|
|
Post by Administrator on Sept 9, 2007 17:00:55 GMT 1
Ad'mina løb hen til Enedar og prøvede at få liv i ham. Hun kunne ikke vænte med at kommer derfra.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Sept 9, 2007 17:09:29 GMT 1
"Ja... Enedar?" Nightie havde helt hlemt at Enedar også var der. Det hele havde virket så U-virkeligt. Hun var lige ved at kigge efter Ad'ronakk, men hun rystede det af sig. Der var ikke noget nogen af dem kunne gøre, det havde Ad'mina selv sagt.
Nightie gik over til sine to venner.
|
|
|
|
Post by Administrator on Sept 23, 2007 16:47:13 GMT 1
"Vi tager hjem... " Ad'mina strøg læt Enedar over kinden.
Hendes tåre var holdt op, men de løb mere end nogen sinde, da hun kom til at se over imod sin Bror.
Han havde nu så mange røde streger på hans ryg, at man kunne føle den hvidglødende smerte, bare ved at se på det. Blodet flød ned og gjorde hans sangfarvede bukser mørkerøde. Hans sorte hår havde også en rødlig farve, da en af dem der holdt ham, havde slået ham hårdt et par gange i ansigtet.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Sept 23, 2007 17:24:51 GMT 1
Nightie fuldte ubevidst Ad'minas blik, og gav et lille hulk.
Lige nu, kunne de ikke komme hjem hurtigt nok... Det her sted havde gjordt sig fortjent til sit navn, og hun håbede at hun aldrig nogensinde skulle sætte sine fødder på stedet igen. Nej, hun håbede at ingen af dem, nogensinde skulle se det sted igen. De havde kun været der i lidt tid, men de havde også været der længe nok...
|
|
|
|
Post by Administrator on Sept 23, 2007 18:30:17 GMT 1
Endnu engang satte den flyvende fornæmmelse igang. De følte jorden forsvinde under dem, og Lod Ad'ronakk alene.
Denne Topic er låst
|
|
