|
|
Post by Niphedoria on Jun 15, 2008 15:48:48 GMT 1
"Ja tak!" Mumlede Nightie og gik helt i "Agent 00-Nightie" mode. Hun løb lydløst hen ad gangen og kiggede efter Élan. Nogle få gange måtte hun skrue en tand ned for sin agent-hed, hvis nu der kom nogle mennesker eller andre væsner forbi, som ville finde det underligt, at en sirene kom listende på en højest mistænkelig måde.
På et tidspunkt synes hun hun kunne se en svag aftegning af hans skikkelse, men det kunne jo også vare noget andet. Hun fulgte det alligevel.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 15, 2008 15:55:10 GMT 1
Élan satte tempoet lidt ned og sukkede irriterret. "Okay, Nightie, jeg for hovedpine af at du følger efter mig, hvad vil du?"
Noget af hans sølvhvide hår faldt ned fra kappen, men han gad ikke gøre noget ved det. Han drejede ud af en dør, mens han endnu ventede på at Nightie skulle sige noget.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 15, 2008 17:58:45 GMT 1
Eh..?! Nightie stoppede lige midt i et trin med en -_-' mine, og løb så helt hen til ham og gik ved siden af ham.
"Hvad gik dét der lige ud på? "Vi ses i himlen"? Hvad er det for noget at sige??" Hun kiggede op på ham (igen, igen, igen) med spørgende øjne og kom i tanke om at hun ikke vidste hvor hun var. Men det var bar en detalje.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 15, 2008 18:33:55 GMT 1
"Ifølge mine beregninger." Sagde han roligt og gik ned hen af marketspladsen sammen med hende. "Så bliver jeg dræbt under alle omstændigheder efter den hændelse som du og ronakk smed mig ud i. Jeg mælder mig frivilligt til at sidde i dødens rige og vente på at han også dukker op. Hverken mennesker eller elvere lever evigt. Hvem ville dog også ønske den slags..? Har du noget at sige til mig, eller må jeg gå nu?"
Han stoppede op og så tænktsomt og afventende ned på hende.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 15, 2008 20:01:08 GMT 1
"Du skal holde op med at tænke sådan noget, Élan!" Hun tog igen fat om hans kappe i det barnlige greb. "Det ser sort ud nu, men det går nok..! Det bliver det nødt til!" hun trak sig ind til ham, på en trøstesøgende måde. Hun vidste godt det mest var Élan der havde brug for at være trøstesøgende, men når han var sådan, påvirkede det også hende.
"Vi holder jo af dig, det ved du!! Så du må ikke gå rundt og sige sådan noget!!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 15, 2008 20:09:06 GMT 1
Han pjuskede lidt op i hendes pandehår og smilede skævt til hende. "Du er nu altså sød. Jeg vil gå det skridt at kalde dig nuttet. Du minder mig faktisk en hel del om Ronakk da han var de 13-14 år...*"
Han tog hende i hænderne og smilede opmundrende, men sørgmodigt, til hende. "Du må forstå, at jeg altid har lovet Ad'ronakk at jeg vil gøre det der er bedst for ham. Passe på ham på den bedst mulige måde. Og dét er, lige nu, at forsvinde ud af hans liv i et godt, langt stykke tid."
* Vidste Nightie at de havde kendt hinanden så længe? xD
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 15, 2008 20:30:43 GMT 1
"Det kan du da ikke bare gøre!!" protesterede Nightie. "Du har værsgo at blive hér!"
Hvorfor skulle de også altid gøre hvad der var bedst for andre? Kunne de ikke bare gøre som der blev sagt?
"Kan du ikke blive, i det mindste i nogle dage, og så ser vi hvordan tingene udvikler sig?" Hun krammede sig ind til ham, men prøvede at tage sig sammen. Nu stod hun her og virkede som et barn igen!*
*Er det ikke det hun er? Eller er hun en godt udviklet, gravid, forlovet soon-to-be-married, sirene teenager? Hm... XD
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 15, 2008 20:36:09 GMT 1
"Nu lejer du med mine lyster igen, Nightie, hold op!" Han så hende ikke som et barn, men som en der bad om 'særbehandling' af ham. "Hils Ronakk fra mig og giv ham et stort knus når i er blevet gift, gidder du? Desuden tror jeg ikke på at du ville græde, hvis jeg gik. Du har aldrig brudt dig om mig, har du vel? Min forælskelse, min forbandelse - det skal du slet ikke tænke på." Han gjorde mine til at gå, men kunne ikke, på grund af en vis blå pige som hang fast i hans kappe. Han fik et iriterret -_- udtryk under sin hætte. Hun kunne godt se hans ansigt derfra hvor hun stod.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 15, 2008 20:48:32 GMT 1
"Gider du lige..?! Tror du virkelig at dét er alt jeg tænker på, hvis jeg ikke kan få min vilje?*" Hun mente det, men gav alligevel ikke slip på ham.
"I starten brød jeg mig ikke om dig. Syntes du var en snobbet, irriterende type, som bare gjorde hvad du havde lyst til. Så lærte jeg det om dig og Ad'ronakk, hvilket ikke gjorde mit synspunkt meget bedere." Hun kiggede på ham med store, vrede, frustrerede øjne.
"Kan du huske den gang, du og jeg var totalt oppe og skændes, og du var så obs på at jeg var tiltrukket af dig? Du er ikke en dyt bedre end mig! Vi har samme egenskaber, og udnytter dem oftere end vi burde... Men det ændrer ikke på noget. Tilbage på fortet, da vi var alene. Det var rigtigt, okay? Det var ikke bare nogle sirene-gener der gik amok!"
*Hallo!! Det er det jo!! xD
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 15, 2008 20:53:15 GMT 1
"Jo, Nightie." Han trak sig væk fra hende. "Det var nemlig præcis, hvad det var."
Han drejede om på hælene, gik med hastige skridt ind i mængten og forsvandt endnu engang.
"DER er De, My Lady!!" Kamona - Ad'ronakks rådsmedlem - greb om hendes arm og trak hende i den anden retning. "Vi er alle rede bagud i planerne - hvor har du dog været? Nå, det kan også være lige meget, bare skynd dig tilbage!!"
|
|
