|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 16:47:55 GMT 1
"Det forstår det jo ikke, Nightie!" Sagde Han med en irriterret, lettere ophisset stemme. "Dette her handler om ære! Folk som dig* forstår sig ikke på den slags! Øje for øje, Tand for tand. Liv for liv!" Han lænede sig op af et træ og lod hovedet falde bagover i et suk.
"Det handler om ære!" sagde han igen. "En krigers ære! Og retfærdighed for de faldne!"
*: Han mener selvfølgelig "Folk fra havet". ^^ ... Gad vidende om det kan virke sårende, enlig..? O.o "Folk som dig"... Hmm...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 16:52:55 GMT 1
"Hvaba' ?? Folk som mig?! Skal du nu også være racistisk, hva'?!" Nightie kiggede spydigt på Ad'ronakk. Han skulle ikke disse hendes folk! Ikke når hun hørte på det!
"Hvad er meningen med ære, alligevel? Man kan ikke bruge den til noget. Ja, okay det er sjovt at gå og blære sig med, og man får sikkert også en masse beundre af det*. Men i sidste ende, hvem går så virkelig op i det?"
*Hentydning? Hvem ved??
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 16:59:13 GMT 1
"Mig!" Udbrød Ad'ronakk og stillede sig op foran hende. Han var halvandet hoved højre end hende. "Jeg passer på min ære, og som jeg sagde så kan Folk som dig ikke forstå den slags! I vil hellere gå op i om i nu er smukkere end de andre, og om jeres hår sidder pærfect*!"
Ad'ronakk lignede en der lige var blevet sparket i ansigtet. Hvad bildte hun sig ind at tale på dén måde?!
*: .. av..? O.o
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 17:35:05 GMT 1
"... O.O..." Havde han lige- ?! "Du skal IKKE tale ned til mig!" råbte Nightie og stak ham en flad. "Bare fordi jeg ikke har slået nogen ihejl og ikke har den mindste form for ære i livet, så skal du IKKE tale ned til mig! Er dét forstået?!" Nu var hun godt sur på ham og hans ære. Hvorfor betød det dog så meget??
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 17:58:46 GMT 1
Han stod og stirrede ned på hende med lynende øjne. Hendes slag havde ikk gjort ondt - ikke det mindste, faktisk, det var mere det at hun havde slået ham slået ham.
"Hundredevis af mennesker har jeg dræbt." snerrede han og bukkede sig farretruende ned mod hende. "Jeg har set hver og en i øjnene. Set hvordan deres liv er blevet taget fra dem. Det hvordan gløden i deres øjne langsomt er forsvundet og dødt hen. og jeg har nydt hver.. eneste... død! det er min ære værd! Det er jeg villig til at give for den!"
Han rettede sig op. Hens sølv-grå øjne var blevet kolde og ubehagelige at se ind i, men han holdt hendes blik.
"Og min ære siger mig, at jeg ikke skal være med elskede utro. Jeg kan godt kende forskæl på rigtigt og forkert. Du er den eneste der har såret nogen hér, Niphedoria!"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 18:15:09 GMT 1
"Har du den FJERNESTE idé om, hvor markabert det lyder?! Det er godt nok det mest ufattelige jeg nogensinde har hørt! Nyde at slå andre ihjel?!" Hun kunne ikke fatte at han havde haft det på den måde. Han var jo den stille, forstående, poetiske Ad'ronakk som hun var faldet for og havde forlovet sig med, i en så ung alder...!
"Så er du jo ikke meget bedre end Enedars dæmon side, er du vel?! Så kunne vi jo også smide dig på bålet og skære dig i småstykker bagefter!" Det havde hun da ikke sagt... Havde hun?
"Og hvad det sidste angår... Så har du slet ikke set noget som helst endnu!"*
*Biaaaatch! XD
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 18:25:18 GMT 1
Nu lignede Ad'ronakk for alvor en som der var såret dybt.
"Ved du hvad..?" Sagde han koldt. Hans blik begyndte langsomt at skære igennem hende. "Pludselig går det op for mig hvad du er... Du er jo bare en tøs, der har udnyttet mig. En sirene der ville vise der var bedre end alle andre. Det er jo bare det jeres samfunder bygget op på, er det ikke? Bare én lang konkurance om, hvem der kan elske med den stærkeste og mest atraktive mand, er det ikke? Jeg troede at du var anderledes, Nightie..." Hans blik blev pludselig lige så hjærteskærende sørgmodigt som det var vredt. "Jeg burdte have vidst at du bare holdt mig for nar. Jeg er bare en brik i et eller andet sygt spil, er jeg ikke?"
Han sså sørgmodigt og opgivende ned i jorden. Han rystede.
"Endelig troede jeg at jeg havde fundet et væsen der havde forståelse for mig, men nej..."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 18:33:28 GMT 1
"Det er da det mest åndssvage jeg længe har hørt!" Nightie kiggede på ham og følte sig egentlig ret skyldig. "Jeg er ikke gammel nok til at konkurere endnu, og desuden har jeg heller ikke lyst til at deltage." Hun førte hendes ene hånd op til hans hage, og løftede hans blik op på hendes ansigt. "Jeg ville allerede have vundet... Jeg kan bare ikke fordrage at i landvæsner har så svært ved at tilgive hinanden??"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 18:38:02 GMT 1
Ad'ronakk gjorde en afvigende bevægelse med hovedet og trådte et par skridt tilbage.
"Rør mig ikke..." Sagde han med sørgmodige hjælpeløse øjne. "Jeg vil ikke være med i dit endeløse spil længere!" Hans underlæbe dirrede, og han så på hende, som om at det var hendes skyld at hans verden faldt sammen, selv om han ikke ville have det til at se sådan ud.
Hans blik ved fra hende, og han så ned i jorden ved siden af sig. "Jeg kan ikke klare dette her mere..."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 18:44:21 GMT 1
"Så det vil sige, vi stopper hér... Eller hvad?" Hun kiggede på ham og fik tårer i øjnene. Det havde aldrig været så slemt før.
"Jeg vil heller ikke være med i dit." Sagde hun, og tog langsomt sølvringen af hendes finger. Det kunne lige så godt være det samme. Hvis de fortsatte på den måde, ville det hele bare blive værere. Hun lagde ringen på en tilfældig lille sten.
|
|
