|
Post by Administrator on Jan 12, 2008 11:48:25 GMT 1
"Niphedoria! Et smukt navn!" endnu et charmerende smil fra Errak. Han drejede om endnu et hjørne og de gik ud i gården. "Det er da ellers et ret usædvanligt navn for Havvæsner, er det ikke*? Jeg tror ikk at jeg er stødt på det før..! Ikke fordi at det er så næmt at finde den slags viden, men jeg har da gjort hvad jeg kunne." Pludselig kunne man se hvor ellegant Ad'ronakk var i forhold til andre mænd. Errak gik med 'tungere' skridt og hans arme havde ikke de glidende bevægelser som Ad'ronakk altid gjorde. Det fik Errak til at virke mere 'Rå' i sammenligning.
*: Uh, han er klog på havvæsner! O.o XD 10 points til ham! XD
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 12, 2008 12:45:40 GMT 1
Aha! Han var altså ret belært. Det var en god ting. "Jeg fik det på grund af min øjnfarve. Den grænser fra blå til sort, og den samme farve har vandet om natten. "Nat" på undersøisk hedder "Nieha", og så kom der "Niphedoria" ud af det." Nightie vidste ikke hvad hun skulle synes om Errak. Han virkede flink, men han var så anderledes fra andre mænd hun kendte. Var det mænd som ham, at Ad'ronakk betragtede som værene konkurenter, når det kom til hvem der havde hendes "opmærksomhed"?
|
|
|
Post by Administrator on Jan 12, 2008 12:58:48 GMT 1
Errak stoppede op og lagde en hånd under hendes hage. Han så dybt ind i hendes øjne. Hans egne øjne var en mørk brun farve der stod godt til hans hår. "Du har jo ret!" sagde han med et smil. "De er helt sikkert værdig til det navn, Niphedoria!" Han lod sin hånd glide væk under hendes hage og smilte til hende igen. "Jeg ville ønske at jeg selv kunne opleve livet under havet. Det lyder så utroligt facinerende og interressandt. Desværre er der ikke meget viden at finde omkring det. Hvergen i bøger eller historier som folk fortæller." Han gik vidre over gårdspladsen og holdt så en dør åben for Nightie, så hun kunne gå ind før ham. "Sig mig, hvor store er sirenernes byer? hvor mange havvæsner bor der i jeres hovedstad?" Han lød oprigtigt til at være meget interresseret.
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 12, 2008 13:51:26 GMT 1
"Hm..." Tænke pause. Han virkede faktisk intereseret, hvor spøjst. Det var ikke så tit landvæsner spurgte ind til hendes natur og kultur. "De er ikke så store igen, Vi er vel, nogle tusinde. Men det er også kun halvdelen af den oprindelige befolkning der er i byerne på hel tid. Det vil sige, den mandlige halvdel. Kvindernes arbejde holder dem ret adskilt fra byerne... Det er kun mænd, børn og ældre der bor i byerne, da kvinderne er fordelt rundt på havet."
|
|
|
Post by Administrator on Jan 12, 2008 14:00:39 GMT 1
"Ah, jeg forstår!" sagde han med et tænksomt smil. "Tjah, uden kvinder må det være utroligt kedeligt for havmændende, gætter jeg på." Han smilte skævt. Lige inden at han selv skulle til at gå ind, hørtes en stemme fra gårdspladsen. "Errak!" En mand af nogen lunde samme muskulatur kom gående med hastige skridt mod Nightie og den rødhårede. Manden havde mørkt, brundt hår der gik ham til lidt under skuldrende. Det bølgede en smule. Hans hage var mere 'kantede' end Erraks og han havde et par tæt-trimmede hår på den. Lidt lige som Ad'ronakk havde haft det. Han gik også i en mørk grøn kofte og han havde et langt, bemærkelsesværdigt svær til at hænge ved sin side i bæltet. "My Lady!" sagde han høftligt og bukkede for Nightie. Errak fortsatte bare med at smile sit venlige smil.
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 12, 2008 14:16:53 GMT 1
Åh nej dog! En til! Nu kunne Nightie godt se Ad'ronakks problem. Med sådan nogle der gik rundt og var venlige og høflige, og at være forlovet med en sirene kunne godt være et problem. Om ikke andet, kunne man vel kalde dem for gode alternativer. (XD) Hun smilede tilbage til manden.
|
|
|
Post by Administrator on Jan 12, 2008 14:25:38 GMT 1
"Errak," sagde Den mørkhårede mand og vendte sig mod den rødhårede. "Hvordan har Lady Ad'mina det?" "Dette hér er Cáran." sagde Errak forklarende til Nightie. "Min hærskerindes personlige trænings-parter." Det lange sværd glimtede langs Cárans side. Hvis det var dét Ad'mina kæmpede mod, havde hun nok at bestille... "Jeg tror at hun sover, langt om længe." Sagde Errak. "Du kan jo gå op og kigge til hende." "Det skal være mig en ære at brase ind!" sagde Cáran med et skævt smil men vente sig så mod Nightie. "Du er Ad'ronakk d. 2.s forlovede, er du ikke?" spurgte han og hævede et øjenbryn.
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 12, 2008 14:42:06 GMT 1
"Jo, det er jeg." Nightie smilede endnu mere. Var det hende, eller vidste alle hvem hun var? Ja, okay. Det var måske ikke så svært når hun var deneneste med blå hud i miles omkreds. Egentlig var hun glad for at hun ikke var administrator, det virkede vildt stressende. Og Nightie var ikke særlig meget for stress, for ikke at sige "over hovedet ikke".
|
|
|
Post by Administrator on Jan 12, 2008 14:57:30 GMT 1
"Ha-HA!!" sagde Cáran og hoppede et par gange på stedet. "Jeg kunne godt tænke mig at krydse klinger med dén fyr!" Han skog en knyttede hånd ned i sin håndflade med et udfordrende smil. "Dig og dine dueller..!" Sagde Errak med et smil og en hovedrysten. "Jeg må holde mig i form!" sagde Cáran med et grin og slog ud med armene. Cáran virkede som en fyr der kunne lide at der skete noget hele tiden. Det så ud som om at han tog alting med en udfordring og ikke gad at snakke om tingene - bare gøre det! Errak, der imod virkede bare som om munter én der altid tænkte tingene igennem to gang før at han gjorde noget og aldrig havde specielt travlt. "Vi ved begge to at du ikke ville holde mere end et minut med den mand!" sagde Errak ærligt. "Han kan da bare stille sig op, hvis han tror at han kan besejre mig!" sagde Cáran med endnu et par friske hop.
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 12, 2008 16:00:12 GMT 1
Ikke værst! Nightie kiggede fra den ene til den anden. De havde begge nogle store plusser. Hun overvejde hvilken af de to, der ville have størst mulighed med Ad'mina. Den rødhårede var venlig, optimistisk, klog. Sikkert også meget hyggelig... Den brunhårede virkede omend mere interessant. Der var mere gang i ham, han lignede ikke en der ville have problemer med at kunne holde Ad'mina beskæftiget i en sværkamp.
|
|