|
|
Post by Enedar on Jan 6, 2008 13:14:00 GMT 1
Et skelet trådte løb frem fra træernes skjul, med kurs mod Nightie. Dets skarpe sabel var hævet. Den stod præcis lige over hende, klar til at hugge, da det langsomt smuldrede og gik i stykker igen, så en skeletbunke lå lige bag hende. Kraniet trillede om foran hende, og stirrede ondt på hende.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 6, 2008 13:19:53 GMT 1
" ARGH!" Nightie hoppede 2 meter op i luften af forskrækkelse*, og var lige ved at træde på det resisterende skeletbunke. E-et skelet! Og et sværd! Havde det stået lige bag hende, uden at hun vidste det??
Det var godt nok det bedste tidspunkt den magi havde ramt det skelet! Hvis ikke, så havde den jo...! Gargh! Okay, fra nu af ville hun ikke venne ryggen mod treerne!
*Overdrivelse fremmer forståese? XD
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 6, 2008 13:31:23 GMT 1
Administratorene messede bare vidre og ingen brød koncentrationen. Ikke engang Ad'ronakk, hvis forlovede næsten var blevet hugget midt over.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 6, 2008 13:35:51 GMT 1
Skoven var rigtigt nok blevet lysere, og lyset irriterede dæmonen. Nu havde han fået nok. Alle hans slaver var døde. Men disse mennesker var meget svagere nu. Så den sendte sine flyvende væsner, som ikek var døde af magien, da de var utroligt store, og meget stærkere end de andre væsner i skoven, afsted til stencirklen!
( Disse væsner bliver kaldet Øgle-dæmoner, p.g.a deres slangeagtige udseende. De har kraftige vinger, som lader dem holde sig i luften i op til flere timer af gangen før de skal ned på jorden for at hvile. De har enorme kæber, men deres primære våben er deres skarpe haler, og den lette lang økse be bærer på. Angriber fra luften i et dyk mod jorden, skiftevis, for at få kraft på hele tiden, og for at holde målet hele tiden beskæftiget. )
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 6, 2008 13:45:04 GMT 1
Tvillingerne udstødte ét enkalt ord og i løbet af få sekunder havde alle administratorene slået øjnene op og havde stilt sig i kampstilling.
Ad'ronakk havde med en håndbevægelse fået Nightie til at 'svæve' hen til sig i midten af cirklen. Han trak med en hurtig bevægelse den kniv han havde i bæltet og ragte den til hende. "Tøv ikke med at bruge den." sagde han blot og rettede al sin koncentration mod himlen. Det var den kniv som han altid gik rundt med. Han kunne finde på at lægge sit svær fra sig, og gjorde det også tit, men denne kniv slap han aldrig af syne. Det var også dén han havde brugt til at forsvare sig mod elverne med. Nu overlod han den til hende.
Alle Administratore stod og afventede angrebet fra skikkelserne på himlen. Hver med hver sin angrebsmetode.
Ad'ronakk trak vejret dybt ind et par gange og Ad'mina svingede sine arme rundt og hoppede et par gange på stedet for at varme op.
tvillingerne gjorde sig usynlige med et smil til hinanden. Det var længe siden de havde kæmpet ordenligt.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 6, 2008 13:49:15 GMT 1
Og væsnerne dykkede med enorm hast, først en, et sekund efter den anden, og tilsidst den tredje. Alle hastighed langt over en falks. De havde ét mål. Ad'mina ( lille ). Det var nemlig også en del af deres strategi, at angribe et enkelt mål af gangen.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 6, 2008 14:02:20 GMT 1
Ad'minas pupiller blev små og hun stirrede intenst på de 3 skabninger.
Hun stak sine 2 sværd i den første. Den faldt ned på jorden med et højt skrig og lå og sprallede vildt. Den blev først stille da den var blevet gennemhugget adskillige gange af tvillingernes 2 usynlige klinger.
Resten af administratorene opdagede hurtigt hvad væsnerne var ude på. Ad'ronakk og Ad'attigo kastede sig ind foran Ad'mina og faldt over det næste væsen, men det slap fra dem og fløg usikkert til vejrs igen med blodet dryppende fra sin blodige krop. Ad'mina (Den ældste) og Ad'máran sørgede ved hjælp af magi for at den 3. fløj direkte ind i en usynelig væg med et stort 'Dunk'. Den faldt forslået til jorden.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 6, 2008 14:07:12 GMT 1
Alt imens stod Nightie og så på Ad'ronakks kniv. Hun havde aldrig et våben i sine hænder før...
Og hun kunne sikkert ikke finde ud af at bruge det. Hun kunne ikke få sig selv til det. Ikke en gang i forsvar. Hun så op, og så de kæmpende Administratorer. Hun følte det som om hun var et andet sted. En tilskuer. En passiv tilskuer.
Kunne hun virkelig skade et andet væsen...?
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 6, 2008 15:08:28 GMT 1
Den forslåede rystede på hovedet og lettede så hurtigt igen, lettere forvirret. Den anden dykkede nu ned mod Nightie, og nåede kun lige at snitte hendes ryg, så der kom en halv-dyb, knap så lang flænge, før den faldt til jorden, og lå stille, med et bidende udtryk i ansigtet. Dets blod etsede jorden, ligesom den anden der var død. Det vidste den trejde, den der nu var lettet højt op igen. Det var sjældent de tog den teknik i brug, men i denne situation vidste den, at det ville være det mest effektive. Med dens økse lavede den en lang dyb flænge ned ad hele dens lange slangeagtige krop. Og så dykkede den ellers, og da den var 10 meter over stencirklen, lavede den utallige rulninger i luften, så blodet fløj til alle sider, og landede derefter inde i skoven, og knækkede halsen. Den sidste forblødte hurtigt. De var alle døde.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 6, 2008 15:55:59 GMT 1
Ad'máran løftede hurtigt hånden og dannede et skjold. Syren gled ned at en usynlig barriere der var i luften over dem. Det tog hårdt på hans kræfter.
"Nightie!!" Ad'ronakk løb brølende hen til sin forlovede og faldt ned på jorden ved siden af hende.
Han tog hendes hoved i sine hænder og lod varsomt en hånd glide ned over flængen i hendes ryg.
"Åh..!" udbrød han lettet. "Det er jo ikke så slemt* som jeg troede!"
*: sagde han og så på det næsten 2 cm. dybe snitsår!! XD
|
|
