|
|
Post by Administrator on Aug 20, 2007 14:57:33 GMT 1
I baggrunden hørtes lyden af et klart krigshorn. Det som Ad'ronakk brugte for at kalde krigerne til. Den høje klare lyde, var efterfulgt af et brøl af smærte. En velkændt stemme...
"Ad'ronakk..!" hviskede Ad'mina og slog hænderne op for munden. "Min bror..!" Tårene begyndte at trille ned af hendes kinder. "...nej..."
Et tilfreds smil viste sig på elverens ansigt. Han slap Nightie og iløbet af få sekunder var han forsvundet mellem de sandfarvede huse.
Ad'mina faldt på knæ på jorden. "Min bror..." Sagde hun igen. "...nej..."
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 20, 2007 15:04:06 GMT 1
Enedar knugede hånden, og nægtede at tro hvad han havde hørt. Han kunne ikke holde noget igen nu, og hans onde side fik hurtigt overtag, men det var anderledes. Det han kunne kontrollere de mægtige krafter det udløste, og de groede sig endnu stærkere af den smerte og had der voksede i ham.
Jorden omkring ham begyndte at hvirle op, og små gnister begyndte at slå i luften omkring ham.* Hans blik ændredes, det var fast, målrettet, og hadfuldt. Men en beslutsomhed han aldrig havde haft før og et had der var så stort, at selv store klumper af jord hvirvlede op i luften, sagde han :
"Lad os gå i krig"
*: Hvem her har læst Dragonball X) ??
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 20, 2007 15:09:40 GMT 1
"Nej... NEJ!" Nightie stirrede tomt ud i luften, hvorfor fanden skulle hun også altid blande sig i andres anliggender?!
"Nej...!" Nightie kiggede så over på Enedar, den "perfekte ødelæggelses maskine" som han havde kaldt sin mørke side. Helt klart den der havde over taget nu...
Hun løb over til Ad'mina, og ruskede i hende "Vi må finde ham! det skal vi altså!" Hun havde lyst til at forbande sit sind, men hvad ville det nytte? Enedar havde alligevel ret...
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 20, 2007 15:14:43 GMT 1
Ad'mina sagde ingen ting.
Med ét følte de alle sammen jorden forsvinde under dem. Lige som Enedar havde følt før. De kunne høre Ad'minas stemme i deres hoveder igen.
"Forbered dig på kamp, Enedar! nightie.. Hvis du kommer i fare, så syng! SYNG! Ingen levende væsner - iser ikke elvere - kan gøre en syngene sirene noget! Forsøg at finde Ad'ronakk. Få ham væk fra kampen, hvis der er en kamp... Også selv om han måske er... Måske er..." Ad'minas Stemme knækkede over. "... død..."
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 20, 2007 15:19:25 GMT 1
Enedar greb sit sværd, og følte hvor let og hurtigt det var blevet. Hans bue havde han selvfølgelig ikke med.
"Kan du skaffe min bue, eller skal jeg kæmpe med magi?" Hans spørgsmål var enkelt, og hans ansigt følelseskoldt.
Han synes hendes plan lød perfekt. Ikke indviklet, han skulle bare kæmpe til han overlevede eller døde.
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 20, 2007 15:22:42 GMT 1
"Du dør ikke!" lød Ad'minas stemme. Hun var kommet til at gå lidt for langt ind i Enedars hoved. "Det må du ikke! Det vil jeg ikke lade dig gøre! Vi har ikke tid til at hente din bue... Kan du kæmpe uden?" hun ventede ikke på svar. De stod foran hovedporten nu, og sikke et syn..!
Denne topic er låst: Den bliver for lang, og vi kan lige så godt begynde en ny ^^
|
|
