|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 12:36:54 GMT 1
Enedar havde det måske ikke på helt samme måde som Nightie, men han var vred. Vrede, men mest af alt had. Og på en måde synes han bare at alt kunne være ligemeget nu. Han var fuldstændig ligeglad med alt. Inde i ham boblede hadet videre, og udviklede sig til planer, planer om træning indtil han var stærk nok, planer om magt, planer om gengæld. Men tiden var ikke inde endnu.. ikke endnu...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 12:42:32 GMT 1
Nightie gik stadig rundt i cirkler, mens hun forbandede alverdens storheder for at lade dette ske. Vreden nærmest lynede ud af øjnene på hende, og til tider kunne man se en rød splint i hendes ellers mørke blå øjne. Hun kastede et blik på Enedar, som nu så mere ond end ked ud. Hun var ligeglad, og tænkte på sig selv. Ingen skulle rende om hjørner med Niphedoria, ingen!
Så, ud af det blå... gik det hele op for hende. Hun gik over til Enedar, "Enedar, hvad tænker du på lige nu?" spurgte hun hårdt.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 12:51:35 GMT 1
"Ikke noget" sagde han lumsk. Hans ansigts så nu endnu mere skummelt ud end før, men det værste var at han ikke selv var klar over, at han smilede. Han følte sig tilpas, han følte sig lettet for alt, men mest af alt følte han at han havde fået ny energi. Og det første han skulle føre ud i livet vidste han godt hvor han skulle finde. Stencirklen. Men først skulle han ha' fat i en af hans fars famle bøger, pære let ... planen blev mere og mere perfekt og han nød det. Det var det han følte. Nydelse. Han følte det rart at være ond, og at tænke på magt. Han kunne ikke reddes nu. Han havde besluttet sig. Overgivet sig til de mørke magter..
Under sin mørke hætte som han nu havde trukket op, smilede han stadig. Hans ansigt var stadig indehyldet i mørke...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 12:55:46 GMT 1
"jo du gør så!"Nightie vendte ryggen til ham. "Du vil ha' hævn, du vil gøre et eller andet ondskabsfuldt, ja du vil så!" Nightie stoppede midt i et skridt, satte foden ned, og drejede om på helen. Hun gik igen hen til Enedar, og tog ham om hagen. "Og så vil du nyde det. Tror du ikke jeg ved det?" hun slap ham, og gav ham en svingende lussing over venstre kind. Nu var hendes vrede rettet mod ham.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 13:04:04 GMT 1
Han ømmede sig og så op for en gangs skyld. Hans ansigtsudtryk havde ikke ændret sig meget, men han kunne stadig tale normalt til hende. "Du må forstå" sagde han, med sin normale stemme. "Jeg har ikke i sinde at gøre Ad'mina ondt, det kan jeg ikke tvinge mig selv til lige meget om jeg så prøvede på det" Han holdt en lille pause uden at flytte blikket. "Men se på mig. Se på mit liv, se på min fortid. Jeg er tom. Der er intet glæde tilbage. Intet, siger jeg dig." Han stoppede og trak hætten over hovedet igen, så hans dystre skikkelse kom frem igen. "Jeg kan ikke stoppes nu! Det er for sent! Jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget!" ...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 13:11:09 GMT 1
"bla, bla, bla, altid det samme!" Nightie slog ham igen. "Ved du hvad? Jeg er SÅ træt af at høre på hvor dårligt folk har det, fordi den og den er død!" hun tav, og en tårer løb ned af hendes kind. Billederne af hendes far kom frem, selvom de i lang tid havde været holdt tilbage. "Og når du siger at ikke vil gøre Ad'mina eller mig noget, så tror jeg ikke på dig. Alle er istand til alt, og sådan er det bare!" billederne blev ved med at vælte frem, hedens far med ildtangen, hendes mor's store sår, hendes brors arede arme. Alt det hun så desperat havde prøvet at benægte.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 13:15:58 GMT 1
Enedar skælvede lidt. Hun havde det ikke godt, det havde han heller ikke. Der var noget hun ikke havde fortalt ham om hendes fortid. At se hende stå der og lide, for det gjorde hun var meget svært. Han rystede indeni. Var det forkert.. havde hun ret ??
Han var i tvivl... hendes slag kunne nærmest ikke mærkes. Han var ligeglad. Hans følelser var på vej til at forlade ham...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 13:21:47 GMT 1
Nightie kiggede op på Enedar. Måske havde han den lille smule medføelse som hendes far ikke havde haft? Det var ligemeget nu. Nightie langede igen ud efter Enedar, og ønskede at hun bare havde gjort det samme den gang. Men hun havde jo bare været 8 år gammel...
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 13:28:24 GMT 1
Enedar greb så let som ingenting hendes hånd og holdt den fast i et solidt greb. Skyggen havde overtaget ham igen.
"Tving mig ikke til at såre dig" råbte han ad hende og kastede hende tilbage på jorden, med en voldsom kraft. Han stod selv lidt lammet, både over hans styrke, men også over han havde gjort det mod hende. Skyggen havde overtaget ham halvt og var stoppet. "Nightie, det var ikke min mening, jeg ..." Mørket overtog ham igen og han faldt til jorden mens han greb til sit hoved.. han rystede..
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 13:34:16 GMT 1
"Du mente det ikke?? Men du gjorde det da alligevel!" Nightie var overrasket, men hvad havde hun ventet? hun havde jo selv startet det. Hun gad ikke engang rejse sig op, og hun kiggede på Enedar som også lå på jorden. "...Ynk..." sagde hun stille mens hun knugede sine hænder, så huden over knoerne blev hvid. Hun satte sig automatisk op, uden at vide hvorfor. Hun rejste sig, og gik over mod Enedar. Hun prikkede lidt il ham med den ene fod, han var stærk, det måtte man lade ham.
|
|
