|
|
Post by Enedar on Jan 5, 2008 19:59:35 GMT 1
Væsnets smil blev en smule bredere da den så hvilken skade Skyggen havde forsaget. Den kontaktede resten af sine varulve, som nu var kommet til stedet, og krævede at de angreb...
Et sted inde fra skoven hørtes en hylen, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. Varulve i flok nærmede sig hastigt, uden nogen som helst form for skjul. Deres hurtighed og styrke var nok for dem. De snerlede, og kom nærmere og nærmere, og lydene blev mere og mere spredt. De omringede langsomt den lille gruppe.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 5, 2008 20:13:03 GMT 1
Det gav et sæt i begge tvillingerne.
"Stop!" sagde Gé.
"Vær stille" Ré kneb øjnene sammen og lyttede.
Administratorene - og Nightie - så afventende på Tvillingerne. Ad'ronakk en hel del mere roligt end de andre. Der var ikke rigtig noget der kunne skræmme ham mere...
"Der kommer noget." Sagde Gé.
"Lyder som en hel flok hunde..."
"Firbende i hvert tilfælde."
"De er omkring os..."
"Stil jer i cirkel alle sammen" Kom det stille fra Ad'ronakk.
De stilte sig med deres rygge mod hinanden. Ad'ronakk havde beskyttende en arm om livet på Nightie. De ventede alle ammen på at noget skulle ramme dem.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 5, 2008 20:17:28 GMT 1
Og med ét sprang først to varulve, dernæst de 2 andre, frem fra hver sin side, og snappede efter henholdsvis Ad'ronakk, Ad'mina ( den lille XD ), "Gé" og Nightie. Lige inden de angreb havde de holdt sig rimelig lydløse, så de havde ne del overaskelses fordel med sig.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 5, 2008 20:20:18 GMT 1
"Argh! Sød hund! SIT! FOR POKKER, SIT!" Nightie forbandede facten at hun ikke var en flyvefisk, og klemte sig så meget bagud som muligt.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 5, 2008 20:25:13 GMT 1
Ad'ronakk stak i et brøl, trak sit svær og hukkede et ulv i maven mens den stadig han i luften. Hans huk blev til en glidende bevægelse der gik ned i jordhøjde og gjorde det af med endnu en ulv. "Ingen går fra denne cirkel!" Råbte han højt for at overdøve larmen fra ulvene. Med den arm der før havde ligget om Nighties side, holdt han sin hånd om hendes underarm, bare for at være sikker på at hun ikke gik nogen vejne.
Ad'mina trak begge sine sværd og blokerede klørene fra en ulv ved at lægge dem som et kors foran sig.
den anden Ad'mina mumlede et par ord, og 2 af ulvene faldt bevidstløse om. Ad'attigo var lige så destruktiv som Ad'ronakk med sin tveæggede slagsøkse.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 5, 2008 20:30:53 GMT 1
Varulvene var stendøde...
Væsnet på bjergets smil gik straks væk, da det så at angrebet var tolalt nyttesløst. Men alligevel kom den i tanke om noget skulle prøve... og blev helt glad igen ved tanken.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 5, 2008 20:35:10 GMT 1
Nightie kiggede med store øjne på de døde varulve. Dejlig velkomst!
Hun følte sig lidt faktisk lidt svag,.. eller! Lidt mere end det. Hendes kamp-evner var lig nul, og hun følte at hun nassede lidt på de andres beskyttelse.
Det her skulle nok ikke blive så normalt og ufarligt som de først havde regnet med.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 5, 2008 22:04:34 GMT 1
"Det skal du ikke tænke på!" Sagde Ad'ronakk med et smil til Nightie. Han havde gættet hendes tanker så let som ingen ting. "Du holder mit mod oppe..!"
"Gé, Ré!" Ad'mina so på Tvillingerne der næsten gik bag i rækken. "Kamofler jer og gå foran os andre. I kan holde udkik med hvad der kommer og sende signal til os andre hvis der er noget på færde!"
"Forstået!" Sagde de begge højtideligt. Deres 'omrids' begyndte at slimre og med et smil forsvandt de helt og var ikke til at se. De ik ikke på jorden, men svævede få cm. over den, for ikke at lave nogen lyde.
"Sæt tempoet op!" sagde Ad'mina stille. "Ellers kommer vi aldrig vidre."
De gik vidre og nåede hurtigt et godt stykke. Tvillingerne holdt øje med dem lidt fremme.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 5, 2008 22:09:01 GMT 1
Væsnet på bjerget kontaktede det andet væsen, og bad den gøre noget. Han smilede stadig..
Der lød et skrig inde fra skoven. Et højt, rungende og smertefuldt skrigt. Det var en kvindestemme. Skriget kom fra et sted, længere til venstre for den lille gruppe. Og det gentog sig, på en lidt anden måde, men højt igen, rædselsfyldt. Kvinden var panisk.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 5, 2008 22:18:58 GMT 1
Ad'ronakk stoppede op med et sæt, og da han gik forest blev de andre også nød til at stoppe op. "Hørte i dét..?" Hans hoved rettede sig i retningen af stemmen.
"Hørte hvad?" spurgte Ad'attigo og minutauren i kor.
"En kvindestemme..." Ad'ronakk halede op i sit våbenbælte og trak op i sine støvler. Han gjorde sig klar til et længere løb.
"Det kan du lige vove på!!" Udbrød Ad'mina højt og ragte ud for at standse sin bror.
"Gå videre." sagde han bare og kiggede intenst ind i skoven. "Jeg er ved jer igen før i ved af det."
"NEJ sagde jeg!" Skreg Ad'mina af ham, men han var alle rede forsvundet ind i skovkrættet. Hun bandede højlydt.
"Den knægt..!" mumlede Ad'attigo opgivende.
den ene tvilling kom pludselig løbende mod dem mens han blev mere og mere synlig. "Ingen går nogen steder!!"
"For sendt..!" Mumlede Dværgefyrsten tvært.
Tvillingen bandede højlydt - værrer end Ad'mina havde gjort det - og slog hårdt næven ind i et træ.
Ad'ronakk skubbede grænene til side mens han løb let og elegandt gennem skoven. Nesten som en elver. Hvis bare han kunne få en ny lyd af gå efter...
|
|
