|
|
Post by Administrator on Jul 29, 2007 12:53:32 GMT 1
Ad'mina havde utroligt mange forandringer. Hun var blevet mere muskuløs og hun var meget forslået. Hun havde et langt sår der stragte sig fra hendes pande og ned til hendes hals. Det var ikke mange dage gammelt. Hendes ene ben var forbundet helt op til knæet og hun havde mange blå mærker på hendes arme.
Ad'ronakk tog sig til hovedet med den ene hånd. "Du kunne havde skræmt livet af ham!" sagde han mere roligt til vampyren.
"Ja, det er sket før..." sagde han med et lumsk smil og blottede de skarpe tænder.
"Du kan forlade os nu, Ad'máran" sagde den gamle til vampyren. Han sendte Ad'ronakk et sidste koldt blik før han vændte om på hælene og gik ud af rummet. Ad'ronakk sukkede opgivende.
"Kom og sæt dig ved bordet, Halvelver" sagde den gamle med en toneløs stemme og sente Enedar et blik.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 29, 2007 12:56:05 GMT 1
Enedar vågnede af sin Ad'mina "drøm", og gjorde langsomt som han fik besked på. "Øhhm.. Er der noget specielt sted De ønsker at jeg skal skal sætte mig?" spurgte han uroligt ..
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 29, 2007 13:01:13 GMT 1
"Hvis du bare sætter dig over for Ad'mina." Sagde han med en nu venlig stemme.
Ad'mina rørte lidt på sig. Det var næsten som om at hun havde opfanget at nogen sagde hendes navn. "Og hvis du så sætter dig på din sædvanlige plads, min kære nevø?" sagde han.
Ad'ronakk gik over og satte sig på venstre side af Ad'mina.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 29, 2007 13:04:09 GMT 1
Enedar gjorde som han sagde, og satte sig overfor Ad'mina. Han kiggede ssig lidt om. Det var egentlig et lidt sejt rum, men han havde ikke nogen anelse om hvor han befandte sig henne i verdenen. "Jeg ønsker at få en forklaring.. hvorfor har De bragt mig hertil?"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 29, 2007 13:13:16 GMT 1
"Selvfølgelig gør du dét... Se, det ligger sådan.." begyndte Den Gamle "At Ad'mina skal giftes med Elvernes Flamme*. Ham har du vel hørt om? Men lige siden at hun fik det at vide, har hun ikke kunne sove ordenligt. Hun ligger uroligt og hun mumler også de 3 samme ord hele tiden. Giftes, ikke og Enedar." Den gamle holdt en pause og så bekymret på Ad'mina. "Vil du være rar at vække min Niece, Ad'ronakk?" Ad'ronakk lagde en arm på Ad'minas skulder og sagde stille "Ad'mina? Vågn op, min kære søster!"
*En elver-kriger der er kændt for at være så godt som uovervindelig. Han er også kændt for at være en af de klogeste og smukkeste Elvere. Han har fået navnet 'Elvernes Flamme'.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 29, 2007 13:17:36 GMT 1
Enedra kunne ikke sige noget. Der strømmede bare en hel masse igennem hans hoved. Bare det her kan ordnes på en god måde, og jeg ikke skal til at kæmpe med ham der Flamme tingen..
Væk hende lidt hurtigere!! tænkte han højt, og kiggede blidt på hende. Hvor var hun dog dejlig at se på, selv om man godt kunne se at hun havde været igennem en hård træning..
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 1, 2007 20:22:00 GMT 1
Ad'mina vred sig i søvne. Hun puffede blidt sim bror væk og mumlede nogle ord. Ind imellem kunne man næsten fornæmme ordene "Enedar" og "Giftes".
"Kan du se hvad jeg mener?" spurgte manden roligt. "Hører du efter halvelver?" han så på Enedar
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 2, 2007 8:08:51 GMT 1
Enedar sad bare og stirrede på hende, og fornemmede kun lige hans ord. "Øhh.. ja selvfølgelig" sagde han, og rettede sig op. "Men jeg forstår ikke hvad jeg skal gøre ved det.." sagde han lidt usikkert og stille. Hvis de virkelig elskede hende ville de vel lade hende få hvad hun ville ha', eller hvad..?? Han var meget usikker ved den her situation. Ville de overhovedet slippe ham fri, eller ville de bure ham inde ind til han døde og fortryllede Ad'mina så hun ikke kunne tænke på ham. Imens han tænkte, faldt han igen hen i hende..
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 3, 2007 9:40:44 GMT 1
Ad'ronakk puffede lidt hårdere til hende. Han lignede sig selv. Der var ingen forandringer ved ham, ud over at han havde fået en smal stribe skæg fra underlæben og ned på hagen.
Ad'mina gav et hyl fra sig da hendes sår gik op. Hun vågnede med et spjæt og tog sig krampartigt til ansigtet der nu var helt rødt af blod. Det så meget mere alvorligt ud end det var, men det gjorde ondt nok til at kunne gå i panik over det.
"Hold op med at skab dig..!" sagde Ad'minas onkel med en irrirterret - men rolig - stemme.
Ad'ronakk lænede sig tilbage i sin stol og så op i loftet.
Ad'mina lod ikke til at sence Enedar et eneste åjeblik.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 3, 2007 11:26:58 GMT 1
Enedar sad stadig forstenet, hvad nu?? Hvad ville hun gøre?? Var det ikke lidt ligemeget nu?? Jo det var. Alt var. Hun var vågen. Det var det vigtigste. Han ville åbne munden og sige noget, men han kunne ikke. Hanvidste ikke hvorfor. Men det var nok også bedst at tie stille, og afvente hvad der ville ske...
|
|
