Udenfor, endelig.

[Niphedoria]

"Ikke så slemt?! Det gør ondt af H til!" Nightie ømede sig. Hun havde jo aldrig prøvet at komme til skade før!*
Hun mærkede forsigtigt efter på flængen, men trak hurtigt hånden til sig da hun kom til at røre for hårdt ved det. Hun kiggede på sin hånd, og så sit eget blod. Det var rødt! ... Og varmt! O.o
Så meget for rygter om koldblodede fisk! (XD)

*I know! Hun er lidt svag! X)

[Administrator]

"Sid stille." Sagde Ad'ronakk med et beroligende smil. Et af de bånd han havde om livet bandt han op og tørede det værste af blodet af med det. Det måtte svide en del, men det lagde han ikke mærke til. Han var jo selv van til det. XD
Han lod blidt en finger løbe langs såret og det lukkede sig en smule. "Det er ikke så slemt." Hans stemme var utrolig rolig. det måtte smitte lidt af på hende.

[Niphedoria]

"Hvis det er "ikke så slemt" så vil jeg helst ikke prøve "ret så slemt"!" sagde Nightie og smilede til Ad'ronakk. Det sviede godt nok!
"Hvad gør vi så nu..?" spurgte hun og kiggede hen på de døde dæmoner. Adr, de var godt nok ikke for kønne.

[Administrator]

"Vi går ind i midten af skoven og finder kernen til dette hér!" Sagde Ad'mina med et udfordrende smil. hende og de to tvillinger hoppede op og ned at spænding. De så i det hele taget ud til at tage det som noget sjovt og underholdende.
"Det er ærgeligt at Enedar ikke er her." sagde hun og stoppede med at hoppe. "Han ville sikkert finde det spændende..!"
Ad'ronakk lød som om at han ikke hørte sin søster og sad bar og så på Nightie. Hans ene hånd hvilede på hendes ryg og sørgede for at såret lukkede sig mere og mere ved hjælp af magi. Hans venlige, beroligende øjne hvilede konstant på hendes ansigt og han blinkede ikke én eneste gang. Blev bare ved med at smile beroligende.
I baggrunden diskuterede de andre administratorer deres næste træk.

[Niphedoria]

"Hvad med dig? Hvordan går det med skulderen?" spurgte Nightie som prøvede at forhindre endnu et dåne-anfald. Som han bare sad dér og kiggede på hende...
Hun mærkede mindre og mindre til flængen på hendes ryg, og med Ad'ronakks afslappede færden dulmede det lidt hendes nerver.
Selv ikke den kolde jord hun knælede på, mærkede hun særlig meget til.

[Administrator]

"Jeg er ikke død endnu!" sagde han med et smil og rejste sig op. Han ragte en hånd ned til hende og hjalp hende op.
"Af sted!" Kommanderede Ad'mina med et smil.
Og de gik af sted. De var meget tæt på skovens hjerte nu. De mødte ikke flere dæmoner på deres vej.
"Er du bange?" Spurgte Ad'ronakk med et smil og så på Nightie der var blevet placeret efter ham i deres linie. Der var ikke noget hånende i hans smil, han var bere bekymret for hende.

[Niphedoria]

"Kun lidt..." svarede Nightie som stadig holdt godt øje med træer, buske og så videre. At vide de fleste af de onde skabninger var blevet til intet gjort af Ad'ronakk, Ad'mina og de andre var ret betryggende, men man vidste jo aldrig om der lige var et par ekstra stykker hist og her.
"Jeg håber bare det værste er overstået..."

[Administrator]

Han ragte sin ene hånd om til hende så hun kunne tage den mens de gik.
"Lige så du ved det," Sagde han med et roligt smil. "Da du blev skåret af det væsen... Jeg kan ikke huske om jeg nogen sinde har været så bange før..." Han smilte til hende, hvorefter at han vendte sig frem igen og de gik vidre. Han holdt stadig hånden om til hende.

[Niphedoria]

Hun tog hans hånd i sin og gik et stykke tid uden at sige noget. Han havde været bange...? Hvad kunne man sige til det?
Det føltes rart at holde ham i hånden, midt i det hele. Hun følte sig sikker. Måske kunne det holde hende fra at skulle komme til at bruge kniven. Hun vejede den lidt i sin frie hånd,.. Nej, hun kunne ikke bruge den.

[Administrator]

Ad'ronakk skubbede en gren til side og gik ud i en ny lysning. "Hvad i Vindarros navn..?!" Han så op. Resten af rekken gik op ved siden af ham og stirrede også med undrelse i blikket. Hvornår i alverden var dét kommet?!