|
|
Post by Administrator on Aug 20, 2007 15:32:52 GMT 1
Ad'mina, Enedar og nightie stod for foden af hovedporten. De stod på den side der gik ud til det åbne land.
50-70 elverkrigere stod uden for porten. De rene dræber-maskiner! Alle klædt i Grønt og Gult. 15-20 af dem havde røde blod-plætter på deres kapper. vindarros Skytter var først nu begyndt at stille op på Borgmuren.
Der lå omkring 20 mænd mellem Elverkrigerne. De eneste der havde været rustet til kamp da Det første horn lød.
Ad'minas hjerte hamrede i brystet på hende. Hun stod med de 2 smalde, smidige sværd i hænderne. Hun afventede elvernes træk...
"Vent..." sagde hun stille til Enedar og Nightie.
Inde på den anden side af Porten, kune man høre larm fra rustninger og våben... Vindarros hær ville snart være rede til at hjælpe dem.. Ind til da, måte de bare trække tiden ud.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 20, 2007 15:44:27 GMT 1
"Hmm... ja" Enedar vidste ikke helt hvad han skulle sige. Han havde rettet ryggen, og kraften gnistrede stadig omkring ham. Støvet hvirvlede op, og han kunne mærke hvordan han havde brug for at komme af med sin kraft, og sit had. Der måtte ikke gå lang tid endnu, så angreb han altså. Han holdt sin venstre hånd klar, og begyndte at samle energien i den. Han følte sig stærkere end nogensinde, styrken flød i hans årer, og fyldte ham med en smule optismisme. De var elvere, rigtigt nok. Han havde selv kæmpet mod sin far for lang tid siden, og han var hurtigere end vinden og stærkere end solen. Men det var lang tid siden, og han selv var blevet meget stærkere på mange punkter siden. Og så med sin ametyst til at udløse sine skjulte kræfter, som han nu kunne kontrollere..
"Vi klarer den. Sammen kan ingen vælte os."
Han kiggede på Ad'mina, og undrede sig over hvorfor hun ikke undrede sig over hans kræfter. Men skidt, det kunne også være ligemeget... lige var det kun de mange grønne og gule folk derstod foran dem, der skulle forkuseres på...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 20, 2007 15:51:27 GMT 1
"Selv smag har de mangel på, typisk!" Nightie, som mere eller mindre var i en slags panik, prøvede at holde sit mod oppe, ved at finde sjove ting ved situtationen. Kun ved elvernes tøj kunne hun finde noget at gøre grin af. Hendes tanker kredsede om Ad'ronakk, hvor var han? Var han virkelig meget skadet? Var han... død?
Nightie rystede sig, hun måtte ikke tænke på sådan noget! Hun skulle bare finde Ad'ronakk og få ham væk fra kampen, uanset hvad... præcis som Ad'mina havde sagt. Og så skulle hun synge for at holde andre væk, det var hendes eneste plus.
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 20, 2007 15:59:02 GMT 1
De Gule og Grønne Folk begyndte at gå mod dem i en øvet manøvre.
"Find Ad'ronakk... Du er ikke trænet i kamp, så undgå det..." sagde Ad'mina meget stille til Nightie, før hun løb frem med sine svær hævede. Over hendes hoved fløg de utallige pile fra Vindarros Skytter. I løbet af de næste sekunder kom flere Ad'ministratorer til. De fyrede magi mod Elverne og de brugte en våbenkunst som man skulle lede LÆNGE efter at se. Den er så ud til at klare sig bedst, var den lave mand som Var hersker over en dværgeby. Han kæmpede med en enorm Stridsøkse. Ad'shina var der også. hun havde 2 sværd magen til Ad'mina. Bare lidt længere. Ad'mina og Ad'shina kæmpede på den samme måde...
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 20, 2007 16:06:24 GMT 1
"Jeg elsker dig Ad'mina.." sagde han stille, og sagde en mumlede nogle ord.* Hans øjne fik det faste blik, og gnistrene blev større, og jorden mere hvirvlet op, samtidig med at han hævede sig fra jorden, og svævede op i 7 meters højde. Hans hænder lyste endnu mere, og han samlede en enorm energi kugle, og sendte den direkte ind i midten af elverflokken, med ufattelig kraft og styrke. Eksplosionen lød, og lavede et krater på 10 meter i diameter. Tilfreds med sin præstation, både over at mange af elverne lå lidende på jorden, og over at de fleste omkring ham måbede, snak han ned på jorden igen, trak sit sværd, og spurtede over til Ad'minas side, og svang sit sværd kontrolleret mod sine fjender..
*De samme ord han brugte til at beskytte hende sidst.
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 20, 2007 16:17:08 GMT 1
"Godt gået hvalp!" Sagde Ad'attiko ( Dværke-hærskeren ) Med en venlig brummen til Enedar.
Ad'mina stod i midten af en ring bestående af 5 elver-krigere. De gik tydeligtvis efter hende, da de så den store lighed mellem hende og Ad'ronakk. En af dem huggede efter hende. men hun undgik slaget. Hun stak sine 2 sværd i brystet på en Elver, og gav et højt hyl fra sig da hun mærkede de kolde stål borde sig igennem sin højre skulder. Hun sank til jorden. Et par Ad'ministratorer fik Elverne væk fra Ad'mina inden de kunne nå at gøre det helt af med hende...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 20, 2007 16:26:23 GMT 1
Nightie havde kort stået og betragtet hendes to bedste venner kæmpe med livet som indsats, hun beundrede dem begge virkelig meget. Hvorfor havde hun ikke fortalt dem det noget før?
Hun fulgte Ad'minas besked, og begyndte at løbe langs vægen, hun måtte bare finde Ad'rónakk! Hun løb bare, uden at vide hvor hun skulle lede. Hun dukkede sig under pile der susede igennem luften, og prøvede at genkalde lyden af Ad'rónakks hyl. Måske kunne hun lokalisere lyden, og finde ham på den måde?
Hun var nær snublet over noget som lå i vejen på jorden, hun kiggede hurtigt på kroppen og kom hurtigt frem til at det var en elver. "Så er der én mindre..." tænkte hun, mens hun løb videre.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 20, 2007 16:32:54 GMT 1
Enedar mærkede i det at han mistede meget kraft og nåede akkurat at dukke sig, og hugge sit sværd i den angribende elver. Han så Ad'mina ligge på jorden ig styrtede hen til hende, mens han i raseri, huggede alle de elver han så ned på sin vej. de var magtesløse, og han så hvordan blodet sprøjtede efter ham på sin vej. Han var ligeglad. Det eneste han bekymrede sig om, var Ad'mina. Han nåede hen til hende, ryddede stedet omkring hende med en kraftbølge af maksimal kraft, så de elver tæt ved styrtede til jorden. Han satte sig på knæ, men gik ikke i panik.
"Ad'mina.." hviskede han i et meget bekymret tonefald, og kiggede blidt på hende.
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 20, 2007 16:38:24 GMT 1
Smærten havde taget bevistheden fra Ad'mina. Hun lå stille. Meget stille. Hun kunne forvæksles med en død, hvis ikke koldsveden drev ned af hende. Blodet gjorde hendes kofte en mørk rød farve. Hendes arm lå på en underlig måde. Som om at den ikke sag ordenligt fast.
"Væk, Helvelver!" 3 Ad'ministratorer skubbede brutalt Enedar væk og bøjede sig over Admina. De talte sammen på det gamle sprog. 2 af dem begyndte at stoppe blødningen ved hjelp af Magi og den 3. så sig hele tiden omkring imens han tog Hendes puls og mærkede hende på panden.
Der var ikke mange Elvere tilbage.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 20, 2007 16:49:13 GMT 1
Nightie løb fortsat. Sveden var begyndt at drive ad hende, og hun blev mere og mere forpustet. Hvor langt havde hun løbet? Hvordan havde Enedar og Ad'mina det? Hvordan stod det til med resten af Administatorene? Hvordan gik kampen i det hele taget?
de spørgsmål blev ved med at komme frem på hendes lystavle mens hun løb, dukkede sig, sprang over ting, og kiggede til alle sider, for at se om un kunne finde Ad'ronakk. Nu måtte hun da snart finde ham? Eller havde Elverne taget ham med sig, som et slag trufæ?(staves?) Sådan noget ville de da ikke gøre?!
Hun stoppede op, for at få vejret. Hun kunne ikke bare løbe og løbe, ligesom de andre kunne. Heldigvis havde hun ikke været i "nærkontakt" med nogle elvere endnu... kun få pile havde haft hende som mål, og de havde ikke ramt. "Knæk!" En gren var knækket... nogle havde trådt på en gren! og hun stod jo selv helt stille... "Fuck!"
|
|
