|
|
Post by Administrator on Aug 3, 2007 16:29:44 GMT 1
"Hvad er der sket imellem jer? Svar mig halvelver!" sagde manden for enden af bordet, med en myntig, kraftfuld stemme som man MÅTTE adlyde.
"Halvelver...?" Ad'mina sad med den ene hånd op foran venstre øje. Blodet løb ned og plettede hendes tøj.
"Enedar!" sagde hun med en halvkvaldt piven. Hendes blik flakkede fra hendes onkel, Ad'ronakk og Enedar.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 3, 2007 17:08:29 GMT 1
"Øhh jeg.." startede han. Hvad skulle han sige. Han valgte sandheden, og måtte så ta' de tæsk det måtte gi'.
"Jeg er totalt forelsket i Ad'mina" svarede han beslutsomt uden at se på ham en eneste gang, men stirrede bare på Ad'mina der nu var blevet klar over at han var der..
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 3, 2007 17:58:23 GMT 1
Tilbage i Urskoven igen, var Nightie så småt ved at vågne. En eller anden lyd havde vækket hende, og egentlig gad hun ikke kigge efter hvad det var, men eftersom bålet var gået ud havde hun fået færten af, at noget var galt.
Hun gned sine øjne, og satte sig op. Det var ret mørkt, og hun prøvede at få øje på Enedar's skikkelse... efter et par minutter gik det op for hende at han ikke var der. Hun halvsov, uden rigtig at erkende at han var væk, og først da det virkelig slog hende at hun var alene i urskoven, blev hun bange.
Hun rejste sig hurtigt, og kiggede undrene på det sted hvor hun sidst havde set ham. Så kiggede hun efter spor eller noget lignende som kunne forklaret hvor han var gået hen. Hun opdagede hurtigt, at han heller ikke var "gået". "Hva' dælen sker der her??" mumlede hun til sig selv, og begyndte at gå rundt i cirkler... "ENEDAR?!?!" råbte hun så højt hun kunne, og håbede at han kunne høre hende, uanset hvor han var.
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 4, 2007 12:12:04 GMT 1
Det gav et set i Ad'ronakk. Ikke på grund af hans onkels ord, men fordi at han dybt inde i sig selv pludselig havde hørt en stemme. Han så på hans onkel.
"Det er i orden, min kære nevø!" sagde manden med hans venlige stemme. "Tag afsted og hent hende!" Ad'ronakk var væk i næste åjeblik og dukkede på i urskoven langt borde.
Ad'mina så indgående på enedar. "Du... du..!" stammede hun. Som om at hun først nu havde fattet hvad det hele gik ud på. En tåre undslap hendes øjenkrog, men blandede sig blot med blodet der flød ned af hendes ansigt.
Manden sagde intet.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 4, 2007 12:29:17 GMT 1
Enedar kunne heller ikke sige noget. Han havde egentlig lyst til at rejse sig op og omfavne hende, men vidste at det nok var en dårlig idé. Han blev bare siddende og så kærligt på hende..
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 4, 2007 12:43:57 GMT 1
"Onkel, kan tvillingerne ikke godt gå?" Spurgte Ad'mina pludseligt manden i stedet. Han nikkede.
"Ej!" råbte 2 stemmer på presis samme tid "Lysseslukker, Ad'mina!"
"Jeres kusine har ret..!" sagde manden. "Lad os alene"
"Det er bare typisk!" sagde stemmerne, selv om rummet var tomt ud over de 3 der sad ved bordet. "Vi må da heller aldrig høre det sjove!"
Ad'mina kom pludselig i tanke om hvor mystisk dette måtte føles for Enedar, der sikkert var forvirret over at høre stemmer.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 4, 2007 12:48:05 GMT 1
Hvad?? Hvor kom de stemmer fra?? Enedar kiggede rundt i rummet men kunne ikke få øje på noget.. Han var tydeligvis meget forvirret, og så helt rundtosset ud. Havde der været flere i rummet?? Det var nogle spøjse typer.. også ham der vampyren..
Enedar forblev bare stille og prøvede at virke som om at han ikke havde fået hovedpine..
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 4, 2007 13:00:46 GMT 1
Et skenderri imellem Ad'mina og de usynlige stemmer fortsatte i et stykke tid.
Ud af det rene ingenting kom gående to fyre på ca. 20 år. De lignede hinanden som 2 dråber vand. Deres sorte, pjuskede pandehår faldt ned i ansigtet på dem begge på precis samme måde. Deres grønne øjne lyste deres ansigter op.
"Det er faktisk lige meget..." sagde manden med en myndig stemme. "Vi skal alle til cermonien i hovedstaden. Se at få renset det sår Ad'mina!" Han så på Ad'mina og nikkede så til Enedar der med et 'knald' blev sendt tilbage til urskoven.
Lysningen lignede sig selv, ud over at bålet var tændt op igen og at en heftig scene mellem Ad'ronakk og Nightie fandt sted...
( Jeg har skrevet for nightie, men jeg håber at det er i orden, da hun ikke er her i øjeblikket, og stoler fuldt og fast på mig! ^^)
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 4, 2007 13:09:38 GMT 1
Enedar var igen fuldstændig rundtosset, og faldt svimmel til jorden. Hvad var det der skete?? Var det en drøm?? Han mærkede græsset, og ud fra lugten af skov, vile han mene at han befandt sig tilbage i Urskoven. Kunne det være en drøm?? Nej.. den var for virkelig til det. Men hvis det ikke var.. Ad'mina!! Ceremonien!! Han måtte skynde sig. Han rejste sig op og så sig omkring. Bålet var tændt igen og der.. ja..
"Jeg går bare igen.. skal ikke forstyrre jer mere.." sagde han og undrede sig over hvor tit de egentlig .. ja.. og så midt ude i en skov..?!? Har man ikke andet at lave..??! Han begyndte at gå ud af lysningen..
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 4, 2007 14:02:33 GMT 1
Nightie, som for en stund havde haft alt andet en Ad'rónakk ude af sit hoved, havde lige fået knappet den sidste knap på hendes kåbe (YAY FOR KNAPPER XD), så hun nu var... mere eller mindre påklædt. Hun kiggede på Enedar, som jo var på vej væk. Hun trak sig tilbage fra Ad'rónakk, og rejste sig.
Hun løb over mod Enedar, "Hvor blev du lige pludselig af?? Og hvordan kan det være at du ser så forfærdelig ud?" Nightie smilede til Enedar... da hun selv mente hun havde noget at smile ad:P Da han ikke svarede hende, vendte hun blikket mod Ad'rónakk, og gik over til ham. "Hvad sker der hér? Enedar forsviner, og lige pludselig dukker du op... Har det her noget med Ad'mina at gøre??" Nightie kiggede på Ad'rónakk... Hvad fanden var der sket mens hun bare havde ligget og sovet, eller ligget og gjordt noget andet XD
|
|
