|
|
Post by Niphedoria on Jan 10, 2008 20:33:54 GMT 1
"Jeg ved ikke hvad der skete med ham, men han blev bare helt... Hvad ved jeg. Han satte sig i hvert fald ned og begyndte at synge. Og dér gik det op for mig at jeg jo ikke kunne forla-..."
Hov! Vent liiige lidt!
Nightie kiggede på Ad'mina med et drilsk, spørgende blik. "Sagde du lige at han havde prøvet dét før??"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 10, 2008 20:56:11 GMT 1
"Altså, det var jo sådan set sådan at hele hans tid med Keronitta endte." Sagde Ad'mina med et belærende blik til Nightie. "Hun tog den ring han havde givet ham, og kastede den for langt væk som hun kunde, mens hun blev ved med at forbande ham så godt hun kunne... Du så jo minderne, ikke..?" Ad'mina smilte spændt på at høre mere. "Var han meget hård ved dig..? Hvad sagde i til hinanden?"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 10, 2008 21:17:19 GMT 1
"Det startede med, at vi diskuterede det med Enedar. Hvad han mente, hvad jeg mente. Og så tog det en drejning, hvor Ad'ronakk blev ved med at snakke om den ene gang hvor Enedar og jeg havde en lille "ting". Og så begyndte jeg at snakke om hvorfor han dog ikke bare kunne komme over det, og han snakkede om sin ære, og respekt for de døde osv, sikkert bare for at skifte emne." Nightie kiggede ned på ringen igen. Den var altså flot..!
"Og til sidst handlede det ikke så meget om det med Enedar. Det var mere om at han satte pris på ære og jeg ikke kunne se pointen i det..."
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 11, 2008 21:12:58 GMT 1
"Du gjorde nar af hans ære?!" Ad'minas øjne blev store og hun måbede. "Hvad tænkte du dog på?! Så er det da klart at han blev sur!"
Ad'mina lænte sig helt frem i sædet på stolen og virkede slet ikke træt længere. Lige nu havde hun glæmt Enedar. Bare lige i de få minutter.
"Min bror består af 3 ting! 3 ting han har at leve for! Det der gør at han stadig er i liver, er 3 ting*! Din kærlighed, sit udseende og størst af de 3 ting: hans ære! Det er de 3 ting han lever for!! At fornærme en af de 3 ting, vil svare til at gøre nar af at du kommer fra havet eller noget lige så latterligt!"
*: Nåh ja, bare for at skære det ud i pap! XD
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 11, 2008 21:22:13 GMT 1
"Ja, okaaay... 3 ting, jep. Fattet." Nikkede Nightie i fuld forståelse. 3 ting, meget vigtigt!
"Nå, men så begyndte han at snakke om "folk som mig", hvilket gjorde mig vildt sur. Så jeg stak ham en flad." Uhh, den sved faktisk lidt. Det var ikke noget man burde gøre. For at være helt ærlig så skammede Nightie sig lidt over det. Hendes temeprament løb alt for ofte af med hende. Det måtte der arbejdes lidt på...
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 11, 2008 21:29:57 GMT 1
"Du gør grin med hans ære, han gør grin med din opvækst, utrolig fair, hvis du spørger mig!" Sagde Ad'mina med et alvorligt smil. "Men selvfølgelig slog du ham... Så teknisk set vil jeg mene at du føre med at have fornærmet mest.." Hun trak tænksomt på sine skuldre.
"Men hvad skete der så?!" Ad'minas tænksomme mine blev afløst af det ivrige, interresserede ansigt som hun havde så tit.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 11, 2008 21:34:22 GMT 1
Enedar sad på det kolde stengulv, og rystede. Selv om det vist var en af de bedre celler, var der stadig koldt og fugtigt. Han hostede ofte, og snøftede af kulde.
Og hans tanker var dybe og fulde af sorg. Billedet af Ad'mina der havde lænet sig frem efter ham, og så fortrudt, hjemsøgte hans sind, og fik tit enkelte tårer til at trille.
Det var ikke muligt at se om det var dag eller nat, og han havde helt mistet tidsfornemmelsen.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 11, 2008 21:44:27 GMT 1
"Jeg tog emnet "at slå ihjel" op. Eftersom jeg er den eneste af Ad'ronakk, Enedar, dig og mig selv, der ikke har slået nogen ihjel. Han sagde at han havde nydt hver eneste gang han havde slået nogen ihjel, men at jeg var den eneste der virkelig havde såret nogen..." Nightie kiggede ned i gulvet. Nu virkede hele det skænderi så åndssvag, nyttestløst. De havde slet ikke diskuteret det, som det hele var begyndt med.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 11, 2008 22:01:18 GMT 1
"Jeg kan godt følge dig!" Sagde Ad'mina med et smil. "Sagtens! Men prøv at spørge dig selv: Hvad ville Ad'ronakk være uden hans ære?" Hun holdt en lille pause for at lade Nightie forestille sig det selv.
"Han ville ikke være noget som helst, ville han ikke!" Erklærrede hun højtideligt. "Ære giver ham alt han skal bruge for at kunne holde på dig, holde sig i live og samtidig herske over Vindarro! For hvert liv han tager, får han næmmere ved at gøre dé ting. En ting som Folk som dig - mange gange undskyld ordvalget - muligvis ikke forstår dig på. Præcis lige som at mennesker ikke forstår sig på hvornår det er bedst at ærklere sig overvundet og flygte."
Ad'mina smilede til sin veninde og håbede at hendes lange tale kunne hjælpe hende lidt med at få renset ud i sine tanker.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 11, 2008 22:19:48 GMT 1
"Haha, det er altid bedst at flygte!" smilede Nightie. "ej, jeg har det bare på den måde, at der er mange ting jeg er parat til at dø for, men ingen ting jeg er parat til at slå i hjel for. Er det et svaghedstegn?" Hun kiggede på Ad'mina, og så ud af vinduet. "Han sagde jeg ikke forstod ham... At jeg bare var en sirene, lige som alle de andre. En der ikke havde andet en "konkurencen" i hovedet..."
|
|
