|
|
Post by Niphedoria on Apr 29, 2008 19:27:30 GMT 1
"Jeg blev helt mærkelig oven i hovedet!" svarede Nightie, men det lød mere som et spørgsmål end et svar.
"Det gør jeg altid når det er noget med hår..! Men det hér var anderledes. Jeg havde ingen kontrol over mig selv, eller det jeg gjorde!" Hun så det hele for sig, og hvordan det havde virket helt tåget indtil Ad'ronakk havde vist det for hende. Ved Guderne, hvor var det dog... Skamfuldt!*
*Wait a sec.! Jeg troede ikke hun kunne føle sådan noget? XD
|
|
|
|
Post by Administrator on Apr 29, 2008 19:30:23 GMT 1
"Aaah..." Mumlede Ad'mina og så tænksomt op i himlen. "... Gjorde i...? Ja, så kan jeg da i hvart fald se det første problem..." Var det det hele..? Nightie så i hvert fald ud til at der var meget mere. "... Men det kunne da have været værre..?" Prøvede hun sig lidt frem.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Apr 29, 2008 19:39:18 GMT 1
"Jeg bed ham i nakken! Og han bandt mig til en stolpe..!" Men det kunne Ad'mina jo være ligeglad med? Nightie startede et andet sted.
"Og vi glemte at beskytte os..! Hverken han eller jeg kan jo finde ud af det preventions-noget!" Af alle dumme ting hun kunne gøre, var det nok det dummeste!
Hun kiggede ned på græsset og tegnede en usynlig cirkel med sine fingre. "Så vi fik fat i Ad'ronakk, for at han kunne chekke det.."
|
|
|
|
Post by Administrator on Apr 29, 2008 19:43:49 GMT 1
Ad'mina stirrede på hende, så ned på hendes mave og så tilbage igen med store øjne. "I... Du... Deeeh...!"
Det var da ikke det hun var så knust over? Var det derfor at Ad'ronakk ikke var kommet med tilbage?! Nej, nej, nej, nej, nej - Hvad skete der?!
Ad'mina stirrede bare på hende og ventede på at hun ville fortælle mere, forventede det værste!
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Apr 29, 2008 19:55:24 GMT 1
"Og han fandt ud af, at jeg er gravid! Med hans barn!" Nightie kiggede også ned på sin mave, og op igen og smilede lidt. Det var vel også en god ting.
"Jeg kan ikke se forskel, og 'den' har været der i omkring en måned!" Hun lagde sin ene hånd på hendes mave, og syntes heller ikke hun kunne mærke nogen forskel. Men det skulle nok komme.
"Jeg har 3-4 måneder at forberede mig i..." Sagde hun og vende tilbage til en bekymret mine.
|
|
|
|
Post by Administrator on Apr 29, 2008 20:03:53 GMT 1
"... Nå?!" Sagde Ad'mina og så forundret på hende. "Jamen... Hvad er der så at græde over..?" Hun smilede lidt og tørede Nighties kinder forsigtigt med sit ærme. "Du føler dig ikke klar eller..?"
Endnu en klon af hendes bror? Tænk engang..! Hvor var Neko forresten blevet af? Nå - ham måtte hun finde senere!
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Apr 29, 2008 20:27:02 GMT 1
"Det er ikke bare det..!" Indvente Nightie hurtigt. Hun ville heller ikke til at uddybe sin holdning til om hun var klar eller ej, der var vigtigere ting nu.
"Vi blev opdaget, os alle tre. Ad'ronakk og Élan prøvede at få hende til ikke at fortælle det til andre, men Élan lod hende gå. Og før vi vidste af det, var der elvere uden for døren. Ad'ronakk barikerede vinduerne og de prøvede at holde dem ude." Hvordan gik det med dem nu..? Hvor var de henne?
"Men Ad'ronakk teleporterede mig hertil, lige før elverne brød gennem døren!" Og så flød tårene igen.
"Han sagde, at hvis han ikke vendte tilbage ved denne tid imorgen, skulle jeg leve videre som om han aldrig har betydet noget for mig..!" Hun holdt en pause, holdt vejret.
"Jeg ved ikke hvordan det går med dem! Om de stadig..." Det løb hende koldt op ad rygraden, når hun tænkte på det.
|
|
|
|
Post by Administrator on May 2, 2008 18:11:42 GMT 1
"Sådan siger han ALTID inden han gør noget totalt overilet og risikabelt!!" Sagde Ad'mina forarget og satte hænderne i siden. "Men han er ikke død endnu, vel? Han har alle rede level sit over 20 år lange liv, med dræbende oplevelser og missioner, som han har overlevet uden at det har bidt mærke i ham!"
Hun skævede til Nightie. "Han skal nok komme tilbage igen - Jeg har oplevet den slags så mange gange, at jeg næsten ikke tror på at han kan dø..!"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on May 2, 2008 20:05:52 GMT 1
"Jeg håber du har ret." Sagde Nightie og smilede. Ad'mina vidste helt sikkert mere om Ad'ronakk på disse områder, end hun selv gjorde.
"Det var bare underligt det hele!" Hun kiggede op på Ad'mina. Det virkede mere trygt og beroligende når hun sad ved siden af hende.
"Jeg forstår slet ikke, at der kan ske så meget forskelligt på 1 dag. At så mange ting kan blive vendt op og ned, og at så mange følelser kan indblandet. Er livet på landjorden altid indviklet?" Hun tørrede de sidste tårer væk med sin håndryg.
|
|
|
|
Post by Administrator on May 2, 2008 20:14:02 GMT 1
"Jah, det er det vel..!" Mumlede Ad'mina og lagde sig ned på ryggen. Det ville have været alt for koldt hvis ikke at hun havde haft sin Vinter-kappe på. Vinteren var virkelig bagyndt at sætte ind nu!
"Ad'ronakk har tit været af sted til de slags ting. Jeg kan huske den første gang han var ude i krig for alvord. Der var jeg kun 5 år gammel..! Han sagde at han måske ikke kom hjem igen... Jeg sov ikke ordenligt inden 2 måneder senere, hvor han kom hjem." Hun sukkede og smilte alligevel lidt.
|
|
