|
|
Post by Administrator on Jun 21, 2007 16:00:01 GMT 1
"Er han der ikke?" Ad'mina var begyndt at blive utoldmodig. "Han må da være der!" Sagde hun normalt. Hun opdagede hvad hun havde gjort og slog hænderne op for munden. De måtte ikke blive opdaget!
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 21, 2007 16:03:48 GMT 1
Nightie kiggede op. Hun havde hørt noget. "Ad'rónakk...?" Spurgte hun forsigtigt.
Intet svar. "Ad'rónakk?" Sagde hun så, lidt højere end før. Han måtte da være der et eller andet sted. Så fik hun øje på en altan, døren ud til altanen stod åben. Hun gik hen mod døren, "Ad'rónakk?" spurgte hun igen, mens hun gik ud på altanen.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 21, 2007 16:06:24 GMT 1
Ad'mina var begyndt at blive meget Utoldmodig selv om der ikke engang var gået 5 min. "Hvad i alverden laver hun der inde?" Hviskede hun utroligt lavt. "Jeg kan ikke høre noget!"
|
|
|
|
Post by Enedar on Jun 21, 2007 16:42:04 GMT 1
Enedar var også lidt utalmodig.. hvad mon de lavede tænkte han, men skyndte sig at tænkte på noget andet, da han vidste at han kunne få nogle meget dumme tanker på hjernen (Muhaha ;D)
"Hmm, ja det var sært.." sagde han med et lille smil..
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 21, 2007 16:49:32 GMT 1
"Hvorfor er der så stille?" hviskede Ad'mina. "Vi burde altså kunne høre dem!" hun pressede sit øre endnu mere mod døren.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jun 21, 2007 16:54:39 GMT 1
"Ja, mærkeligt"´sahde han, og overvejede at sige til hende, at hun var en ireterende lillesøster igen .. ^^
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 21, 2007 19:25:59 GMT 1
Nightie var nu gået helt ud på altanen. Hun kiggede ud over kanten, og der var MEGET langt ned!
Nightie gik to skridt tilbage, da hun mente at dette ville være en passende afstand fra altanens kant XD
Hun vente sig om, og fik så øje på Ad'rónakk. Han sad på en stol, og kiggede ud over byen.
"sig mig lige, er du blevet døv?" Spurgte Nightie ham, med et smil på læben.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 21, 2007 19:51:21 GMT 1
~ NB : Ad'rónakk "spillet" af Ad'mina. ~
"Nå, Tænk at De kommer tilbage efter mig Eders Frøken..." Ad'rónakk gav hende ikke et blik. "Jeg troede at De yndede min søsters venskab en kende for meget til at bekymre dem om mig." Hans hender var foldede og hans hoved hvilede på dem. Omkring ham lå utalige tegninger. Bare smidt på jorden. De var alle af død og ødelæggelse. Sørgelige ting, kun de ferreste mennesker ville kunne forrestille sig.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 21, 2007 19:58:24 GMT 1
"nå nå, vi har nok fået det sjove sprog tilbage, hva'?" spurgte hun spøgefuldt.
"anywho, det var da nogle festlige tegninger..." Nightie gik hen til ham, og samlede en tegning op. Hun kiggede på den, og fuldte den igen med stregerne.
"Jeg så forresten din tegning, nede på tavlen. Den ligner da meget godt" Nightie smilede til ham, men han sad jo med ryggen til.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 21, 2007 20:05:03 GMT 1
"Hvorfor er du kommet?" Råbte han af hende. "Har du ikke hånet mig nok?" Han tog et par skridt hend til hende. Hans ansigt var ikke mere end 10 cm. Fra hendes imens han talte. "Du har jo hørt det hele, ikke? Hele historien om hvordan mit liv tog den udsle drejning! FORSVIND UD AF MIT LIV, HVIS DU KUN VIL MIG ONDT!!!" Han vente sig om, gik over til kandten af altenen og dækkede den ansigtet i sin ene hånd. "Hold op med at hjemsøge mig..." Hviskede han.
"Hørte du det?" Ad'mina kunne havde svordet på at hun havde hørt noget. "Hørte du hvad de sagde?" spurgte hun ivrigt Enedar.
|
|
