|
|
Post by Administrator on Dec 27, 2007 23:11:47 GMT 1
De gik lidt væk og så stilte Ad'ronakk sig op foran Nightie med et afventnde udtryk i ansigtet.
"Hvad er det du gerne vil have forklaret?" spurgte Ad'ronakk med et smil. Han så virkelig lykkelig ud. Og på en eller anden måde var det som om at der var lettet en byrde fra ham. Som om at der var ét problem mindre at tænke over.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 27, 2007 23:27:52 GMT 1
"For det første..." begyndte Nightie, "så vil jeg gerne vide hvad det var i sagde til hinanden? Og hvad var det lige for et sprog??"
Lykken fra Ad'ronakk omringede hende, og hun kunne ikke selv lade være med at virke helt oplivet igen.
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 27, 2007 23:33:26 GMT 1
"Jo, det jeg sagde var 'I don't love you anymore, Keronitta.'" Sagde han med et svagt smil. "Hvilket betyder noget i retningen af 'Jeg elsker dig ikke mere, Kerronitta. Og hun svarede såmænd bare 'What do you mean?' Som enlig bare betyder noget i retningen af 'hvad er det du mener?'. Var det ikke alt? og sproget er ét, som de allerførste administratorer brugte. Keronitta brugte så meget tid på at hjelpe mig med mine studier, at hun salv har lært en stor del af det."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 27, 2007 23:37:30 GMT 1
"Så var det da klart at hun reagerede på den måde..." Nightie kiggede tilbage på Ad'mina og Ad'neko. "Hvad så, når Keronitta kommer tilbage for at hente ham?"
Selvom spørgsmålet ïrreterede Nightie som bare pokker, var hun nødt til at stille det.
For Keronitta ville vel komme tilbage... Ikke?
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 28, 2007 0:10:23 GMT 1
"Jeg må vel bare vente og se..." Sagde Ad'ronakk med et skuldertræk. "For én gangs skyld syntes jeg ikke at jeg behøver at planlægge forud."
Han lænte sig op af vægen, lukkede øjnene og mumlede. "Ad'neko d. 1., Søn af Ad'ronakk d. 2."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 28, 2007 10:05:04 GMT 1
Nightie lænte sig også op ad væggen, mens hun stille aede Ad'ronakks hånd. Ad'neko var 5, og hun selv var 14. Det vil sige 9 års forskel... Og det ville sige at der var færre år imellem Ad'neko og hende, end hende Ad'ronakk. Se det var komisk!  Sådan som Ad'ronakk havde det nu, var det sådan det var at blive en forælder..? |
|
|
|
Post by Administrator on Dec 28, 2007 10:34:13 GMT 1
"Jeg fatter ikke at jeg endelig fandt ham!" Sagde Ad'ronakk, kyssede Nightie hurtigt på kinden og lo en høj sejrs-latter. "Er det ikke fantastisk?! nu kan vi endelig være sammen! Alle 3! Jeg føler pludselig at mit liv ikke er ét stort sort hul mere! If just every day could be like this*!!"
*: Måske bare for at drille Nightie XD
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 28, 2007 11:07:36 GMT 1
Hmhm... Hun måtte altså også få det sprog lært! X)
"Han er virkelig..." Sød var ikke ordet, heller ikke bedårende. "Vidunderlig!" Tjoh, sådan måtte det være.
Man kunne ikke andet end at blive hel varm inden i, bare ved at kigge på Ad'neko. Han ville blive lige så eftertragtet som hans far, når han kom i den alder! X)
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 29, 2007 11:10:46 GMT 1
Ad'neko kom gående hen til sin far med et smil. Ad'ronakk græb ham, og svingede ham rundt i luften, som han kunne have fundet på at gøre det med Nightie. De lo begge højt.
"Nightie!" Sagde Ad'mina og lagde en hånd på hendes skulder. Hun førte sirenen et par skridt væk, så hun var sikker på at Ad'ronakk ikke kunne høre dem. "Jeg vil enlig bare sige Tak!" Hun smilte bredt. "Siden Ad'ronakk fandt sammen med dig, er han blevet meget mere... menneskelig..!" Hun vidste ikke om Nightie vidste hvad hun mente, men hvis hun ikke gjorde, var hun jo altid velkommen til at spørge..!
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 29, 2007 11:39:45 GMT 1
"Jeg er da kun glad for at kunne hjælpe!" svarede Nightie. Hun vidste ikke rigtig hvordan Ad'ronakk havde været før, men syntes helt klart om "forbedringen" Ad'mina snakkede om.
"Det er faktisk dig selv du burde takke, da det var dig der fik os til at mødes!" sagde hun, og gav Ad'mina et stort kram.
|
|
