|
|
Post by Niphedoria on Jun 24, 2008 17:46:07 GMT 1
Nightie slap alle tidligere, ophængende, irriterede tøjler og lod sig selv støtte sig lidt ind til ham. Hun hvilede sit hovede ind til hans brystkasse, man lagde ikke armene om ham. Hvorfor, vidste hun ikke. Hun følte ikke for det..?
Hun følte heller ikke for at sige noget. "tak", eller "okay" var på ingen måde dækkende nok. Hormonerne rasede rundt i hendes krop, mere end de plejede. Det ene øjeblik var hun parat til at tilgive, det andet var det hende selv der faldt på knæ og bad om det, og det tredje var hun fuldstændig ligeglad med andre.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 24, 2008 17:58:11 GMT 1
"Neeeej, se! Et piano!!" Élan sprang væk fra vægen og gik over i den anden ende af rummet, hvor der stod et sort piano og tog en masse plads. "Det minder mig om at du skylder mig et, Ronakk!"
"Du må undskylde at jeg fik det andet ødelagt..!*" Sagde han og smilede. "Sammen med alle dine andre ting. Jeg skal nok få det erstattet."
"Tak du, du er en Mate, er du!" Han satte sig ved det og lod fingrene glide over tangenterne, uden at trykke dem ned.
*Den tildækkede genstand.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 24, 2008 19:02:09 GMT 1
"Piano?" Nightie lyftede sit hoved og kiggede op. "Er der Nogen af jer, der kan spille på sådan ét?" spurgte hun. Élan havde hun aldrig spurgt, og hvis Ad'ronakk havde fortalt hende det, tjah, så havde hun glemt det.
Hun hankede op i sig selv, trak sig lidt fri fra Ad'ronakk, kiggede op på ham og smilede lidt. Han havde ikke helt fortjent den slags humør, fra hende. Hun lod det hele stige hende til hovedet..! Det måtte hun holde op med.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 24, 2008 19:10:46 GMT 1
"Jeg har spillet piano så længe jeg kan huske." sagde Élan og smilede glad til hende. "Og det har været noget af det eneste som jeg har kunne tage mig til, mens jeg sad på det fordømte fort." Han rejste sig igen og gik hen til døren. "Nå, men jeg må nok hellere lade jer nygifte, personer være i fred nu." Han smilede og gjorde mine til at ville gå ud.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 24, 2008 19:24:39 GMT 1
"Heh." Nightie rejste sig i et langsomere-end-normalt tempo, gik hen til ham og kyssede ham venligt, måske lidt længe, men alligevel(!) venligt, på kinden. Hun stillede sig på tær, så hun kunne hviske noget til ham.
"Tak for alt..!"* var det eneste hun hviskede, inden hun uskyldigt gik ned i normal højde og bakkede nogle skridt væk fra ham.
*: Wait..! What just happened? xD
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 24, 2008 19:32:28 GMT 1
Han smilede venligt til hende, løftede to fingre op til sin pande som hilsen og gik så ud af døren igen.
Ad'ronakk smilede til hende og satte sig så på bord-kanten. "Er jeg tilgivet, eller skal jeg til at undskylde noget mere..? Du ved godt, at jeg ikke kan klare, når du er vred på mig..!"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 24, 2008 19:44:09 GMT 1
"Deeet... behøver ikke, nej." Hun gik over til ham, stillede sig foran han. Hun lagde sin ene hånd på hans hår, nussede det lidt og førte så hånden ned til hans kind. Hun kærtegnede blidt hans ansigt og kyssede ham på panden.
"Du er tilgivet." sagde hun. "Undskyld jeg tog det op." Hun lagde sit hovede lidt til siden og kiggede undersøgende på den kind, hvor hun havde slået ham. Hun lod en af sine fingre glide ned langs hans kind inden hun kyssede den længe.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 24, 2008 20:41:04 GMT 1
"Du havde krav på at vide det." Sagde Ad'ronakk tilfreds og smilede til hende. Han kyssede hende og rejste sig så op. "Så er vi simpelthen gift." Han gav hende et kram og lagde en hånd på hendes mave. "Og hvor længe er der igen? 2-3 måneder? Hvad så, hvad tror du - en dreng eller en pige?" Han kunne slet ikke lase hver med at smile. Han kyssede hende inden at han lod hende svare.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 24, 2008 21:18:39 GMT 1
"Jeg har ingen anelse." Svarede Nightie og kiggede ned på hans hånd. "Men jo, det ligger omkring de 2-3 måneder." Hun smilede bådee indvendig og udvendig.
"Det bliver bare vildt hyggeligt!! Og sjovt! Og alt muligt..! Tror du ikke?" Bare tanken satte forskellige følelser, tanker og idéer igang. Et lille blåt barn, der gjorde alt for at ødelægge hendes perfekte morgener. Men det ville ikke gøre noget, når hun først havde vendt sig til det..!
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 24, 2008 21:30:21 GMT 1
"Det gør det helt sikkert."Han smilede tilbage og slap hende ikke ud af sine arme. "Nu lige for at få alting helt på det rene..." Hans smil blegnede en lille smule. "Du har ikke noget med ham halv-elveren, vel..?" Han lagde sine hænder på hendes skuldre og så på hende med et alvorligt smil.
|
|
