.
Og det var som om at blodet i hans årere frøs til, en kulde løb ned ad ryggen af ham og tiden gik i stå. For der lå Ad'mina, lænet op ad Eonár så virkelig tilfreds ud, ja hun var tydeligvis totalt faldet for ham. Hvad skulle han gøre. Her lå hun, hende han egentlig altid havde syntes var sød, han havde bare aldrig fået sagt det på grund af hans generte sind, op ad den person, der selvfølgelig den dag hun var såret havde bedt ham gå ud, da han ville hjælpe og beskytte hende han elskede.. ja.. et smart trick af ham..
Enedar løb væk.. og på en måde ønskede han næsten at de hørte ham, mens han styrtede i sit hurtigste tempo gennem den tilfiltrede skov. Han var kold, tankeløs og havde næsten helt mistet lysten til at leve.
Han satte sig i et træ langt inde i skoven, og tænkte og tænkte.
Hvordan var det muligt? Hvornår var det sket? Hvorfor havde han selv den forbandede generthed, der nu havde kostet ham rigtig meget i alle årene? Hvad skulle han gøre nu? Hvor skulle han gå hen? Tankerne kredsede om ham.. han var fortabt.... hvad skulle han nu tænke på hver dag, drømme om om natten og hvem skulle han nu snakke og hygge med om dagen? Hun ville sikkert være sammen med ham hele tiden, de boede jo kke langt fra hinanden, som Nightie og Ad'ronakk. Nigtie ville nok flytte hen til Ad'ronakk snart, og så var der jo den lille goblin som jo var flink nok.. men de to havde svært ved at ha' en samtale kørende..
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 8, 2007 19:59:46 GMT 1
Nightie kom gående hen mod skoven, da hun fik øje på Enedar.
"Hey, Enedar!" råbte hun og gik over til ham. Hun kørte sine fingre gennem sit hår, som hun jo plejede at gøre når hun var glad. Hun satte sig, og kiggede på ham. Hun lagde hurtigt mærke til den let dystre stemning som lå over hans ansigt. Hun tog sin hånd op, og aede hans kind forsigtigt, i et stille og roligt tempo. Han var altså noget specielt!
"Hvad er der galt, Enedar?" spurgte hun, mens hun stadig kiggede på ham, og aede hans kind.
Hun kiggede så ud i luften, og opdagede så at hun havde gjort præcis det samme med Ad'rónakk, inden hun havde lagt sedlen fra sig( Dengang hun var oppe og *besøge* ham)
Hun betragtede ham som en af hendes næreste venner, og håbede på at kunne mundre ham op.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 9, 2007 13:17:15 GMT 1
"Ikke noget" sagde Enedar stille, i en tone hvor man tydeligt kunne høre han ikke mente det. Han drejede ikke hovedet, men sad stadig bare der og tænkte... dagen var lige pludselig blevet meget mørkere. Først lidt efter opdaagede han at det var Nightie der havde talt til ham og drejede hovedet. "Arhh hej.." sagde han og prøvede at virke glad, men selvom han mente han smilte så ændrede hans ansigtsudtryk sig ikke...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 9, 2007 13:29:31 GMT 1
"mhm" Sagde Nightie. Hun kendte ham for godt til at tro at der ikke var noget galt.
"Sig det bare,,," Nightie kiggede på ham. Hun gengældte hans smil, og begyndte så at ae hans hår. Han mindede hende utroligt meget om Ad'rónakk når han sad på den måde. De lignede ellers ikke hinanden specielt meget, men der var stadig noget over dem begge.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 9, 2007 13:32:44 GMT 1
"Det er bare .. " han vidste ikke helt hvordan han skulle sige det. Nightie kunne man ikke gemme noget for, hun var venlig, omsorgsfuld og åben. "Det er.. du ved jeg.. Ad'mina.." han tav og fik billedet af Ad'minas tilfredse udtryk liggende op ad Eonár frem. han knugede hånden hårdt..
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 9, 2007 13:36:13 GMT 1
"Aha... Så du vil egentlig gerne være lid mere end *venner* med Ad'mina?" spurgte hun. Hun kiggede over på de to andre. Hvis Enedar virkelig havde det på den måde med Ad'mina, måtte det der jo være ren tortur at se på!
Lige pludselig fik Nightie lyst til at gå hen og give Ad'mina et par på kassen. Hun vidste ikke rigtig hvorfor, hun syntes bare at Ad'mina ikke kunne være det bekendt overfor Enedar...
Men på den anden side, så vidste Ad'mina jo ikke noget om det.
|
|
