|
Post by Administrator on Jun 18, 2007 19:33:44 GMT 1
"Gider du ikke at rekke mig den klud dér ovre? - Tak". Ad'mina lagde kluden ind under Tunikaen. Det var blødt igennem nu... "Jeg fortjæner det hele... Også den grusomme forbandelse han kastede over mig." Hun forsøgte at undgå deres blikke...
|
|
|
Post by Enedar on Jun 18, 2007 19:37:38 GMT 1
Enedar havde ikke lyst til at spørge hvad det var for en forbandelse. Det svin der havde gjort det her havde ikke firtjent at leve. Han begyndte at gevinde lidt energi, og så på hende, og var meget taknemmelig for at hendes tilstand stadig var stabil. "Er der noget du vil ha', eller noget jeg skal hjælpe med?" tilbød han smilende, men på en rar måde...
|
|
|
Post by Administrator on Jun 18, 2007 19:41:13 GMT 1
"Nææh tak..." Sagde Ad'mina roligt. Smerten var ikke så kraftig længere. "Det lyder nok sært i jeres øre, men jeg må bede jer om ikke at dømme Ad'rónakk alt for hårdt. Han sagde at han skammer sig over at være i familie med mig, og det kan jeg godt forstå..." Det sidste var sagt halvt til hende selv.
|
|
|
Post by Enedar on Jun 18, 2007 19:44:18 GMT 1
"Hvorfor skulle han dog gøre det??" "Du er da sød, og har masser af talent." "Jeg kan slet ikke forestille mig hvad du skulle ha' gjort galt??" sagde han stadig smilende, godt klar over at det han havde sagt, ligesom hentydede til at hun blev nød til at sige hvad det egentlig var...
|
|
|
Post by Administrator on Jun 18, 2007 19:47:23 GMT 1
"Jeg har gjort det værste man kan tænke sig..." Ad'mina samlede kluden op igen... Nu var den helt rød af blod. "Jeg har gjort alle de ting han sagde på én gang... Jeg har ødelagt hans fremtid, hans mening med livet, hans livslys og hans indre lykke..."
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 18, 2007 19:50:03 GMT 1
"ja, sikkert!" sagde Nightie, i det mest hånlige tonefald hun kunne komme med! "hans fremtid? Den kører han sa meget godt indtilvidere!" Nightie gik ud, tog en ny klud og gav den til Ad'mina. "hans liv ser ud til at fungere helt perfekt, hvis du spør' mig!"
|
|
|
Post by Enedar on Jun 18, 2007 19:55:01 GMT 1
"Ja han har fuldt fortjent det, hvis du spørger mig" sagde Enedar, stadig smilende på den rare måde. "Men jeg ville gerne ha' kæmpet en ordenlig sværdkamp med ham, det ku' hae været sjovt... nå men nok om mig" sagde han pludselig fordi det var ligesom ikke derfor de var kommet. "Det vigtigste er at du er i god behold" sagde han. "Nå, lad mig så høre, hvad er det du har gjort galt..."
|
|
|
Post by Administrator on Jun 18, 2007 19:58:24 GMT 1
"Tro mig..." Sagde Ad'mina med en dyster stemme. "Det er slemt.. Rigtig slemt." Hun sukkede bybt. "Er i nu helt sikre på at i vil høre det? Det kommer til at tage lang tid. Og Administratore har nok også et lidt andet syn bå hvad der er Ondt og hvad der er godt..."
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 18, 2007 20:00:55 GMT 1
"Fuck da dem! Vi vil høre det, og så skal vi nok dømme det på vores måde" Sagde Nightie, måske lidt hårdt. Hun havde stadig en tanke i baghovedet, selvom hun hadede Ad'rónakk vildt meget. Hun prøvede så at glemme ham, og afventede Ad'minas svar...
|
|
|
Post by Administrator on Jun 18, 2007 20:22:00 GMT 1
"Godt så..." Bare afbryd mig hvis der er noget i vil spørge mig om, eller hvis der er noget i er i tvivl om, for det her bliver måske meget indviklet... "Forstår i..." Begyndte hun med en Vemolig stemme. "I Min familie er det meget Naturligt at gifte sig meget tidligt. Mange gifter sig i 15-18års alderen... I alderen af 20 fandt min Bror endelig den kvinde han kunne lide... Kerronitta, hed hun. Deres kærlighed var ingen hemmelighed for offenligheden. De blev hurtigt kendt som 'De 2 Elskene'. Norgen kaldte dem enda for 'Kærlighedens 2 guder'." Ad'mina så på Nightie og Enedar.. " Er i med så langt?"
|
|