|
|
Post by Niphedoria on Aug 21, 2007 21:26:25 GMT 1
"Det var da... utrolig sødt og smukt sagt. Tak for det" Nightie smilede til ham, og man kunne se den let rødlige farve komme frem på hendes kinder. Han var nok den mest poetiske person hun nogensinde havde mødt, og bare for nogle timer siden havde hun været et hårstrå fra at miste ham. Var det skæbnen? Det var det vel...
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 21, 2007 21:30:27 GMT 1
"Nu gør du det igen!" Sagde Ad'ronakk med et smil og satte sig op i sengen. Han lagde hendes kind i hans hånd og lod en finder glide over hendes læber. "Du rødmer..."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 21, 2007 21:41:13 GMT 1
"Og det er måske nuttet eller sødt?" Nightie smilede kærligt til ham. Han var virkelig det bedste der var sket for hende. Altså, efter hun havde mødt Ad'mina og Enedar.
De 3 betød så meget for hende, og hun var bange for at hun ikke sagde det tit nok. Hun ville gøre hvad som helst for dem... hvad som helst.
"Jeg elsker dig, det ved du godt?" spurgte hun stille, mens hun holdt op med at smøre væsken på hans sår. De var vist indsmurte nok nu... Hun stalte den lille skål på et bord ved siden af sengen. "Tilgiver du mig at jeg har været... skal vi kalde det "lidt flyvsk", omkring vores forhold?"
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 22, 2007 15:02:11 GMT 1
"Hrrpp.. hvem flyver.." råbte han højt, og vendte sig om på ryggen, og sov trygt videre..
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 22, 2007 15:24:03 GMT 1
Det gav et lille sæt i Ad'ronakk da han hørte ordene "elsker dig'. Det havde hun aldrig sagt til ham før. Han havde selvfølgelig kunne regne det ud, men hun havde aldig sagt det til ham. Han så indgående på hende og et smil glev over hans ansigt.
"Jeg kan tilgive dig alt hvad du gør!" sagde han roligt. Han ignorerede Enedar...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 22, 2007 16:34:27 GMT 1
Nightie kørte hendes ene pegefinger ned over Ad'ronakks kind. "Det er da rart at vide..." hun kiggede forundret på ham, og den røde farve forsvandt. Hun havde virkelig savnet ham, her på det sidste.
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 22, 2007 17:01:31 GMT 1
Ad'ronakk smilte til hende. Han lukkede øjnene og forsøgte at huske tilbage på første gang han så hende. Men i stedet opstod et billed af Kerronitta, hans forlovede, i hans hoved. Han kneb øjnene sammen, hvorefter han åbnede dem igen og så på nightie.
"Jeg elsker dig, Niphedoria..." sagde han stille og kyssede hende på kinden. Han ville ha friet til hende for længest, hvis ikke at minderne om Kerronitta stod i vejen...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 22, 2007 17:07:18 GMT 1
"Du er stadig bekymret...?" Nightie kiggede spørgende, og forstående på ham. Han bekymrede sig for meget... Hun samlede sit hår i nakken, for så at give slip på det igen og satte sit hoved på skrå.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 22, 2007 17:09:14 GMT 1
Enedar lavede en høj grynte lyd og ville så vende sig om på maven igen, da han rullede til den forkerte side, og landede med et bump på det hårde trægulv, og sov videre som en sten..
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 22, 2007 17:32:32 GMT 1
Ad'ronakk svarede ikke på spørgsmålet, men så bare over på den nu tomme seng hvor Enedar lige havde ligget.
"Du burde se til ham..." sagde han fraværrende. Billedet af Ham og Kerronitta ville ikke forsvinde. "Jeg ville gerne selv gøre det, men jeg føler mig ikke rigtig i humør til at rejse mig*..."
*: En dårlig undskyldning for at man er følelsesløs i halvdelen af kroppen X)
|
|
