|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 16:44:16 GMT 1
"Fordi det ikke er et skjule sted." han tog et dybt åndedræt og prøvede at forklare hende noget vigtig: "Det, mørke, du ved, er nu en del af mig. Jeg er dybt taknemlig for at du nåede at redde mig, inden jeg blev ædt op af mørket. Men min sjæl er nu delt, og vil altid være delt i lys og mørke. Og hvis vi ikke på en måde indkapsler det mørke, så det ikke bare kan bryde ud når det har lyst, vil det ødelægge mig til sidst, og opsluge mig. Du bliver nød til at hjælpe mig, bare en lille smule af din kraft vil være nok. Forstår du, min plan er at indkapsle min onde del i den her" Han fiskede en smuk og usleben ametyst op af sin lomme. Han bar den altid. Det var en gave fra sin mor, og ordene hun havde sagt, hang stadig fast i hans sind, selv om at han ikke var ret gammel: "En dag vil denne sten, bringe rigtig nytte, ikke bare skønhed.
"Du bliver nød til at lade mig ta' en smule af din kraft, bare nok til at gøre det her. Hvis vi ikke gør det snart, bryder det løs igen."
Han var snart meget desperat, for han kunne mærke at mørket pressede på...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 16:48:55 GMT 1
"ja da, okay så. Tag du bare løs!" Nightie hoppe af glæde, for at kunne være i stand til at hjælpe ham  "Ellers så gir jeg dig et par flade igen" Nightie trådte lidt nervøst på jorden, den stod stille! Glad hoppede hun ud på den mørke jord. |
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 17:01:12 GMT 1
"Okay så" Han holdt stenen i sin højre hånd og tog fat i Nighties arm med den anden. Langsomt begyndte han at trække kraft ud af hende, kun til der hvor han kunne føle at nu var det nok. Han holdt amatysten højt i vejret og råbte med vrede: "At'zállu Démon'torin" Og ud af Enedars krop strømmede ren sort ondskab, der hurtigt og fast strømmede ind i amatysten. Lidt efter stod han bare og pustede, og satte sig ned. Han knugede amatysten i hånden, og fandt en lædersnor frem. Med en lille energi stråle borede han et hul i kanten, og bandt så snoren igennem den. Han holdt kæden op i luften, kiggede lidt på den og tog den så om halsen.
"Er du okay??" Han vendte sig om og kiggede på hende. "Jeg kan ikke fjerne min anden del af sjælen, så jeg bliver nød til at ha' den her på!" Han rakte halskæden frem, og håbede at han ikke havde taget for maneg kræfter fra hende...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 17:07:02 GMT 1
"Ja, ja. Jeg kan klare alt, som du snart burde have fundet ud af... eller... næsten alt!" Nightie smilede til Enedar, og kiggede på amatysten. Sjovt nok, kunne sådan en pæn sten indeholde sådan en masse ondskab. Faktisk overraskende sejt! Hun begynde at spankulere omkring det område, hvor de havde landet, og først efter læidt tid spurgte hun; "men hvem var dem der kom, da vi var på vej væk?" Nightie sparkede til en sten.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 17:10:58 GMT 1
"Soldater fra byen" svarede Enedar kort. "De er ude efter mig. De så mig, og nu ved de selvfølgelig at det var mig der gjorde det! Det var også derfor jeg gemte dig bag mig. Hvis de også havde set dig, havde du været ligeså jaget.." Han rejste sig og kiggede på hende. "Du må hellere gå nu. De vil helt sikkert snart sende folk ud for at finde mig. Jeg må væk." Han var urolig, meget.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 17:22:35 GMT 1
"Hvis du tager afsted, så tager jeg med!" Nightie satte sig bestemt ved siden af Enedar "Efter alt, så var jeg jo med til at tricke den der onde side" Nightie strøg Enedar over håret. "hvad har du tænkt dig at gøre nu?" Nightie smilede nervøst nu, og sagens alvor var så småt begyndt at gå op for hende.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 17:28:08 GMT 1
"Du kan ikke komme med!!" sagde han fast, og lidt hårdt. "Det var mig selv der skabte den ondskab, nu må jeg selv leve med konsekvenserne! Jeg har tænkt mig at søge ly i Urskoven. Jeg kender den ud og ind, og je er en af de eneste der færdes der. Ingen vil turde at lede efter mig der.."
Han drejede hovedet og lukkede øjnene. Støvler der slog hårdt mod jorden 500 meter derfra. "Du må væk, nu !!! Hvis de ser dig sammen med mig vil de tro at du er en sammensvoren.!" Han begyndte at skubbe hende væk fra sig.. som tegn på at hun skulle løbe..
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 17:40:18 GMT 1
"nej! lad da vær' med det!" svarede Nightie ham, og puffede ham tilbage. "Jeg bliver her, og desuden... så kan jeg jo udnytte mit sirene-gen hvis der bliver brug for det." Nightie rynkede det ene bryn, hun ønskede virkelig at blive hos Enedar, og håbede han forstod at hun ville gå med ham. Han var jo hendes ven, og hun ville ikke sådan lade ham tage afsted, uden at tage med.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jul 27, 2007 18:39:35 GMT 1
De kom nærmere. "Er du sikker?? Det er altså Urskoven vi snakker om!! Varulve, bjørne og kæmpe-ederkopper og alle mulige andre ting. Du skal leve under 3 rådne grene, vi snakker altså om dage, ja måske uger!! Det tror jeg ikke du har lyst til.." Sagde han og overdrev på det sidste, men ellers var det hård og kold sandhed, men det var kun for at beskytte hende...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 27, 2007 18:58:50 GMT 1
"Ja, helt sikker" Nightie smilede til Enedar, og lagde mærke til a det var blevet ret mørkt. "nå, bliver vi så forfuglt eller noget?" spurgte Nightie, som havde lagt mærke til Enedar's bekymrede ansigt.
|
|
"Ellers så gir jeg dig et par flade igen" Nightie trådte lidt nervøst på jorden, den stod stille! Glad hoppede hun ud på den mørke jord.