|
|
Post by Niphedoria on Jun 28, 2008 10:58:29 GMT 1
Hvad havde han sagt..? Skuffet over hende?? Ja, det kunne hun da godt forstå...
"Det var ikke med vilje..!" prøvede hun, men kunne godt selv høre, hvor tomt og unødvendigt det lød. "Det hele går bare galt oppe i mit hovede, når nogen rører ved mit hår..." Var det den bedste forklaring hun havde? Havde hun ikke fortalt ham om sirenernes svagheder? Eller var det Ad'mina, hun havde fortalt det til?
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 28, 2008 11:04:39 GMT 1
"Virkelig?" Spurgte han tomt og gik hend til hende. Han lænede hende op af vægen, og begyndte at nusse hendes hår mellem sine fingre og han lagde sit ansigt ind i det. "Hvis det virkelig er rigitgt, så land mig se hvad du har. Give me your best shot..*"
*: Elver-sprog? Administratorenes sprog? Who knows? xD
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 28, 2008 11:17:02 GMT 1
[Så længe det ikke er Bente-sprog!! XD]
Nightie skulle lige til at komme med flere millioner grunde til, hvorfor han ikke skulle prøve at tricke hendes gener på den måde, men lige så hurtigt som den slørede helhed før var forsvundet, kom den nu tilbage. Det snurrede og summede ved mindet om det totale klimaks* fra før.
Det krampede i hendes fingre efter noget at flå i, og hendes tænder løb i vand bare ved synet af hans blottede hals.**
"Du udfordrer skæbnen, menneske..!" hørte hun sig selv hviske, uden nogen kontrol over sin stemme eller sine bevægelser. Hendes hænder lagde sig på hans ryg, op mod den bare nakke.
*:Klimaks? w00t?! hvilket klimaks?! Jeg vil vide det..! >_<
**: er jeg den eneste der synes, at hun minder lidt om en vampyr nu? O.o XD
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 28, 2008 11:21:48 GMT 1
"Jeg lever for at kongurere..!" Hviskede han tilbage til hende og ventede på hendes første træk. Dette her virkede bizard, men af en eller anden grund blev han nød til at gøre det. Han blev nød til at vide hvad hun var istand til. Og på en eller anden måde, følte han at hun havde ret til at flå i ham. Han havde narrede hende til at starte med, og nu skulle det betales tilbage fra hendes side af. Også selv om hun ikke selv ville det.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 28, 2008 11:32:08 GMT 1
Han sagde go for det..! Hvordan kunne han give hende lov til sådan noget?!
Hendes arme slyngede sig om hans hals, og hun satte hendes nye negle mindre en en milimeter ned i hans hud, og trak så sin hænder på tværs af hinanden, så små, svigende, røde streger optegnedes hele vejen rundt om hans hals. Hun elskede det og hun hadede det. Havde det været en anden end Ad'ronakk, havde hun allerede bidt hans hals åben, suget blodet til sig og plalangt hvad hun skulle gøre med resten af kroppen, når hun var færdig med hjertet og indvoldende*. Hendes krop havde lyst til at flænse ham op, men hendes hjerne og hjerte talte stærkt imod det... Ikke nu!
*: MEH! føj!! XD
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 28, 2008 11:39:19 GMT 1
Smerten dunkede fra hans hals og blodet flød ned over hans overkrop. Han havde sagt til hende at hun kunne tage hans liv, hvis hun ville, han ville med glæde give det til hende. Han vidste godt at der var en indre kamp igang inden i hende. Og hvem ville så vinde nu? Forstanden eller kærligheden?
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 28, 2008 11:49:05 GMT 1
Hun kiggede op på ham med øjne der inderligt bad ham om at trække sig væk fra hende. Hun ville ikke, men hun kunne godt.
Hendes fingre løb hen over de riller de selv havde skabt, og holdt hans hår væk fra stedet hun havde tænkt sig, ikke ligge det første bid. Hun gled sin ene kind hen langs bloddet og lagde sit hovede til pas. Hendes tænder borrede sig ned i huden, meget længere ned end før.
Hun nød det i et kort øjeblik, men trak så sig hurtigt tilbage, skubbede ham fra sig. Hun lænede sig op ad væggen, men gled langsomt ned ad den så hun til sidst sad på gulvet.
Hun kiggede op på ham med hans blod og sine egne tårrer blandet rundt i ansigtet. "..Hvordan kan du sætte mig i sådan en situation..?!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 28, 2008 11:55:22 GMT 1
Han gik hen til hende og satte sig ned overfor hende. Han lagde armene om hende, og han begyndte at vukke hende roligt fra side til side. "Jeg elsker dig... Men jeg ved ikke hvad det er du ønsker." Hans hoved svimlede rimelig meget over tabet af blod, men han holdt sig oppe. Det havde han altid lært, hvodan man skulle gøre. "Jeg vil give dig alt i denne her verden, kan du ikke forstå det? Hvis det er mit liv du vil have, så tag det."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 29, 2008 15:04:52 GMT 1
"Du skal ikke røre ved mig..!!" råbte hun ad ham og skubbede ham væk, endnu en gang. Hvad nu, hvis han begyndte a fumle med hendes hår igen? Hvad nu, hvis hun ikke kunne styre sig selv?
"Jeg vil bare have, at du lever! Hvorfor er det så svært at forstå?!"
Hun tog sin hænder op foran sig og kiggede på dem med væmmelse. Der var blod ud over det hele, og der hvor det lå tyndt, var det begyndt at størkne. "Jeg vil jo ikke gøre det..!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 20, 2008 14:45:24 GMT 1
"Du har aldrig sagt det lige ud..." Sagde han stille og så på hende. Han tog hendes hænder, men smilede ikke til hende. Ikke fordi at det manglende smil var vendt mod hende. "Der er så mange mennesker der ønsker mig død og borte... Det er det eneste jeg høre, hvis jeg endelig får en sandhed af vide: "Dø, menneskesøn, hvis du ikke selv vil falde død om, så skal jeg nok hjælpe dig med det.", "Jeg skal personligt grave din grav, og jeg vil nyde det." "Død, død, død." Aldrig har jeg hørt andet. Hvad skal jeg så forvente af folk..?" Han så på hende med et tomt, slørret blik. Det manglende blod fik det hele til at slørres for hans blik.
|
|
