Så fandt man ud af dét

[Administrator]

"Ved du hvad at mennesker siger om Sirener?" Spurgte Ad'mina med et beroligende smil. "At de er blodtørstige, vilde dyr, der ikke tøver med at slå ihjæl hvis de har lyst. At deres liv kun er bygget på en konkurance om hvem der gjort det af med flest, og samtidig for bragt sig selv nydelse ved det..." Ad'mina smilte lidt. Hun vidste godt at det var en brutal måde at hun fik det at vide, sådan bare at slunge det ud, men un kunne jo holde til det. Hun var jo ikke sådan.
"Den historie har mennesker altid fået fortalt. Det er klart at Ad'ronakk har væet på vagt over for dig lige til at starte med... Han ved at du er tæt på ham, og at du ville kunne tage livet af ham på få sekunder, hvis det var det du ønskede. Men samtidig elsker han dig... Du er kendt som et dræbende væsen, Nightie..." Ad'mina smilte et alvorligt, beroligende smil til hende og afventede hvordan hun ville reagere nu.

[Niphedoria]

"Jeg ved det. Og alt det de siger, passer jo. Vi har den dér konkurence, og den kører fra man bliver udlært til man ikke gider det mere. Selv når de er gravide, fortsætter de med at forføre, elske og slå ihjel." Nightie kiggede over på Ad'mina igen. Havde Nightie været bare den mindste smule mere som de andre sirener hun kendte, så havde hun allerede slået Ad'ronakk ihjel.

[Administrator]

"Jeg ved det!" Sagde Ad'mina der endnu engang var kommet til at læse hendes tanker uden selv at være klar over det. Den slags sker når man er nysgerig. "Men det ved han måske ikke? Har du nogen sinde sagt det til ham? Sådan dirrekte [/i]sagt det? Du er den første sirene vi nogen sinde har mødt. Vi kan ikke vide hvordan de andre er! Måske sidder du og spiller skuespil lige nu, og venter bare til at Ad'ronakk er uopmærksom en eller anden nat?" Ad'mina trak på skuldrende. "Vi kan jo ikke vide det, vel? Min bror frygter jo bare for sit eget liv, og det kan man ikke bebrejde en kriger som ham.."

[Niphedoria]

"Lad os håbe jeg også bliver den sidste. Vi er ikke til at stole på." svarede Nightie kort. Det burde jo egentlig gøre ondt at snakke om, burde det ikke? Hun sad og snakkede om hendes mor og hele hendes slægt, som om de var noget der ikke betød det mindste for hende. Men det gjorde de jo...?
Hendes mor gjorde, jo. Men de andre gjorde ikke.
"vidste du, at jo flere gange en sirene har gjort det, mens hun er gravid... Jo bedre bliver barnet til det, når det kommer i den udlærte alder?"

[Administrator]

"Nææh, det vidste jeg ikke..!" Sagde Ad'mina og var glad for at lære noget nyt. "Vi mennekser ved ikke så meget mere end det jeg har fortalt dig i forvejen.. Det er derfor at vi er så bange for jer.." Hun kunne ikke lade hver med at smile skævt. Bange for Nightie? Nej, vel?

[Niphedoria]

"Haha. Vi har heldigvis kun få svagheder. Vores hår, og vores hænder." Nightie kiggede ned i gulvet igen. Det var nogle ret svage svagheder. "Vores hår, fordi det er det yperste skønhedstegn sirener har. Det er derfor jeg er så hårfikceret..."

[Administrator]

"Hår?" Spurgte Ad'mina og hendes øjne blev store. "Virkelig?" Hun ragte sin arm frem og trak med en hurtig bevægelse et par hår ud af Nighties pandehår.
"Så det ersådan man besejre en sirene, hva'?" Hun lo lidt og betraktede de få af Nighties hår hun sad med mellem tommel og pegefinger. Hendes grin endte over i et gab og hun begyndte at ginde sit ene øje med en træt bevægelse.

[Niphedoria]

"Av! Av, av, av! Lad da vær' med det!" Nightie smilede, og kiggede også på de af sine hår, Ad'mina lige havde taget. En dejlig farve de havde...
"Og hænder, fordi at hvis vi ikke har vores hænder at gøre med, så kan vi ikke slå nogen ihjel. Vi kan ikke holde dem under vandet til de holder op med at kæmpe imod. Vi kan ikke skære hjertet ud af deres kroppe. Og, hvis det skulle være nødvendigt, kan vi så heller ikke forsvare os selv." Bizart.

[Administrator]

"Eeek, hold op!" Sagde Ad'mina midt i et gab. "Du giver mig kuldegysninger!" Hun lagde en hånd på sit eget bryst. "Jeg er glad for mit hjerte, og bange for at drukne!!" Hun skævede til sin seng med et længselsfuldt blik. Pludselig var hun træt igen.
"Men i hvert fald! Gør ikke grin med en stolt krigers ære!" Sagde hun belærende. "Uden en ære, er en Stolt Kriger bare en Kriger, og det er der ikke så meget ved..!"

[Niphedoria]

"Haha, det skal jeg nok huske. Og jeg vil kune bruge det, hvis jeg får virkelig meget brug for det, muhaha!" Nightie kiggede over på Ad'mina, igen igen. det var godt hun havde fået sit gode humør igen.
"Men det endte godt alligevel, og Ad'ronakk går hvist og drømmer om familie forøgelse for tiden." Hun gabte.