|
|
Post by Administrator on Aug 30, 2007 20:41:07 GMT 1
Med ét forsvandt den spøgelses-agtige Kerronitta.
"Nej..." Mumlede Ad'mina der åbenbart kendte 'cermonien' ud og ind. "Nej, jeg vil ikke lade ham gøre dette hér!" sagde hun bestæmt og vristede sig fri af Enedars kærlige greb. Hun begyndte at løbe over til Ad'ronakk der lå på jorden. Det havde han vel gjort i et par minutter nu...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 30, 2007 20:49:27 GMT 1
Skulle hun gøre det samme som Ad'mina? Skulle hun blive siddende og være egocentrisk? Nightie var i tvivl... Hvad var der galt med hende? Hun skulle da være igang med det samme som Ad'mina! Men hun ville ikke... Hun gad ikke snakke til en dør mere. Men hun skulle jo? Eller nej? JO! NEJ! Hun havde lovet aldrig at forlade ham... i både fysisk og psygisk forstand, så hvad havde hun gang i? Hun rejste sig, og tørede tårene væk.
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 30, 2007 20:59:24 GMT 1
Ad'mina nåede hen til Ad'ronakk, i samme sekundt han trak sin guld-udsmykkede kniv.
"Du må ikke!" skreg hun, og greb om hans håndled. Han havde lukkede øjne, og et udtryk som om at han drømte et marreridt så forfærdeligt man ikke engang kunne forestille sig.
"Du må ikke gøre det igen!" Skreg Ad'mina med tårene løbene ned af kinderne.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 30, 2007 21:12:33 GMT 1
Nightie gav sig selv en flad, og løb over til Ad'ronakk og Ad'mina. Nightie satte sig ned, ved siden af Ad'ronakk, lige overfor Ad'mina. "Det der må du aldrig nogensinde gøre igen... Du skræmmer livet af mig!" Hun aede ham over håret, og kærtegnede blidt hans kind.
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 30, 2007 21:18:14 GMT 1
"Jeg lover at gøre det om!" hviskede Ad'ronakk. Stadig med lukkede øjne og kniven knugede i hånden. "Bare fortæl mig, hvad det er jeg har gjort!" Det mareridts-agtige udtryk i hans Ansigt blev ikke mindre forpint.
"Du må ikke gøre dette her igen!" skreg Ad'mina og satte sig på hans brystkasse for at holde ham i ro.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 30, 2007 21:22:24 GMT 1
"Så vågn dog op, menneske!" Nightie prikkede til ham. Hun håbede at han ville vågne, og bare stråle som en sol. "Alt det der er fortid, Ad'ronakk. Vågn op, og kom tilbage til nutiden!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 30, 2007 21:26:08 GMT 1
Ad'mina kunne selvfølgelig ikke holde sin storebror. Han smed kniven, og rev den blodrøde ring af sin ene hånd. Han smed den fra sig, så langt han kunne*, ind imellem de mange bøgetræer. Et par tårrer trillede ned af hans blege kinder.
*: Hvilket ikke var så langt i dette her tilfælde, da han lå på ryggen og Ad'mina sad på hans brystkasse. ^^
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 31, 2007 15:53:52 GMT 1
"Stædig some bare ...!" hviskede Nightie, og kiggede i den retning Ad'ronakk havde kastet ringen. Havde han ikke lige selv sagt at han ikke kunne skille sig af med den? Hun aede ham igen over hans hår. Han var da ret så hård ved sig selv...
|
|
|
|
Post by Administrator on Sept 2, 2007 18:47:17 GMT 1
Selvfølgelig kunne Ad'mina ikke holde sin Storebror! Han samlede kniven op igen og skubbede hende af hans brystkasse så læt som ingenting. Med en Hissig bevægelse hukkede han kniven igennem den nedderste del af hans arm. Man kunne se jernet glimte på den anden side af hans arm. Han skreg ikke. Tverdigmod blev han helt stille... Han lænte hovedet tilbage og lølte hvordan blodet flød fra hans arm.
Ad'minas ansigt var helt vådt af tåre. Hendes hænder rystede og hendes underlæbe dirrede.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Sept 2, 2007 18:56:23 GMT 1
"Ej, altså!" Nightie kiggede skræmt på Ad'ronakks arm. Sådan noget var altså ikke normalt! (Som om der er noget i WOF, der er normalt! XD). "Hvorfor gør du det her? Hvorfor?!" Hun tog Ad'ronakks ene hånd i sin, og kyssede den. Hvorfor skulle han påføre sig selv, så meget smerte? havde han ikke nok i forvejen?
|
|
