|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 18:53:46 GMT 1
Ad'ronakk havde stået op af et træ. Nu lukkede han stille øjnene og gled langsomt ned af det ind til han nåede jorden. En tåre gled ned af hans kind. Og uden rigtig at have en grund til det, begyndte han at synge. det var på det gamle sprog, men meningen var ikke til at misforstå. Den havde et eller andet helt specielt over sig. Noget der bragte så mange minder frem.
"Sweet little words made for silence
Not talk
Young heart for love
Not heartache
Dark hair for catching the wind
Not to veil the sight of a cold world."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 19:13:29 GMT 1
"Ad'ronakk, jeg..." Nigthie gik over til ham, som han sad der på jorden. Hun sagde ikke noget men kiggede bare på ham mens han sang. Hans stemme beroligede hende, og fik hende til at tænke på alle de fantastiske tider de havde haft sammen. Alt det de betød, som var så meget mere end noget de nogensinde havde haft imod dem. Hun kunne ikke forlade ham sådan her. Hun kunne bare ikke forlade ham... Nogensinde.
Hun rakte ud mod ringen på stenen, og tog den tilbage på hendes finger. "Undskyld jeg sagde alle de ting, jeg ved ikke hvad der gik af mig. Jeg fatter ikke jeg var sådan mod dig... Kan du tilgive mig..?"*
*Det har hun da vist aldrig sagt før? O.o "undskyld" osv. ?
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 20:05:20 GMT 1
Ad'ronakk greb om hendes underarm og trak hende langsomt ned til sig. Hen holdt sine arme let om hende mens han bare blev ved med at synge.
Et par tåre faldt på hendes skulder, men de var ikke kolde. Ikke længere.
"First day of love never comes back
A passionate hour's never a wasted one
The violin, the poet's hand,
Every thawing heart plays your theme with care*"
*: Tak til Nightwish for den fantastiske og utroligt dybe sang!! XD
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 20:20:31 GMT 1
"Tak..." Hviskede hun til ham og klemte sig lidt mere ind til ham. Han var det hele værd. Alle skænderierne, al jalousien, alle beskyldningerne. Og det var der aldrig nogen der kunne tage fra ham. Han var hendes elsker, hendes forlovede, og hun elskede ham som ingen sirene før havde elsket et menneske.
Hvis der var noget der hed sand kærlighed, så var det dét der var mellem Ad'ronakk og hende selv.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 20:27:05 GMT 1
Han tog stille om hendes hånd i hans og så på ringen der glimtede på hendes finger. Uden at sige noget, lagde hun hendes hånd på sit bryst. Han holdt sin egen hånd oven på hendes. Han lukkede stille øjnene og følte hvordan at varmen brædte sig ud i hans krop sammen med slagene fra hans hjærte. Hun kunne føle dem. De var hurtigere end de burde være. Med den anden hånd førte han hendes hoved hen, så deres pander læt berørte hinanden.
"Jeg er ked af det*..." sagde han stille. "Jeg burde virkelig ikke have talt sådan til dig... Ja, du er anderledes, men det er jo det jeg elsker dig så højt for... Jeg forstår ikke hvordan i alverden jeg kunne vende det om til en dårlig ting..." Hans øjne var stadig lukkede og han holdt stadig hendes hånd på sit bryst.
*: Han er da sød, er han ikke..? ^^
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 20:38:09 GMT 1
Hun kiggede på ham og lod så sit hoved hvile på hans skulder. "Vi var vel lige gode om det, var vi ikke?" Hendes fries hånd kærtegnede hans kind, nussede hans hår. Præcis som hun havde gjort så mange gange før. Alligevel virkede det anderledes, hvorfor?
Fordi hun havde indset hvor meget han betød for hende? Fordi hun, i det øjeblik hun havde taget ringen af, havde følt det somom hun havde mistet en del af hende selv? Fordi det her virkede så rigtigt, og som en ny begyndelse?
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 20:44:45 GMT 1
Han sukkede dybt. "Det var vi måske nok... Men lad os nu ikke diskutere det mere... Jeg er træt af at diskutere alting... Lad os komme, tilbage, skal vi ikke?" Han kyssede hende på kinden og smilte venligt og træt. "Vi har været gennem en del i dag. - specielt dig der ikke er van til det..!" Han lod sin hånd glide over hendes hår og smilte endnu et træt smil.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 20:55:42 GMT 1
"Ja, det må vi hellere." Hun rejste sig og kiggede på ringen. Tænk at en enkelt ring kunne have så stor betydning. Det var da helt utroligt. Lige nu glædede hun sig aller mest til at komme i bad, og dumpe ned i en dejlig, blød seng og sove indtil hun ikke kunne sove mere. Dæmon jagter, skænderier og halve-skilsmisser tog hårdt på kræfterne, så det skulle blive godt at få noget søvn.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 7, 2008 21:05:19 GMT 1
I næste sekundt stod de i Ad'ronakks kammer i vindarro. Erlig talt ville Ad'ronakk helst så langt væk fra Halvelveren som muligt. Han bar virkelig nag til ham - især efter dette hér!
"Hvis du fortsætter op af trapperne, ligger der et badeværelse som det ellers kun er mig der bruger." Sagde Ad'ronakk med et lille smil. "Du kan bare gå i bad dér hvis du vil det..."
Han var virkelig træt. Han rystede let på hovedet for at blive mere vågen, men det hjalp ikke i mange sekunder.
"Jeg tror at den trættende del af den gift stadig har en lille effect..!" Sagde han med et gab og strakte sig.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 7, 2008 21:20:00 GMT 1
"Og jeg tror det smitter..." svarede Nightie som smilede til ham, inden hun begyndte at gå op ad trapperne. Åh ja, vandet. Vandet der gjorde hende så rolig og normal. Vandet der afspejlede hendes natur, hjemland... Familie?
Nå, det var et enme hun kunne tænke på senere. Hendes liv var som det skulle være.
|
|
