|
|
Post by Niphedoria on Jan 5, 2008 23:38:34 GMT 1
Lidt efter Ad'mina, Gé og Ré var ankommet, kom Nightie løbende med de andre lige i hælene. Hun kiggede skræmt på de små "ting" der lå på jorden, og satte sig på knæ foran Ad'ronakk.
"Ad'ronakk, er du okay?" hun kiggede på ham med store øjne, og strøg hendes ene hånd hen over hans kind.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 5, 2008 23:45:53 GMT 1
Ad'ronakks underlebe dirrede og pupilerne i de stålgrå øjne var blevet utroligt små.
"G-.. Gift." Stammede han svagt og hans ansigt fortrak sig i smerte. Han genvandt hurtigt kontrolden igen og så ind i Nighties øjne. "A-.. A-Ad'mina!" sagde han hæst. "Hun kan hjælpe mig." Han mente sælvfølgelig den ældste.
"Du sk-skal ikke være bekymret for m-mig." tilføjede han da han så hendes ansigt. "Jeg... Har det f-fint!" Han veltede sidelsens ned på jorden hvor han hæv vidre efter vejret. Han kneb øjnene sammen og tog sig til brystet med den ene hånd.
"Ad'ronakk!" Udbrød Ad'mina forbløffet da hun fik rejst sig op igen.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 5, 2008 23:56:23 GMT 1
"Ad'ronakk...!" hviskede Nightie og kunne ikke fatte at hun igen var landet i en situation som denne. Det kunne da ikke bare...!
"Ad'mina!" kaldte hun, uden at tænke over at der var 2 af dem. Hun lænte sig ind over Ad'ronakk og holdt hans hoved mellem hendes hænder. Hvor alvorligt var det?
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 6, 2008 0:10:00 GMT 1
Ad'ronakk virkede bevidstløs men koldsveden drev ned af ham. Det var åbenbart en utrolig stærk gift der flød i hans åre.
"Huh?" Udbrød begge Ad'mina'er og gik hen til Ad'ronakk. Også de andre kom hen og dannede en cirkel om deres sårrede familiemedlem.
Ad'mina (Den ældste) gispede og lagde hurtigt en hånd på hans pande. Derefter på hans bryst og til sidst om hans håndled.
"En meget stærk gift." Sagde hun med en tænksom mine. "Der skal utroligt meget til for at slå Ad'ronakk d. 2. ud, det ved i alle..." De nikkede alle sammen og så med en gysen på Ad'ronakks skulder hvor en blålig væske dryppede ud fra et lille sår. der hvor han var blevet ramt af giftpilen. Hvis den kunne gøre det ved Ad'ronakk, hvad kunne den så ikke have gjort ved dem?
"Jeg skal bruge din hjælp, Ad'máran." sagde Ad'mina stille. Kentauren nikkede og fandt nogle blade frem fra en lædder-pung der hang i hans bælte. "Ré, Gé, få ham op i siddende stilling." De nikkede og støttede ham så han kunne sidde op.
Ad'mine lagde Nighties hånd i Ad'ronakks. "Han har brug for dig." sagde hun med et smil til hende. "Uden kærlighed er denne mand ingenting."
Kentauren knuste bladende i sin hånd og lod støvet fra dem falde ned over Ad'ronakk. Han, de 2 Ad'minaer og Ad'attigo messede nogle ord.
Ad'ronakks krop gav et ryk og han tog pludselig hårdt fat om Nighties hånd.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 6, 2008 11:44:21 GMT 1
Nightie kiggede afventende på Ad'ronakk, mens hun holdt så godt fast om hans hånd som hun kunne. Ham og hans heltemod..!
Hun havde ikke rigtig noget at sige, for der var jo ikke noget at sige. Bare håbe, håbe på at han lige om lidt fik det meget bedere.
"Jeg elsker dig Ad'ronakk, okay? Du kan ikke få det dårligt, det må du ikke!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 6, 2008 11:57:31 GMT 1
Ad'ronakk tog han frie hånd og lagde Nightie tæt ind til sig selv før han ånede lættede op og åbnede øjnene. "Jeg elsker også dig..." Hviskede han stille til hende.
Ad'mina (Staaaaadig den ældste) havde ladet noget af giften falde ned på sin hånd fra Ad'ronakks skulder. Hun betraktede den med et klogt blik.
"En utroligt stærk gift..." konstaterede hun.
"Det siger du ikke!" mumlede Ad'attigo med et himlende blik.
"Den kunne have dræbt et almindeligt menneske på under et minut... Det er et hæld at du er så van til den slags uventeder angreb, Ad'ronakk. Hvis en af os andre var blevet ramt ville vi være døde."
"Det er første gang jeg prøver gift." Sagde Ad'ronakk og havde endnu ikke givet slip på Nightie (XD) "Men det fik jeg jo så også prøvet..."
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 6, 2008 12:36:44 GMT 1
Dæmonen ærgede sig lidt, men ikke så meget. Det var gået okay. Han var blevet svagere, det var det vigtigste.
Dæmoner trak sig langsomt gennem portalen. Deres lange slangeagtige kroppe, udtrykkede tydeligvis deres smidighed og hurtighed i luften. Samtidig ankom flere dæmoner med gift pile til toppen, klar til forsvar. Der var 3 af de flyvende væsner.
Og som en afslutning mumlede dæmonen nogle ord, og en kold ondskab flød ud over hele skoven. Og langsomt rejste skelleter og rådne zombie sig omrking dem, og i resten af skoven.* Disse undeads var meget svage, men de var enormt talstærke. Og hvis de blev nedlagt med våben, ville de rejse sig igen lidt efter. Kun magi vilel kunne bryde deres genopstand.
* Mass Spam Raise Undead Abillity! XD
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 6, 2008 12:48:53 GMT 1
"Stencirklen..." Mumlede Ad'mina tænksomt. (Denne gang den yngste) "Vi teleportere os til stencirklen! Derfra kan vi muligvis rense en stor del af skoven ved hjelp af vores magi!"
"Det vil tage alt for hårdt på vores krafter!" udbrød Ad'attigo med sin sædvanlige brokkende brummen.
"Vi er 7 administratorer!" sagde Ad'mina fast.
"Hun har ret." Sagde Ad'máran stille. Såret i hans bryst var stoppen med at bløde. "Fra den pusition kan vi gøre det af med de svageste væsner i skoven. Som f.x. de ondskabsfulde små fyre hér..." Han skævede til en af de forstenede skikkelser.
"Så er der ingen tid at spilde!" "Nej, ingen tid!" sagde Gé og Ré og hjalp Ad'ronakk på benene.
Lidt senere stod de alle i stencirklen efter endnu en teleportations-tur. Det hele så ud til at være øde.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 6, 2008 13:01:54 GMT 1
"Gargh... dumme teleporteringer!" vrissede Nightie og tog sig til hovedet. Selvom det havde forløbet så hurtigt at hun næsten ikke havde lagt mærke til det, havde hun alligevel fået en irreterende hovedpind. Hvornår ville hun venne sig til det??
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 6, 2008 13:07:22 GMT 1
"Hold ud, Nightie!" Sagde Ad'ronakk med et smil og kyssede hinde på panden. Hovedpinen gik strags væk. Endnu en praktisk formular han kunne?
"I jeres positioner!" Sagde Ad'mina kommanderende. "Ad'ronakk, du er første-troldmand. Dine sanser er de mest skærpede og du er den af os er både er stærk fysisk og magisk."
"Jaja," sagde Ad'ronakk med et smil. "Det er jo altid mig alligevel, jeg kender det!" Det havde også været ham under Nighties sermoni.
Alle administratorer stilte sig i en cirkel om det hellige sted, undtagen Ad'ronakk der stilte sig i midten med armene hævet over hovedet.
"Nightie, gå et par skridt tilbage, men ikke for tæt på træerne" sagde Ad'mina, hvorefter at hun igen rettede opmærksomheden mod det hun skulle.
De begyndte alle at messe noget på deres eget sprog og med ét syntes alting at blive meget lysere.
|
|
