Post by Enedar on Mar 22, 2008 22:38:56 GMT 1
Hvor længe..?
Enedar bøjede hovedet og kiggede op. En lille lysstråle strømmede blidt ind af det umenskelige lille hul, de kaldte vindue. Den ramte et lille punkt i cellen og man kunne nærmes mærke, hvordan stedet nød lyset. Enedar sad i hjørnet, i mørket og forbandede sig selv og sit liv!
Hvor længe..? Hvor længe havde han siddet her?
Tidsfornemmelsen var borte, i det han sov halvt bevidstløs flere dage i træk. Han hjerte bankede svagt nu, og hans krop lå i ruiner. Musklerne var svundet ind, hans hår var afbleget, nærmest gråt, og hans ansigt var tomt og uden tegn på følelse.
Enedar stirrede på strålen. Og kravlede så langsomt hen imod den.
Han undersøgte stedet den ramte nøje, og fandt til sidst det, der havde vækket hans sorgmodige tanker. En spirre.
Han satte sig på knæ foran den, med ansigtet rette mod lysstrålen. Armene og hænderne bevægede han svageligt ud i en speciel stilling, og lod dem blive.
Og han begyndte at synge.
Sangen fra skoven, en elversang, der lod smukkere end nogen menneskes røst, høj og gennembrydende. Sangen var fuld af melodi, en tak til Jorden og til dens skaber. Hans stemme fyldte rummet og bredte sig gennem væg og dør, rundt i hele paladset.
Træerne i gården sukkede, og vinden vejede let i deres grene. Sangen var sunget på elversprog, hans modersmål.
Oversat lød sangen sådan:
"Birds and butterflies
Rivers and mountains she creates
But you'll never know
The next move she'll make
You can try
But it is useless to ask why
Cannot control her
She goes her own way
She rules until the end of time
She gives and she takes
She rules until the end of time
She goes her way
With every breath
And all the choices that we make
We are only passing through on her way
I find my strength
Believing that their soul lives on
Until the end of time
I'll carry them with me..."
Og spirren begyndte at vokse..!
( Uddrag af Within Temptation - Mother Earth! )
Enedar bøjede hovedet og kiggede op. En lille lysstråle strømmede blidt ind af det umenskelige lille hul, de kaldte vindue. Den ramte et lille punkt i cellen og man kunne nærmes mærke, hvordan stedet nød lyset. Enedar sad i hjørnet, i mørket og forbandede sig selv og sit liv!
Hvor længe..? Hvor længe havde han siddet her?
Tidsfornemmelsen var borte, i det han sov halvt bevidstløs flere dage i træk. Han hjerte bankede svagt nu, og hans krop lå i ruiner. Musklerne var svundet ind, hans hår var afbleget, nærmest gråt, og hans ansigt var tomt og uden tegn på følelse.
Enedar stirrede på strålen. Og kravlede så langsomt hen imod den.
Han undersøgte stedet den ramte nøje, og fandt til sidst det, der havde vækket hans sorgmodige tanker. En spirre.
Han satte sig på knæ foran den, med ansigtet rette mod lysstrålen. Armene og hænderne bevægede han svageligt ud i en speciel stilling, og lod dem blive.
Og han begyndte at synge.
Sangen fra skoven, en elversang, der lod smukkere end nogen menneskes røst, høj og gennembrydende. Sangen var fuld af melodi, en tak til Jorden og til dens skaber. Hans stemme fyldte rummet og bredte sig gennem væg og dør, rundt i hele paladset.
Træerne i gården sukkede, og vinden vejede let i deres grene. Sangen var sunget på elversprog, hans modersmål.
Oversat lød sangen sådan:
"Birds and butterflies
Rivers and mountains she creates
But you'll never know
The next move she'll make
You can try
But it is useless to ask why
Cannot control her
She goes her own way
She rules until the end of time
She gives and she takes
She rules until the end of time
She goes her way
With every breath
And all the choices that we make
We are only passing through on her way
I find my strength
Believing that their soul lives on
Until the end of time
I'll carry them with me..."
Og spirren begyndte at vokse..!
( Uddrag af Within Temptation - Mother Earth! )
