|
|
Post by Administrator on Jul 28, 2007 23:51:07 GMT 1
Pludselig gik bålet ud. Der var meget mørkt. Det eneste lys kom fra månen. Der lød et lille *knald* fra den høje klippeafsats over sirenen og Halvelveren. I næste sekund stod en høj, kappeklædt skiggelse. Det var en Mand. Han måtte være midt i 30'erne. En sort hætte dækkede hans ansigt. En grøn og rød amulet hang tungt på hans bryst
"Halvelver Enedar..!" Sagde han med en rungene, toneløs stemme.
NB: Ad'mina har lånt en NPC.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 29, 2007 10:42:30 GMT 1
Enedar kvikkede straks op og hans energi og fokus vendte lynhurtigt tilbage til hovedet. Han var klar hvis det drog til kamp.
Han rejste sig op og holdt den ene hånd på sit sværd.
"Hvad vil du fremmede? Giv dig selv til kende!!" halvt råbte han. Mørket var allerede faldet over dem igen, efter at bålet var gået ud, men Enedars øjne havde allerede vænnet sig til det...
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 29, 2007 10:53:33 GMT 1
"Administratorene har en høne at plukke med dig, Halvelver!" Han begyndte at svæve faretruende ned imod Enedar og Nightie imens hans kappe flagrede omkring ham. Han havde ingen våben på sig.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 29, 2007 10:59:29 GMT 1
Oh shit, var det første der fløj igennem hans hoved. Han måtte tænke hurtig, hvad kunne han gøre? Manden der var tydeligvis, eller måske en af dem, han kunne i hvert fald en masse magiske ting, det var helt sikkert. Mod ham havde han ikke en chance. Han blev nød til at komme ud af det her uden brug af noget magi eller vold.
"Hvad har jeg nogensinde gjort jer??" svarede han køligt..
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 29, 2007 11:04:49 GMT 1
Manden landede uden besvær på jorden foran Enedar. Han begyndte at gå faretruende rundt om ham, imens at han betragtede ham. Han slog hætten lidt tilbage og viste sit ansigt. Hans halvlange, kul-sorte hår hang ned over hans ene øje og fik ham til at se ufatligt uhygelig ud. Han havde få at Ad'minas og Ad'ronakks træk, men han var meget mere benet og havde et strængt ansigts-udtryk. Han lignede en der ikke havde været ude i solen i MEGET lang tid.
"Sig mig lige Halvelver..." Sagde han og blottede et par skarpe, hvide, hjørnetænder. De lignede dem som rov-dyr havde. "Hvad ved du om Elver-pakten?"
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 29, 2007 11:10:12 GMT 1
"Elver-pakten??" Enedar var lidt forvirret. Han havde hørt hans far snakke om den, men han havde aldrig hørt efter.. "Den kender jeg intet til, men jeg har ret til at vide hvorfor De vil vide det af mig?" Enedar kunne godt se, at dette var ikke en almindelig person, så han begyndte at tiltale ham pænt, i håb om at vinde lidt mere anderkendelse..  |
|
|
|
Post by Administrator on Jul 29, 2007 11:14:32 GMT 1
"Nå, så det gør du ikke?" Manden trak en lommelærke ud fra et sted i hans kappe. Han drak en slurk og lagde den tilbage igen. Han smilte lumsk - og næsten grådigt - til Enedar. En dråbe af det han lige havde drukket gled ned af hans hage. Det var dybt rødt. Det var ikke vin.
"Men du kan vel ikke nægte, at du ikke kænder Ad'mina?" Han begyndte at gå rundt om Enedar i store cirkler igen. Cirklerne blev langsomt mindre og mindre.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 29, 2007 11:27:45 GMT 1
"Nej, det kan jeg ikke" Det ville være den største løgn han nogensinde havde sagt hvis han ikke havde sagt sandheden der.
"Men det er der vil ikke noget galt i?" fløj det ud af hans mund.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 29, 2007 11:36:57 GMT 1
"Ikke i al almindlighed, nej." Sagde han med en isnende stemme der direde af længsel. Han så sultent på Enedar. "Men Ad'mina skal giftes. Det har hun vel fortalt dig?" Hans blik var nu rettet mod Enedars strube, og hans propiller blev utroligt små utroligt hurtigt. "Og vi kan jo ikke have at hun går og tænker på andre mænd nu hvor hun er lovet væk, vel?"
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 29, 2007 11:45:55 GMT 1
Enedar frøs til is. Han havde regnet den ud. Han var sendt ud for at dræbe ham. Der var to muligheder. Flygte, eller kæmpe..
Han ville sandsynligvis ikke kunne følge med ham, når han selv løb gennem skoven, men hvad så med Nightie? Der var kun en ting at gøre. Ondskaben i sig selv ville måske være hans enneste mulighed. Han knugede sig til sin amatyst om halsen, og mærkede hvordan kraften hobede sig op inden i ham. Hans udtryk blev koldt og mørket sænkede sig oer ham. Hans trak sin hætte op og så nu lige så skummel ud som hans modstander.
"Så hvad er dit job her?" spurgte han koldt, selv om at han godt vidste hvad det var..
|
|
