|
|
Post by Administrator on Dec 30, 2007 0:47:25 GMT 1
"Jeg troede ikke at du ville gøre den slags mod mig..." Sagde han stille. Han råbte ikke. Det var bare en hård, alvorlig stemme der var fuld af skyld.
"Hvem - er - han?!" Sagde han langsomt og hans hænder begyndte at ryste. "Jeg troede at jeg var nok for dig... Jeg troede ikke at du behøvede mere end mig. Er jeg ikke god nok? Er det det?"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 30, 2007 0:55:20 GMT 1
"Hvad snakker du om?! Selvfølgelig er du da god nok! Du er mere end god nok!" Nightie kiggede på ham med stor fortrydelse. "Jeg fatter virkelig ikke hvad det er du snakker om!"
Hun fik tårer i sine øjne og spurgte sig selv hvorfor hun havde været så opsat på at holde det for sig selv. Var der dog ingenting der gik som det skulle?!
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 30, 2007 1:01:14 GMT 1
Ad'ronakk gav slip på Nightie og lod sine arme falde ned langs siden. Han lo stille en glædesløs latter for sig selv. "Så mange kvinder vil gøre alt for at få mig..." Sagde han og så med det hårde blik på Nightie. "Så mange kvinder drømmer om mig. Men dig.. Du har mig. Du ejer mig, men stadig er jeg ikke nok for dig. Du kræver stadig mere, gør du ikke?" Hans øjne blev dræbende triste da han hviskede "Hvad forlanger du ad mig, Nightie?"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 30, 2007 1:08:00 GMT 1
"Jeg forlanger intet, Ad'ronak! INTET!" Nu var det Nighties tur til at få rysteture. at Ad'ronakk fik det dårligt over noget hun gjorde, fik bare hendes verden til at falde sammen.
Og der var den så igen! Den lille fordrejning af skæbnen der gjorde at en ellers perfekt dag, blev til et rent helvede.
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 30, 2007 1:15:33 GMT 1
Ad'ronakk greb om hendes arm og trak hende ind til sig. Han klamrede sig til hende, som om at hun kunne gå op i røg hvert sekundt det skulle være.
"Jeg vil ikke have at du er sammen med andre..." Sagde Han hjælpeløst og strøg hende over hårdet. "Jeg vil ikke dele dig med nogen."
Han kyssede hende på kinden og holdt hende så tæt ind til sig igen. "Jeg er sin egendel, Nightie. Uanset hvad du beder mig om, så gør jeg det*! Du må ikke se andre..!"
*: Host..! XD
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 30, 2007 1:23:04 GMT 1
"Ad'ronakk... Hvordan fik du dog den fjolede idé, at jeg ser en anden?" hulkede hun.
Det var da også den mest useriøse idé han kunne komme på!
"Jeg elsker dig jo...! Jeg ville aldrig såre dig, det ved du godt, ikke også...?" hun kyssede ham tilbage og kærtegnede hans ansigt.
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 30, 2007 1:30:32 GMT 1
"Jeg er bare så bange for at miste dig!" Sagde Ad'ronakk og så dybt ind i hendes øjne. "Jeg har ikke en chance for at hamle op med din skønhed. Jeg er bare så bange for at miste dig..." Han holdt hende ind til sig og han lukkede øjnene og gjorde ikke andet end at føle at hun var hos sig.
Ad'mina og Ad'neko gik ind af hovedporten, men lige så snart at hun så hvad Nightie og Ad'ronakk havde gang i, lyftede hun Ad'neko op og løb ud med ham igen.
"Hvad lavede Far og den blå pige?" spurgte han med store øjne da Ad'mina havde sat ham ned igen.
"Ikke nooooget!!" Sagde hun og smilte bredt til ham.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 30, 2007 11:52:22 GMT 1
"Selvfølgelig mister du mig ikke..." hviskede Nightie, mens hun lod sin ene hånd glide op over Ad'ronakks ryg.
For hvis der var nogen der mistede noget, så var det hende der mistede ham. På den ene eller den anden måde.
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 30, 2007 12:35:06 GMT 1
"Du er en sirene, Nightie..." Han så inderligt på hende. "Det ligger ikke i din natur, kun at have én elsker*... Det er ikke let for mig at vide."
*: Jaja, som om at det ligger i naturen hos administratore! XD
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 30, 2007 13:09:19 GMT 1
"Jeg ved det... Jeg ved det" Nightie smilede til sig selv. Underligt. Hun var nok den mest mennesklige sirene nogen sinde, men alligevel havde hun ikke kontrol over det, hun var født til at være.
Og så var hun desuden også nok den værste sirene, i "udpraktiseret" alder. Hun havde kun været sammen med én mand, mens dem hun blev optrænet med sikkert allerede havde slået en del sømænd ihjel.
Men... De havde aldrig prøvet at elske en anden, som elskede dem retur. Og det var dér det hele lå.
Meningen med det hele.
Var hun den eneste sirene der havde prøvet det??
|
|
