Dagen efter..

[Enedar]

Dagen efter regnvejret og Ad'minas forklaring om Administratorer, var Enedar gået ned til søen for at slappe lidt af.

Det var middag, han havde lige været hjemme og spise (salat, han var vegetar) og var derefter gået ned til søen for at snakke med nogen mennesker, inden han om aftenen skulle ind i Urskoven med sin far, fordi man mente at der var et af menneskernes kreaturer der var væk, og ham og hans far var nok dem der havde den bedste sans for at finde ting igen.

Så nu sad han ved bredden og kastede småsten i vandet, og håbede at der ville komme nogen forbi. Vejret var skønt, og duggen var for længst lette af det høje græs...

[Administrator]

Ad'mina lå under et træ ved breden. Hun havde en fiskestang til at hvile imellem sine knæ. Hun kunne mærke hver eneste bølge der trak i snørren. Hendes Grønne hætte dækkede hendes ansigt og hun lå og halvsov. Hun lyttede til fuglende i træet over hende og til sten der faldt i vandet... Det var nok endnu en Goblin-unge der skød sten efter de stakkels fugle der flød på vandet...

[Enedar]

Enedar blev ved med at kaste, indtil der ikke var flere sten tilbage lige omkring ham.
"Øv, hvor kedeligt.. der kommer ikke nogen."
Han rejste sig, strakte sig og så sig omkring. Og der fik han øje på fiskeren lidt henne af bredden.
"Nå ja, lad os se hvem det er.." Han begyndte let at gå over imod fiskeren med hætten.

[Administrator]

Ad'mina var nu faldet helt i søvn. Og det var en skam, for med ét begynte stangen at trække, og der var bid. Hvis ikke at Hun havde sovet, ville hun havde sikret sin Aftensmad. Hvis man spørger Ad'mina er der ikke noget bedere end fisk man selv har fanget.

[Niphedoria]

Nightie gik hen mod søen, sørgmodigt satte hun sig på en sten mens hun kiggede ud over søen... Den dejlige smukke sø, med de fine sten, og det lyseblå vand som bare råbte på at blive svømmet i... Hun kiggede ned over sin hale, og ønskede at hun havde ben i stedet... haler var alt for upraktiske når man skulle gå på land... og det var jo tords alt der hun opholdt sig mest... Hun overvejede at gå ind igen, og måske lede efter en måde hun kunne få ben på, men hun slog tanken fra sig, da det jo var umuligt...
Hun ærgede sig over at hun sådan var gået i et med sig selv i går, hun burde lægge mere mærke til de ting der skete omkring hende... "pokkers fiske hjerne" sagde hun for sig selv "og pokkers fiske hale!"

[Enedar]

Enedar lagde mærke til fiskestangens mærkelige bevægelse, og fattede straks hvad der skete. Han sprang hen til den, greb den med alle kræfter og slyngede fisken i land.
"Puh.. det var tæt på den var sluppet væk.. men hey.. Ad'mina det er jo dig.. hallo Ad'mina.
Enedar ruskede i Ad'mina. rimelig hårdt...

[Administrator]

Ad'mina lavede en mærkelig lyd der tydeligvis betød at hun ikke vidste hvad der forregik omkring sig. "Av, lad hver med det!" Fik hun frem halvt sovende. Hun vente sig om på siden efter at hun havde basket vildt med armene.

[Enedar]

"Nå ja.." sagde Enedar meget højt. "Så tar' jeg bare den her dejlige fisk med hjem til mig, hvorefter jeg griller den over bål, og spiser den med friske grøntsager og krydderi til" Nærmest råbte han ud i luften, og begyndte at gå med tunge og larmende skridt, hvorefter han blev stående og ventede på en reaktion..

[Administrator]

"Nej!!" Skreg Ad'mina og hoppede en halv meter. "Det er MIN!!" Hun var helt vågen nu.
"Nåh, det er dig igen?... Vi løber da oss ind i hinanden hele tiden, hva?" Ad'mina smilte til Enedar.

[Enedar]

"Ja, rimelig besynderligt.. men rart" sagde Enedar stille.
"Nå, vil du ha' din fisk ;D" sagde han med et meget bredt smil.
"Så må du jo fange den, for nu har jeg den "
Han begyndte at løbe hen af bredden, mens han råbte :
"Det er jo også kun retfærdigt, jeg fangede den jo... du sov ;D"