|
Post by Enedar on Jun 18, 2007 18:47:50 GMT 1
Dagen efter var Enedar tidligt oppe. Hans far var på besøg ved nogle af hans gamle venner, så han vidste ikke at der overhovedet var sket noget, og han var heller ikke kommet hjem endnu. Enedar stod op, skiftede sit nu lasede tøj, og undrede sig hvordan han var havnet hjemme hos sig selv. Han åbnede hoveddøren og gik ud på bopladsen. Der var ingen snak eller sladder om det der skete i går, i hvert fald ikke af det han hørte (og det var meget.. elver hørelse ;D) Han kunne ikke helt beslutte sig for hvem han skulle gå hen til, men besluttede sig for at gå hen til Ad'mina. Han var meget bekymret for hende. Han ville ikke kunne leve videre uden hende, ikke når han nu endelig havde fået hende og Nightie at snakke med efter 50 års ensomhed. Og han savnede dem virkelig, han var bekymret om hvordan de havde taget det i går. Det var jo meget slemt for dem begge. Enedar var jo ikke kæreste eller i familie med den psykopat. Han blev mere og mere bekymret for Ad'mina jo nærmere han kom. Tænkt hvis hun lå på randen til at dø. Så ville der ikke være mere at leve videre for. han var nu ikke ret langt fra hendes hus...
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 18, 2007 18:53:48 GMT 1
Nightie vågnede ved omkring 7 tiden. Hun huskede det hele fra igår, og havde virkelig løst til at glemme det. Hun kiggede på hendes hænder, hullerne helede lidt endnu. Hun kunne ikke huske hvordan hun var kommet hjem, eller at hun var gået i seng for den sags skyld. Hun fik hurtigt tøj på, og tog et æble. Hun satte kursen mod Ad'mina's hus. Mens hun gik spiste hun sit æble, og kiggede lidt på de andre mennesker omkring hende, ingen snakkede om noget specielt. Hun var næsten ved Ad'mina's hus nu...
|
|
|
Post by Administrator on Jun 18, 2007 18:58:59 GMT 1
Ad'mina sad på kanten af hendes seng. Den dunkende smerte i hendes bryst ville ikke holde op. Hun bed tænderne sammen og holdt krampagtigt om en af de mange puder der lå ved siden af hende. Hun ville ønske hun vidste hvordan hun var havnet hjemme i hendes seng igen. Hun havde skiftet tøj.. Hun havde en grøn tunika med bælte og sorte hør-bukser på. Hun kunne mærke at det snart blødt igennem det nye sæt tøj også.. Nu havde det blødt lige siden hun faldt aftnen før... Hun kunne ikke forstå hvordan hun kunne blive ved med at have blod tilbage i kroppen.
|
|
|
Post by Enedar on Jun 18, 2007 19:04:11 GMT 1
Enedar var nu næsten lige uden for huset, da han så Nightie komme gående frra den anden side. Han vinkede hende herhen, stadig meget træt. "Nå, du havde samme plan som mig.." sagde han stille, og han kunne ikke forstå hvordan han blev ved med at føles træt...
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 18, 2007 19:08:27 GMT 1
"tjah... Det havde jeg vel" Smilede hun til ham, "Hvordan får elvere deres kræfter tilbage igen?" Spurgte hun om, mens de fortsatte op mod huset. Det så godt nok lidt tomt ud, men hun måtte jo være der.
|
|
|
Post by Enedar on Jun 18, 2007 19:10:09 GMT 1
"Det ved jeg ikke, jeg har ikke selv nogen... det føles som om jeg hele tiden bliver drænet for dem." sagde han stille imens han næsten stønnede for at gå det lille stykke vej der var tilbage...
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 18, 2007 19:16:35 GMT 1
Nightie kiggede bekymret på sin ven, da hun så hans besvær. "Hvordan får du dem så tilbage igen?" spurgte hun, mens hun igen drejede blikket mod Ad'minas hus. Hun åbnede døren, og holdt den for Enedar...
|
|
|
Post by Administrator on Jun 18, 2007 19:19:44 GMT 1
Ad'mina opdagede slet ikke at døren blev åbnet. En bølge af smerte var nettop skyllet ind over hende. hun gav et gisp fra sig og knugede puden så hårdt hun kunne...
|
|
|
Post by Enedar on Jun 18, 2007 19:22:47 GMT 1
Enedar glemte fuldstændig Nightie's spørgsmål, og sprang hen til Ad'mina, stadig træt og forpustet. "Har du det godt??" han kunne godt høre det lød lidt mærkeligt så han sagde hurtigt "Jeg har været så bekymret for dig" sagde han og kiggede på hende med sine trætte øjne....
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 18, 2007 19:28:18 GMT 1
Nightie lukkede døren bag sig, og gik hen til Ad'mina. Hun satte sig ved siden af hende, og kiggede på det åbne sår. Hun prøvede at se om der var noget der kunne stoppe blødningen... det måtte der jo være! "Du skulle vel ikke vide hvad der kunne stoppe blødningen vel?" spurgte hun Ad'mina, og tilføjede, "og hvad gik det der 'Det er din skyld, bla bla bla yaddah yaddah' noget lige ud på?"
|
|