|
|
Post by Enedar on Jul 26, 2007 15:18:05 GMT 1
Dagen efter Enedars far var kommet hjem, tog Enedar ud i skoven. Han ville prøve at tænke på noget andet end Ad'mina, for en gangs skyld. Så tidligt om morgenen, nærmere betegnet kl. 5, tog han ud i skoven, med sine fugle, sit sværd, og bue. Han ville træne ekstra hårdt den dag, bare for at prøve at få hende ud af hovedet, i et stykke tid. Først trænede han hårdt med sit sværd, helt til hen op ad formiddagen. Derefter trænede han løb og spurt i 3 timer. En lille pause, til mad og vand, og så fortsatte han ellers med bueskydning, træning med sine fugle, styrketræning med løft af forskellige ting, og til sidst mere spurt. Om aftenen smed han sig i søen, og lå der i lang tid, og kunne ikke tæmke på noget som helst. Efter det gik han op, og kølede af. Og nu sad han så i sit yndlings træ, og spillede på sin fløjte. Han nød stilheden, vandets rolige skvulp og fuglende der stadig sang under den smukke sol....
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 26, 2007 21:49:11 GMT 1
Over søen kresede en due i cirkler. Den spejdede efter en helt speciel halvelver. Endelig fik den øje på ham. Duen fløj ned i et dyk, og begyndte at cirkle rundt om Enedars hoved.
Det var Ad'minas brev-due. Den var lidt nærvøs for Enedar, da den tydeligt huskede hans rov-fugle fra forleden dag.
~ Kære Enedar... ~
Jeg fik dit og Nighties brev. Før jeg svarrer dig, vil jeg fortælle hvordan jeg har det.
Jeg er ved at bryde sammen på mangel af søvn-mangel. Hver en del i min krop skriger på hvile, men selvfølgelig vil min familie ikke lade mig sove. Her for leden skete der noget helt forfærteligt! Jeg kan ikke love dig min kerlighed... For min far har alle rede lovet den væk til en anden mand. Ja... Jeg skal giftes. Og det er ikke just fordi at jeg selv vil.
Jeg kan ikke holde til at fortælle mere. Jeg må bruge min fri-tid til at hvile. Jeg kommer snart hjem. Jeg forvænter at se jer ved velkomst-cermonien.
~ Ad'mina ~
PS. Vil du sige til Nightie at Ad'ronakk ikke tænker på andet end hende?
På brevet var utallige tårer og bogstaverne var kradset ned, som om at den der havde skrevet det var ved at falde i søvn hend over brevet.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 9:27:58 GMT 1
Enedar var i chok. Han sad fuldstændig lammet. Det var utroligt overvældende at få sådan noget at vide. Ikke en bevægelse lavede han, han trak nærmest ikke vejret. Han sad bare fuldstændig stille, og kunne egentlig ikke fatte hvad det var der stod. Han rystede, og pludeselig blev der meget mere koldt nede omkring ham. Hun skulle giftes!! Giftes!! Det kunne man da ikke blive i så ung en alder, eller kunne man. Jo for betydningsfulde familier som hendes kunne man vel.
Han kunne ikke fatte det. Tårer løb ned over hans kinder, og dryppede langsomt ned i hans skød. Med rystende hånd tog han papiret og vendte det om. Han havde taget sin taske med ned til søen, og i den lå der et blækhus og en fjerpen. Han tog det op, og med stadig rystende hånd, og endnu flere tårer løbende ned på papiret skrev han :
Kære Ad'mina. D-Du skal bare vide, at din far nok har ment det bedste for dig. J-Jeg håber din træning har hjulpet dig..
J-jeg v-ved ikke om jeg kan komme ved den ceremoni.
Jeg ville så gerne være ved din side, for jeg kan bedømme ud fra tåremærkerne på p-papiret at du også har det som mig.
Jeg skal n-nok hilse Nightie.
Du vil a-altid fylde mit hjerte.
Enedar
Det så fuldstændig forvirrerende ud, men læseligt. De endnu flere tåremærker gjorde sit præg, så papiret var meget krøllet nu, men det var ligemeget. Med rystende hånd, rakte han det til duen, og den fløj afsted. Han kravlede endnu højere op i træet, og nåede lige at se den, inden den fløj væk bag skoven..
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 11:25:24 GMT 1
Nightie havde vågnet sent denne dag, mødet med hendes bror havde trukket ud, der var så meget hun havde fortalt ham, og vice versa. Og så var hun for første gang blevet tiltalt i sit rigtige navn... Da hun havde vågnet op, havde hun nærmest kravlet ud af sin seng, og havde fået klaret de normale morgen ting mens hun sammenbed den dundrende hovedpine, hun var vågnet med. Hun havde prøvet at lede efter Enedar, men havde ingen steder fundet ham. Så hun satte sig i hovedet at han måtte være nede ved søen. (Hun var langt fra ubegavet  ) Hun tog sig til hovedet, og fortsatte ned mod søen, hvor hun fik øje på Enedar oppe i et træ. "Oi! Hvad sker der?" råbte hun op til ham, da hun så hans triste ansigt... |
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 11:31:44 GMT 1
Hvad laver hun nu her? Var hans første tanke.. han havde ikke lyst til at trøstes nu.. han ville bare leve med sorgen. Men nu havde hun opdaget ham, så nu var der ikke noget at gøre. Eller var der? Han begyndte uden at kigge ned, og uden at se på hende, at kravle endnu højere op i træet... han satte sig let et sted kun få meter fra toppen og kiggede ud over søen, mens han ignorerede hende...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 11:39:51 GMT 1
"hey! du!" Nightie havde godt regnet med at blive ignoreret, det var helt klart noget med Ad'mina... havde hun allerede svaret på brevet?! Hun blev nysgerrig og måtte bare vide det! "Hey! Jeg kommer ikke op i det træ efter dig, og det ved du godt!" Nightie blev helt paf, det havde godt nok lydt forkert...! "Altså! Jeg har ret til at vide hvad hun har svaret! Og det er lige så sandt som mit navn er Niphedoria Arrétq!" Nightie lod ordende flyve i luften, mens hun fortrød at hun havde sagt sit navn.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 12:01:54 GMT 1
Enedar sprang. Han vidste ikke hlt hvad han selv lavede, men han sprang. Sprang, ikke ud over søen, men ned ad træet. Han susede ned ad, og ved den sidste gren stødte han fra, sådan at han fik endnu mere fart på. Og nærmest elegant landede han på benene, og gled hen ad jorden mens han lavede et tydeligt spor efter sig. Da han endelig stoppede, vendte han han sig om og dukkede hovedet så man kun kunne se formerne i ansigtet, ellers dækkede mørket resten. "Jeg skulle hilse fra hende, og sige at Ad'ronakk tænkte på dig hele tiden" sagde han koldt uden at bevæge sig....
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 12:06:44 GMT 1
"ja, sikkert nok. Fuck nu det, hvad er det hun har skrevet som du er blevet så ked af det over?" Nightie kiggede på Enedar, og prøvede at fange hans øjne i mørket. Han havde det ikke godt, så det var sikkert noget slemt hun havde fortalt, hvad fanden var der sket?! Nightie gik over mod ham, men mørket lå stadig over hans ansigt. "Sig det nu bare!" Nightie's hovedpine gjorde ikke det hele meget bedre, og hun havde haft en dårlig dag lige siden hun stod op.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 12:24:51 GMT 1
Enedar forblev i sin mørke og nærmest skumle tilstand og svarede med en lidt halvkvalt stemme.
"Hun skal giftes, hun er allerede blevet lovet væk"
En tåre løb ned over hans kind, men han var blevet mere behersket. Noget andet voksede i ham, som han ikke havde prøvet før. Had, Jalousi og vrede. Ikke på Ad'mina.. han kunne ikke engang på kommando blive sur på hende. Men på det han ikke vidste var...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 12:30:49 GMT 1
"HVAD ER HUN?!?!" Nightie havde aldrig prøvet at få sådan et raseri anfald i hele sit liv, hun sprudlede af vrede. "Det var da som bare pokkers! Så bliver tøsen lovet væk til en eller anden papand som sikkert ikke engang når hende til sokkeholderne! JEG FORLANGER AT MØDE AD'MINAS FAR, LIGE NU!!!" Nightie kiggede ikke engang på Enedar, eller tænkte over hvordan han havde det. Hun var travlt beskæftiget med at finde diverse toturmidler hun kunne bruge for at få Ad'mina's forlovelse opbrudt.
nightie begyndte at krese rundt i cirkler om Enedar, "det var da som, sådan en fucking! bloody fucker! Den far kan bare vente sig!" tænkte hun højt, mens hun forstilede sig hvordan hun kunne slippe fra at kværke en eller anden.
|
|
)