|
Post by Niphedoria on Jun 24, 2008 16:48:18 GMT 1
"Ehm..?" Nighties storebror vendte sig overrasket om og fik øje på to væsner. Hvad gjorde han nu? Snakkede man til landvæsner? Jaaa..! Nightie havde da ikke holdt sig tilbage! "Ja... Jo, det er jeg. Vent lige..!" Han smilede venligt til de to, og rettede blikket mod sin søster og hendes kæreste. Nej - mand! Han så dem gå videre og tilsidst forsvandt de. "Nå..! Så fik hun det, som hun havde håbet på så længe. Godt for dem." Han smilede, en lille smule vemodigt, men det var næsten ikke noget man lagde mærke til, inden han igen vendte sig om og kiggede på mennesket og halv-elveren. "Én af Niphedorias venner? Virkelig? Hvor hyggeligt!" Det vemodige forsvandt og han smilede bredt. "Jeg er hendes storebror, Maratiké!" sagde han og rakte hånden frem.
|
|
|
Post by Administrator on Jun 24, 2008 16:51:52 GMT 1
"Neeej, hvor sejt!" Ad'mina tog hånden og smilede stort. "Jeg er Lady Ad'mina - men bare drop 'Lady', jeg hader når folk er så formælde. Jeg er Nighties 'føstedame', husker du? Jeg sad ved alteret!" Hendes øjne sirrrede af nysgerrighed, men det gjorde de vel altid ved nye oplevelser?
|
|
|
Post by Enedar on Jun 24, 2008 16:55:35 GMT 1
"Jeg har ikke nogen titel, men kald mig bare Enedar!" smilede han, og konstaterede så; "Din søster må betyde mindst ligeså meget for dig, som hun betyder for os, siden du er rejst så langt blot for at se hende!"
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 24, 2008 17:00:53 GMT 1
"Nåh ja! Det er rigtigt! Nightie har godt snakket om jer, de par gange vi har mødtes, gennem det sidste år!" Maratiké kørte sin ene hånd gennem sit hår, på præcis samme måde som Nightie altid gjorde det. "Tjah, ens eneste søster bliver ikke gift hver dag. Måske lidt tideligt, men det ser ud til, at hun er ekstremt glad for ham fyren. As'ronakk, var det? Sir Ad'ronakk? Nåja, så længe hun ikke går hen og bliver gravid lige med det samme!" han lo en blød latter. "Det ville vores mor nok ikke blive så glad for..!"
|
|
|
Post by Administrator on Jun 24, 2008 17:14:33 GMT 1
"Nej, dét(!) ville komme lidt bag på os alle sammen!*" Ad'mina lo også lidt ved tanken. "Jeg kan godt lide dit hår - er det bare sådan en ting som ser pærfect ud på alle hav-folk?"
*: Nightie har ikke sagt noget til Ad'miiiiina!!! XD
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 24, 2008 17:20:48 GMT 1
"Tjah. Vi er vel født med det, tror jeg. Men nogle er heldigere end andre, som Nightie. Hendes hår er ret velset, blandt de andre sirener hun plejede at omgås med. Og det har hun også fra vores mor, ligesom som meget andet af hende!" Maratiké lo igen. "Men dit, ser heller ikke værst ud! Minder lidt om ham Ad'ronakks hår. Også noget, mange mennesker har?" spurgte han og kiggede interesseret på hendes hår. det vr noget andet, end det normale grønne noget. "Og elvere, har de alle lyst hår?"
|
|
|
Post by Enedar on Jun 24, 2008 17:40:28 GMT 1
"Mange elvere har lyst hår, ja, dog ikke alle! Desuden er jeg kun halv-elver, og snak ikke så højt om det. Folk i dette land er besatte af had mod elvere!" Enedar rømmede så lidt, slog et knæk med nakken mod Ad'mina, og bekræftede: "Og nej, hendes hår er på ingen måde værst, må man sige!"
|
|
|
Post by Administrator on Jun 24, 2008 17:49:32 GMT 1
"Mit hår?" Hun lagde armene om sin enorme mange som stod som et pindsvin ud mod alle sider. "Det ligner da ikke Ad'ronakks specielt.. Gør det? Det må være farven." Hun smilede skævt. "Faktisk, så er det de ferreste mennesker som har kulsort hår, det er mare min slægt. Mennesker holder sig ellers til alt lige fra knald-rødt til helt hvid-lyst og tilbage til mørk brun."
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 24, 2008 17:58:52 GMT 1
"Åh, fint, fint. Så ved man dét..!" Han smilede informeret og kastede et blik over skulderen, hvor de mange mennesker fra før var begyndt at splitte op og bevæge sig videre. "Så er i også inviteret, ja? Ved i, hvor man går hen nu? Er det overstået?" forvirringen slog ned i Maratiké som han stod dér, i menneskenes veden.
|
|
|
Post by Enedar on Jun 24, 2008 18:01:34 GMT 1
"Ja, jeg er ligeså lost her, som du! ... Men Ad'mina må vide det!" Han drejede sig omkring og smilede mildt, og forventningsfuldt. En enkelt tanke om, hvad de skulle gøre hvis hun ikke vidste det, kneb sig frem, men han satsede på at hendes altid overvejede sind nok skulle vide det! X3
|
|