|
|
Post by Administrator on Aug 19, 2007 18:49:16 GMT 1
Ad'mina sente den samme telekineciske besked til enedar om at han ikke skulle sige noget højt, og at han skulle gå hend på hendes venste side...
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 19, 2007 18:51:01 GMT 1
Enedar gjorde som hun sagde, og gled fuldstændig stille derover, uden at sige en lyd træde på en sten, eller noget som helst. Han stilede sig ved hendes venstre side, ikke for tæt på hende endnu, hvad han ellers havde lyst til, men mest fordi han ikke vidste med ham elverfyren...
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 19, 2007 18:56:14 GMT 1
Elverens Flamme stilte sig foran Ad'mina.
"Vær Hilset, Élandír" sagde Ad'mina og gav et lille nik med hovedet. Hun så Ind i Elverens dybe, blå øjne.
"Ad'mina..." sagde han bare. Han kiggede på Nightie og derefter på Enedar. Han målte dem begge med øjnene. Han kunne tydeligt vis huske nightie.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 19, 2007 19:01:16 GMT 1
"haha! Jeg har totalt lyst til at sige til ham at du har droppet ham, selvom han måske allerede ved det!" tænkte hun, henvendt til Ad'mina. Hun kiggede også på Elvernes Bente, og vidste ikke om hun skulle sige noget til ham, eller gi' et lille nik magen til Ad'minas. Hun måtte spørge Ad'ronakk om at lære hende nogle værdige hilsner:P
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 19, 2007 19:19:39 GMT 1
"Jeg har har hørt en fugl synge om at du har haft en erfærre bag min ryg?" Elvernes Flamme kiggede indgående på Ad'mina. men hans ansigt viste ingen følelser. Lige som at Ad'minas ikke gjorde det*. Ad'mina sagde intet. Hun ventede bare på at Elveren ville sige mere.
*: Åbenbart noget som alle 'Adelige' personer er UFATTELIGT gode til!
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 19, 2007 19:21:47 GMT 1
"HAHA! Dét ville da være en underdrivelse der vil noget!" sendte Nightie hurtigt til Ad'mina. Nightie's "myndige" maske, knækkede lidt. Hun prøvede dog at holde den sammen så godt hun kunne.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 19, 2007 19:24:27 GMT 1
Enedar stod stadig som han blev bedt om, og sagd intet. Men inden i begyndte han at svede en smule, det var ikke helt sikkert det her, hvorfra havde han hørt det?? Kunne det være tvillingerne?? De vidste alt...
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 19, 2007 19:31:56 GMT 1
Han sente et hurtigt blik til Nightie, men kiggede så igen på Ad'mina
"det tænkte jeg nok..!" sagde Elveren stille. " for bange til at indrømme noget... For bange for hvad der vil ske! eller..?" han ryggede tættere på hende, og han hviskede til hende ( På hendes vænstre side, så Enedar - men ikke nightie - lige precis kunne høre hvad han sagde )
"...vil du bare ikke gøre din forlovede jalox, fordi at du har en elsker som mig?" Ad'mina fortrak stadig ikke en mine. hun stod bare og stirrede frem for sig, mens hun hørte elverens ord blive hvisket ind i hendes øre.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 19, 2007 19:35:01 GMT 1
"Uh! jeg er for nysgerrig! Fortæl hvad han sagde! Jeg har lyst til at slå ham!"(Tænkte hun) Nightie næsten hoppede af energi, nysgerrighed, og iver. Hun måtte beherske sig, men gad ikke. Det var enten fornuft eller reaktion... fornuft, eller reaktion.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 19, 2007 19:45:12 GMT 1
Han var da den mest opblæste type man overhovedet kunne finde i denne del af den kendte verden!!! Men der var måske noget om det, hvad hvis hun stadig kunne lide ham, hvad hvis...?? Han følte at situationen var meget usikker nu, men fortrak stadig ikke en mine, som hun havde sagt. Men hvad skulle han da være jaloux på? Han stolede på hende. Gjorde han ikke?? Han følte sig stadig ikke sikker på noget som helst, ikke nu...
Havde hun stadig følelser for ham? Han var ikke sur på hende, tværtimod begyndte han og overveje om det var ham der bare var for uroyal, knap så pæn og en helt masse ting som man kunne nævne den elver havde. Han tænkte om det var ham der bare var for dårlig... det var muligt... han var trods alt bare en almindelig person, ikke noget stort eller fint noget, bare almindelig, knap så pæn, ikke så elegant og høflig, og alt muligt begyndte han at beskylde sig selv for.
Eller vent, var det bare et spil for at få ham ud af billedet?? det kunne hendes onkel godt finde på at arrangere... men nej, hun kunne ikke, nej, han stolede på hende. Han stolede af hele sit hjerte på hende, og så måtte det bære eller briste. Han fælte sig stadig en smule dårlig og knap så ja... god til alt, i det hele taget, og det gjorde ham usikker, og formindskede hans selvtillid mere end den allerede var..
"Jeg stoler på dig.." tænkte han beslutsomt, og kærligt til sidst, og lod så en af de andre skrive, efter at han havde spildt meget tid med denne post XD (Skal nok slette det sidste XD)
|
|
