|
|
Post by Niphedoria on Sept 23, 2007 19:42:41 GMT 1
Nightie slog sine øjne op. Det tog lidt, tid før hendes øjne havde vændet sig til lyset. Hun kiggede hurtigt rummet igennem, og kunne ikke udmiddelbart genkende det.
Hun lukkede sine øjne igen.
Det der var sket igår aftes, vælede frem i hendes hjerne.
Klippen, Ad'ronakk, de nærmest virkelige minder...
Det var simpelthen for meget. Hun satte sig op i sengen, svang sine ben ud over kanten, og støttede sit hoved mod sine hænder.
Hvor mon de andre var? Og hvor var det lige hun var?
|
|
|
|
Post by Administrator on Sept 23, 2007 21:09:08 GMT 1
Ad'mina trillede om på ryggen, men faldt ud af sengen med et højlydt 'Bomp'. Hun krammede sin pude ind til sig som hun lå dér på gulvet. Hun var vågen, men hun ville næsten ønske at hun ikke var det. Hendes Pude var helt våd af tårrer.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Sept 23, 2007 21:14:15 GMT 1
"Hva'??" Nightie vendte sig hurtigt om. Et lettet smil viste sig på hendes ansigt, og hun stod op. Hun smuttede hurtigt over til Ad'mina, og satte sig ved siden af hende. "Klarer du den...?" spurgte hun forsigtigt.
|
|
|
|
Post by Administrator on Sept 23, 2007 21:16:18 GMT 1
"Tjah.." snøftede Ad'mina. "Ad'ronakk klare den... Og så klarer jeg den vel også." Hun smilede lidt og satte sig op på sengen igen. Enedar lå på den samme seng som hun var faldet ned af. Hun kiggede på ham, og gav ham hovedpuden tilbage igen.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Sept 23, 2007 21:29:50 GMT 1
"Ad'ronakk..." hviskede Nightie til sig selv. Hvor mon han var henne? Vel ikke stadig ved den klippe?
Hun satte sig på sin seng, så hun vendte face-to-face med de to andre.
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige... Var der overhovedet noget at sige?
Hun åbnede sin mund halvt, men lukkede den igen. Hun havde lyst til at plabre løs om sine følelser,
men havde aldrig rigtig været glad for at snakke om dem.
Hvordan skulle hun nogensinde kunne være i stand til,
at glemme hvad Ad'ronakk, i sin egen knuste verden, havde udsat hende for?
Og hvordan skulle hun kunne tilgive sig selv, at have truet med at gå fra ham?
Hvordan kunne hun tillade sig selv at være så rapkæftet?
Hvordan kunne hun tillade sig selv at være så egoistisk?
"Ehm... Hvor er det lige vi er?" Nightie kastede et ligegyldigt blik omkring sig, for anden gang.
|
|
|
|
Post by Administrator on Oct 26, 2007 20:59:50 GMT 1
Ad'mina sagde ikke noget i et stykke tid. Stilheden sænkede sig over rummet. Aligevel spurte hun efter et stykke tid.
"Er der noget du vil dele med mig, Nightie..?" Hun så på hende med det alvorlige og gennemtrængende blik som Ad'ronakk - og rensten af deres familie - også kunne præsterrer.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Oct 26, 2007 21:08:58 GMT 1
Gud! Det dér "SPYT UD!" blik igen! Et eller andet sted inde i sig selv, kunne Nightie vel ha' regnet med, at Ad'mina ville spørge...
Hun kunne jo læse tanker! Bloody administrator krafter!
"Ehem... Det er bare det... at... øh..." startede hun. FLOT NIGHTIE! Nu lyder du som en komplet idiot! Hun fortsatte, nu mere fattet.
"Jo, altså... Ad'ronakk vågnede lidt af den trance ting han var i... Det gik op for ham at han havde smidt ringen væk, og han gik totalt i chock! Så begyndte vi at råbe ad hinanden, og jeg spurgte ham hvorfor han ikke kunne lade sig selv komme over hende..." Nightie så det hele for sig igen.
"Og så... Først holdt han min hånd totalt hårdt, og så væltede han mig omkring..."
Nu blev hun nødt til at sige det..! Hun kunne ikke snakke uden om...!
|
|
|
|
Post by Administrator on Oct 26, 2007 22:10:36 GMT 1
Ad'mina nikkede stille. Hun forventede tydeligvis at Nightie ville sige mere.
Hun kastede et blik over på Enedar, men han sov stadig. Erlig talt kunne hun også selv bruge en smule søvn. Det var ikke de rareste drømme hun havde haft...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Oct 26, 2007 22:15:16 GMT 1
"Jeg... truede med at gå fra ham, hvis han ikke snart kom over sin fortid...!" Nightie lagde sig ned på sin seng igen.
Hvorfor var der aldrig noget, som var simpelt?! Eller bare nogenlunde nemt??
Hvorfor skulle der altid være noget som forhindrede bare en dags lykke??
Nightie bebrejdede sig selv mere og mere. Hun havde selv rodet sig ind i det hele,
og havde forventet alt for meget...
|
|
|
|
Post by Administrator on Oct 26, 2007 22:22:43 GMT 1
"Av..." Sagde Ad'mina tænksomt og så på Nightie. "Men du må tænke på at det er ham der har det sværest - ikke for at sige dig imod selvfølgelig!" Hun var igen kommet til at læse tanker ubevidst. Uanset hvor grundigt Ad'ronakk havde forsøgt at lære hende det, så var det aldrig lykkeds ham helt.
|
|
