|
|
Post by Niphedoria on Jun 14, 2008 23:15:22 GMT 1
"Årh..!" Nightie kiggede op på ham og lagde roligt sin ene hånd på hans kind. "Du er sød! Hvis jeg på et tidspunkt bestemmer mig for at stikke af, eller sådan noget, så skal jeg nok give dig besked om det." Hun stillede sig på tæer og kyssede ham venligt og kort på kinden.
"Og Ad'ronakk ville sikkert sige det samme..!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 14, 2008 23:24:11 GMT 1
Han tog hende stille hendes hænder i sine og lagde hende op af vægen.
"Lad mig få dette her øjeblik med dig, Niphedoria." Han smilede vemodigt ned til hende, mens hun stod lænede op af vægen. "Det er kun et spørgsmål om timer, før at jeg ikke vil kunne holde om dig mere."
Han buggede sig ned og hvilede sine læber mod hendes kind. "Bare lad mig få dette øjeblik."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 15, 2008 8:54:51 GMT 1
"Ja-Jamen..!" Nightie lænede sig endnu mere ind mod væggen. Det her var ikke så normalt, var det? Nænæ, hun skulle snart giftes, meget snart, og nu stod hun op ad en væg med Élan ind over sig!
Hun var lige ved at løfte sine hænder op, og få ham af sig. Men det ville da ikke være pænt af hende at gøre. Élan så så bedrøvet ud, så hvorfor skulle hun afvise ham nu?
I stedet lænede hun sig bare ind mod væggen, sagde intet og lod det hele være op til ham.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 15, 2008 9:41:51 GMT 1
"Jeg har aldrig været en skørtejæger, det må du ikke tro om mig.*" Han lagde den ene hånd på siden af hendes hoved og den anden på hendes talje.
"Jeg har altid følt mig så ensom..." Han hvilede let sit hoved på hendes skulder. "En hvilkent som helst kvinde kan ikke jage den følelse væk, men det kan du. De to eneste, jeg har tilbage skal snart have hinanden... Hvor er det ironisk...**"
*: Men det er der andre der har været / er? XD
**: Åååh - Lille elver, da!
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 15, 2008 12:48:55 GMT 1
Hun kiggede op på ham med store øjne. Hvis han havde det på den måde, hvad kunne hun så sige til det?
"Du mister os da ikke, eller noget, vel? Vi bliver jo ved med at være venner, og når krigen en gang er overstået, så kommer vi til at sees hele tiden!" Hun prøvede at smile opmuntrene til ham. "Og om nogle måneder kan vi alle sammen kalde dig for "Onkel Élan", eller sådan noget!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 15, 2008 12:56:52 GMT 1
"Godt forsøgt, Nightie." Han forsøgte at smile opmundrende til sig selv. Det hjalp ikke det mindste... Han rettede sig op, slog hætten over hovedet og gik ud på den anden side af forhænget.
Folk så efter ham, men kunne ikke se hans øjne for hætten.
Han sukkede stille og prøvede at tage sig sammen til at gå videre.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 15, 2008 13:23:55 GMT 1
"Hva'..?" Nightie tog sig til hovedet og så på forhænget. Argh, hvad var det for en attitude at ha', lige inden et bryllup?!
Hun bestemte sig. Hun trak forhænget til side og løb hen til ham, greb fat i hans kappe på en næsten barnlig måde. "Hvad er der galt? Hvad er det du forventer at jeg fortæller dig, når du siger du har det på den måde..?!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 15, 2008 13:28:42 GMT 1
Han vendte sig ikke om for at se på hende. "De vil ikke engang lade mig være hans forlover." Han sukkede, men så stadig bare lige frem.
"Jeg tager af sted i aften." Mumlede han stille og lukkede øjnene. "Så må vi jo se hvad der sker."
Han trag i sin kappe, så Nighties greb løsnede sig, og han gik mod salens port.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 15, 2008 13:35:38 GMT 1
"Hvad?! Seriøst?!" Endnu en gang måtte Nightie løbe op til ham, og stillede sig ind foran ham. Hun kiggede op på ham med sine store øjne.
"Det er da ikke noget de kan bestemme!! Du skal ikke nogen steder! Du skal blive her indtil vi giver dig lov til at tage et andet sted hen..!"
Hvorfor skulle alting også afhænge af andres godkendelse? Sikke en åndssvag tankegang!! Havde menneskerne ingen selvstændihed?
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 15, 2008 13:40:51 GMT 1
"Jeg er en elver, Nightie." Sagde han og talte som om at det sagde det hele. "Et hadet væsen."
Han lagde stille sin hånd på hendes kind og smilede vemodigt ned til hende. "Tak fordi at du ser som som en person."
Han gik uden om hende, nåede hen til døren. "Vælg den sorte kjole." Sagde han over sin skulder, inden at han gik ud og forsvandt i mængten.
|
|
