|
Post by Administrator on Jun 19, 2007 20:12:25 GMT 1
"Bare roligt, Min Kommende Herskerinde, Det er ikke alvorligt." Sagde Eonár. Han havde følt lidt på såret, og Ad'mina havde givet et hyl af smerte fra sig hver gang. "Ikke alvorligt?!" næsten råbte hun. "Hvis det hér ikke er alvorligt, så vis mig noget der er! Jeg har aldrig følt magen til smerte i hele mit liv!" "Dette stik har været meget precist. Det er ikke mange der kender dette punkt på kroppen. Sværdet er gået lige igennem uden problemer... ("Ja, det opdagede jeg" mumlede Ad'mina) Det er meget få der er så øvet i sværdkamp..."
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 19, 2007 20:15:21 GMT 1
"heh! nææ, det blev ikke til noget der, eller på noget somhelst andet tidspunkt. Og Enedar, hvis du tænker dig om... så ved du godt hvad vi snakker om" Nightie så en lille smule kold ud, og virkede sikkert også sådan. Men hun stolede på at Eonár vidste hvad han havde gang i. Hvis nogen kunne hjælpe hende, var det helt sikkert ham.
|
|
|
Post by Enedar on Jun 19, 2007 20:17:44 GMT 1
"Hrrmpp, ja meget få" mumlede Enedar, og kunne pludselig ikke fordrage Ad'rónakk igen. Han kiggede på Eonár og måtte indrømme at han kunne sit fag, selvom Enedar var lidt uenig om, om det var slemt eller ej. Selvfølgelig var det slemt! Det var der da ingen tvivl om! Når hun sådan blødte og skreg hvad var så slemt?? Han kølede lidt ned inden i sig selv... og kiggede så med triste øjne på hende igen ...
|
|
|
Post by Administrator on Jun 19, 2007 20:31:58 GMT 1
"Det burde De vide, MyLady." Eonár talte somom at det var indlylende. "Ingen er før død af magisk Smerte... Det er ikke muligt." "Det var min Storrebror der sårede mig..." sagde Ad'mina lidt sammenbidt. Eonár begyndte at helde noget flydende grønt væske ud over såret. Det virkede åbenbart beroligende på Hende. "Ad'rónakk?" Eonár så helt overresket ud. "Kærlighedes gud? Dén Ad'rónakk?"
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 19, 2007 20:34:00 GMT 1
"Right!" Nightie kom med endnu én af hendes hånlige kommentarer...XD
|
|
|
Post by Enedar on Jun 19, 2007 20:36:40 GMT 1
"Ja, ham ... hvor kender DU ham fra?" spurgte Enedar og undrede sig. Kendte alle bare til ham? Han troede at det var specielt bare at ha' mødt ham, men alle kendte åbenbart til ham, ellers også havde han bare læst det i en bog, tænkte Enedar med et smil, der hurtigt forsvandt da han så på Ad'mina igen ...
|
|
|
Post by Administrator on Jun 19, 2007 20:42:43 GMT 1
"Jeg kender en masse til Administratorene og deres Histore..." Sagde han roligt. "Og hvis de lige er så venligt at vende dem på siden, MyLady, så vil jeg gå videre i behandlingen..." Ad'mina gjorde som hun fik besked på og kom med et træt smil da hun mærkede merkede mere af den behagelige væske imod hendes ryg. "Det er hældigt at De er venner med en af elverblod, Deres Skønhed." Han gav Enedar et tilfreds smil. "Denne unge halvblods har formindsket smerten betydeligt!"
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 19, 2007 20:44:35 GMT 1
"Tjah, vi er da også ret glade for ham!" Tilføjede Nightie, og kiggede tilfreds over på Enedar. Det var jo altid noget, at han kunne hjælpe.
|
|
|
Post by Enedar on Jun 19, 2007 20:48:27 GMT 1
"Ja, mener du med hjælpen, eller min magi.." Enedar havde talt over sig. Han havde ikke fortalt hende at den magi han brugte på hendei går, varede ved. Det var grunden til at han var så træt idag, hver gang hun fik smerter ller kramper, mistede han energi på at mindske den smerte. "Øhh.. ja jeg kan vel ligeså godt fortælle det.. ser du, siden igår da din bror huggede sværdet ind i dig, har jeg givet slip på meget energi, for at formindske smerten for dig.. det er derfor jeg er så træt.. " sagde han stille, og håbede hun ville reagere positivt...
|
|
|
Post by Administrator on Jun 19, 2007 20:54:52 GMT 1
"Jammen Enedar!!" Ad'mina virkede chokeret. "Det kan du da ikke bare gøre! Hvad hvis du besvimer eller dør eller noget endnu værre fordi at du ville hjælpe mig!! Hold op med dé lige nu!! Jeg vil ikke have at du skal lide på grund af mig! - Av!!" "Tag det nu med ro, MyLady!" Eonár forsøgte at berolige hende. "Det er meget ædelt af dig, min kære med-elver... Hvad er dit navn?"
|
|