|
|
Post by Niphedoria on Jan 27, 2008 22:07:12 GMT 1
"Mon de har vaser nok på 'paladset i Vindarro'? Det lyder stadig helt underligt i mit hoved, når jeg betegner Vindarro som der hvor jeg bor..." Nightie tågede rundt mellem de mange blomster. Hun kunne genkende nogle af dem fra et hvis sted i en skov*, mens andre var helt nye for hende.
Ad'ronakk var sååå romantisk, og Nightie var ved at gå i dåne/savle mode.
*Hint! XD
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 27, 2008 22:22:46 GMT 1
Enedar åbnede øjnene. Han så op i det kolde, mørke loft i cellen. Han var ikke død. Hans syn var sløret, og det hjalp ikke ligefrem at han brød i gråd igen. Både tårer af glæde for at han levede, og ulykkelige tårer over, at han stadig var.
"Hvorfor kommer de ikke..?" hviskede han ud i luften. "Hvorfor...?"
Blodet drev stadig lidt ned, men en del af det var størknet.
"So much to live for, so much to die for
If only my heart had a home.." hviskede han ud i mørket og lukkede udmatte øjnene igen.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 28, 2008 15:16:53 GMT 1
"Hey! Op og stå!" rummet blev lyst af et fakkelskær og Enedar blev halet op i den ene arm. En mand fik sat halvelveren op i siddende stilling og gik ned i knæ foran ham. Han havde en fakkel i den ene hånd.
"Godt! Du er ikke helt død endnu!" Sagde han og smilte. "Cáran, husker du?" sagde han og pegede henkastet på sig selv. "Jeg var en af dem der tog imod dig og ssørrede for at du fik en af de mest behagelige celler."
"Du kan da bare kommer her så meget du har lyst til!" Sagde Ad'mina med et stort smil. "Jeg kan sagtens skaffe dig dit egen kammer, hvis du kunne tænke dig dét? Vi har jo plads nok!"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 28, 2008 18:45:26 GMT 1
"Det ville helt klart være det som ville fungere bedst, så jeg takker pænt ja tak" Nightie smilede stort og gik rundt med et bundt orange blomster, og mente hel sikkert at hun havde set dem før.
"Han lægger alså også mærke til dén slags..." sagde hun stille til sig selv, og smilede endnu mere.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 28, 2008 18:55:20 GMT 1
" T-Tak skal du ha' for det.. " Enedar rystede hovedet blidt og så på manden. Lige i øjeblikket stolede han ikke på nogen som helst, men hans blik var alligevel meget taknemligt.
" Du ønsker..? "
Enedar følte på sin pande. Den var indsmurt i en smule friskt, men også en del størknet blod. Overalt i hans ansigt var det, og på hans tøj, og nu også hans hænder. Og svimmel var han da.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 28, 2008 20:07:31 GMT 1
"Lægger mærke til hvad?!" Spurgte Ad'mina ivrigt og hoppede en halv meter. Endnu en gang blev hun hyberaktiv når der var noget hun ikke kendte til. "Sig det - Sig det - Sig det!!"
"Foreløbig vil jeg bare se efter om du lever endnu." Sagde Cáran med et roligt, imødekommende smil. "Men du virker ikke som om at du kan huske mig? Nå, men så vil det da være mig en ære at præcentere mig igen! Mit navn er Cáran. Jeg har den store ære af et være Lady Ad'mina d. 7. personlige assistent. Jeg skal nok finde noget at tøre blodet væk med, bare rolig! Jeg skal også nok finde noget mad til dig og så ved jeg ikke om du vil sove noget mere?"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 28, 2008 20:10:39 GMT 1
"Eh..? Nåårh!" Nightie havde ikke regnet med at Ad'mina ville høre det. Men på den anden side, så var der ikke noget Ad'mina ikke lagde mærke til. Tanker, skjulte hentydninger... Ret fed evne at have.
"Lægger mærke til hvad der er hvor og hvornår" smilede hun, og mente ikke det ville være nok til at sætte idéer i hovedet på Ad'mina.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 28, 2008 20:14:26 GMT 1
"Okaaaaay..." Sagde Ad'mina tænksomt og stod og forsøgte at fordøje det som Nightie lige hvde sagt. Var der noget hun ikke kunne finde ud af, så var det når nogen satte sådan nogle gåder og ordspil op for hende! "Nåh ja, hvad ved jeg!" Sagde hun så med et stort smil. Så kunne det jo også bare være lige meget - nå!
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 28, 2008 20:35:57 GMT 1
"Haha! Du vil jo gerne vide det, jeg kan se det på dig!" sagde Nightie mens et grin bredte sig på hendes læber. Så kunne hun jo lige så godt sige det.
"Det var deeeen gang ude i skoven, hvor jeg fik ben. Og de her blomster var til stede da... Ja, resten giver ligesom sig selv." Og så var det dåne/savle tid igen...
|
|
|
|
Post by Enedar on Jan 28, 2008 21:49:48 GMT 1
" Jo tak.. det ville være rart..!"
Enedar undrede sig, men var egentlig lykkelig. Endelig en der ville hjælpe. Han virkede virkelig flink.
" Det ville være rart med lidt brød.. og jo tak.. jeg vil gerne sove efter.. og hvis De bare vil hente noget jeg kan få blodet væk med, skal jeg nok ordne det selv. Det skal De skam ikke tage sig af!"
Enedar kiggede afventende og venligt på manden. Cáran.
|
|
