|
|
Post by Niphedoria on Jul 10, 2007 22:55:06 GMT 1
Nede under vandet så Nightie Enedar svømme væk. Hun skammede sig utroligt meget! De ådssvage sirene gener, som bare ødelagde det hele! Hun var helt nervøs for, om hun turde se på Enedar igen, eller Ad'rónakk for den sags skyld. Hvordan kunne hun være *sammen* med Ad'rónakk igen, uden at komme til at tænke på hvad der lige var sket?
så ville Ad'rónakk jo finde ud af det... og så ville det forhold jo gå i stykker!
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 10, 2007 22:59:29 GMT 1
Enedar nåede ind til kanten. Han steg op, gad ikke at ryste sig, gad ikke at ta' noget tøj på, han var fuldstændig ligeglad. Han fiskede sin fløjte op af sin tunika lomme, sprang let op i piletræet og satte sig ned. Der spillede han sin kendte sørgelige melodi, mens han tænkte på, hvor meget det her egentlig kunne ødelægge for både ham og Nightie. Både Ad'mina og Ad'ronakk kunne jo læse deres tanker, og de ville være lette at hente frem...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 10, 2007 23:05:42 GMT 1
Nightie var godt nok et stykke under vandet, og havde nogle ret deprie tanker. Men hun hørte klart Enedar's melodi. Og ligesom den han havde spillet før, fik denne her hende til at falde i søvn. Hun kunne godt nok trække vejret under vandet, men underligt nok... holdt hun det. Hun gad ikke stå til regnskab for det hun så desperat næsten havde kastet sig ud i.
Havde de fortsat, var det jo gået virkelig galt! Enedar elskede Ad'mina, og ville jo kun have hende. Nightie elskede Ad'rónakk, og kunne jo blive nød til at holde sine sirene gener for sig selv. Hun måtte virkelig tage sig sammen, men kunne bare ikke. Så hun holdt stadig vejret, og tænkte på konsekvenserne ved at holde vejret, som hun ikke havde noget imod.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 10, 2007 23:09:32 GMT 1
Enedar spillede videre og tænkte på om Nightie kunne trække vejret under vand, eller om hun bare kunne holde det længere. Hun havde været dernede i rigtig lang tid nu, måske var der noget galt med hende. Selv om det de lige havde gjort var slemt, så elskede han hende stadig for den ven hun var.
Han stoppede musikken, hoppede ned fra træet, og kiggede ned i vandet selv om man ikke kunne se så meget...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 11, 2007 10:38:36 GMT 1
Nightie åbnede sine øjne, musikken var holdt op. "Nu kan det jo være ligemeget" tænkte hun, og fortsatte med at holde vejret. Hun overvejede om hun skulle fortælle Ad'rónakk om det der(næsten) var sket, det ville trods alt være bedre end hvis han selv fandt ud af det.
Hun ville så meget ikke såre Ad'rónakk igen. Sidste gang havde det næsten været uoverkommeligt. Nightie kiggede ned på bunden, som kom tættere og tættere på.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 11, 2007 11:11:42 GMT 1
Enedar var nu meget bekymret. Hun havde været dernede meget længe nu.. længere end selv sirener burde være. Han stod lidt og trippede på kanten og hoppede så i...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 11, 2007 11:28:07 GMT 1
Nightie holdt stadig øje med bunden, der var vel en meter til hun rørte den. Hun var mere eller mindre ved bevidst hed, og et halvkvalt "shite" steg op til overfladen, i form af nogle få bobler. En halv meter igen.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 11, 2007 11:31:23 GMT 1
Enedar åbnede øjnene og spejdede rundt i vandet. Han svømmede og dykkede rundt så hurtigt som han kunne, indtil han kunne ane en krop næsten ved bunden på dybt vand. Han tog en dyb inånding, og dykkede det bedste han havde lært ...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 11, 2007 11:34:57 GMT 1
Nightie rørte lidt på sig, stadig lidt ved bevidst hed. Hun kiggede til siden, uden at vide hvorfor. Hun fik øje på Enedar. "Enedar...!" sagde hun, men tvivlede på at han havde hørt det. To sekunder senere var hun ikke længere ved bevidsthed.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 11, 2007 11:39:44 GMT 1
Enedar var nu nået ned til hende, og kunne se hende mere tydeligt. Han tog fat om hende, og begyndte af al kræft at trække hende op mod overfladen. Han kunne mærke at han ikke havde meget luft tilbage. I det sidste sekund nåede han op til over fladen, gispede efter vejret, og fik så halet hende op på hans ryg. Derfra svømmede han med hende, indtil de kom ind hvor han kunne bundne. Derfra, slæbte han hende i armene, indtil de kom ind på bredden, hvor han lagde hende ned, og lagde sit hoved på hendes bryst og lyttede om hendes hjerte slog. Han var dybt chokeret og nervøs...
|
|
