|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 16:58:43 GMT 1
"Det var da lige godt satans...!" Nightie stirrede på de to mænd. Det her havde hun heller ikke tænkt over før!
Når hun fik fat i ham Bente... så ville han få en masse andre ar tilsvarende dét i panden!
Men hun kunne ikke benægte, at det her ødelagde en hel del...
Én ting var, at det var noget Ad'ronakk blev pressset til,
en anden ting var, at det var med en anden FYR!
og en tredje ting var,.. Elvernes Flamme var den eneste person hun nogensinde havde hadet!
Hvorfor fanden kunne han ikke bare falde død om?
Sådan at stå der, og kysse på HENDES forlovede! It's a bloody nightmare!
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 17:08:07 GMT 1
Efter et par sekunder, blev Ad'ronakks øjne mere rolige. Efter et kort stykke tid, hvor hans ansigtsudtryk var blevet mere og mere afslappede, lukkede han øjnene helt og så ud til at nyde det.
Adronakks løftede sin ene hånd op og lod den hvile på Elverens skulder - den anden på hans baghoved.
Ad'mina lavede en eller anden mærkelig grimasse. Hun alt andet end brød sig vist om hvad der skete*.
*: I middelalderen blev Homo- / Bi-sexualitet faktisk set som en psygisk sygdom XD. ..Normalt brændte man dem som hekse, ellers blev de bare halshugget.. ^^
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 17:14:39 GMT 1
"Hvad fanden...!" Nightie gloede på Ad'ronakk. Af ren væmmelse!
Ikke at hun havde noget imod at det var med en mand, næ næ! Hun var jo så "peace and love for everyone" agtig!
Men alligevel! Der stod hendes forlovede, og kyssede en anden mand... Og nød det!
Hvor stor var chancen for at kunne slå dem begge ihjel på stedet??
Det var bare... for åndssvagt! Det hele!
Nok var hun "koldbloddet"*, men hun havde stadig tænkt sig at hade alt og alle for det her! I meget, meget lang tid!**
"Piss off and drop dead...!"
*Du ved, ligesom fisk! XD
** Det var da en utrolig vrede vores lille fisk har i sig! X)
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 17:45:22 GMT 1
Elveren gik pludselig et par skridt tilbage, væk fra Ad'ronakk og han faldt slapt ned på hænder og fødder. Hele hans krop rystede. Det sorte hår dækkede for hans ansigt.
"det var en fornøjelse at se dig igen, Ad'ronakk!" lo elveren og så med et vindende smil ned på Ad'ronakk. "Aligevel for det ingen betydning for dit folk..! Held og lykke med bryllupet!" Og så forsvandt Elveren på samme måde som han var kommet.
Der gik omkring et halvt minut hvor Ad'ronakk ikke gjorde andet end at sidde på gulvet og ryste. I sin fortvivlelse gav Ad'ronakk et højt brøl fra sig, løftede sig halvt op og hamrede så begge knyttede hænder i gulvet.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 18:02:21 GMT 1
Det her gjorde bare Nightie endnu mere vred. På Elvernes Bente i hvert fald.
Magen til frækhed skal man lede længe efter! Bloody idiot! Han sårede Ad'ronakk!(på den ene eller den anden måde..?)
Han virkede jo nærmest psykotisk! Han havde ingen empati! Han havde ikke det mindste menneskelige træk i sin person!
Og Ad'ronakk... Hvordan skulle det her nogensinde gå op?!
Det her gik over alt andet de før havde prøvet... og Nightie følte sig... tjah... udnyttet, nedgjort.
Hendes hjerte var nu blevet knust én gang for mange.
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 18:15:03 GMT 1
Ad'ronakk stilede sig langsomt op. han stod som forstenet med skrej så højt. "Åh, hvad er jeg dog blevet til?!?!" han tog sig til hovedet med begge hænder og en tåre løb ned af hans kind. "Hvorfor er jeg dog så let at narre? Så let at manipulere med?" Han lod nejlene borde sig ind i sin hovedbund af fortvivlelse.
Ad'mina stirrede på sin bror. Der var ikke had i hendes blik. Kun medlidenhed og forståelse.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 18:29:28 GMT 1
"Ville det her være det bedste tidspunkt at give sig til kende på...?" spurgte Nightie, som desperat kiggede på sin hånd.
Kun den højre havde bevaret det runde ar, i midten af håndfladen.
Det gik op for hende at hun frøs, selv om det ikke var koldt. Underligt.
Koldblodede væsner tilpassede normalt sin kropstemepratur alt efter hvordan temperaturen omkring dem var...
Hun bearbejde næsten sig selv. Og da fandt hun ud af, at hendes kropstemeperatur tilpassede sig hendes følelser.
Hvorfor var intet bare normalt?
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 18:34:59 GMT 1
"Nej... Lad os gå..." sagde Ad'mina usikkert. "Der er meget du ikke ved om Ad'ronakk. Om hans ophold som fange." Ad'mina lagde en hånd på Nighties skulder og få sekunder efter sad de i Rådssalen.
"Jeg vil ikke have at du beskylder ham far noget, før du ved hvad han har været igennem..."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 19:37:07 GMT 1
"Sig ikke der er mere...!" Nightie kiggede nyttestløst ud i luften. Nej, hvor var det her dog deprimerende!
Det her var bare for meget. Og det havde ellers startet som en god dag.
Men hér omkring, var intet som det så ud til. Det gav hende en følelse af hjælpeløshed.
Hvorfor var der aldrig noget godt, der holdt sammen?
Hvorfor var der det must efter tragedier?
Hvorfor var der aldrig noget der gik op af sig selv?
Hvorfor knyttede man tætte bånd, til væsner der i sidste ende ville forlade én?
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 19:44:01 GMT 1
"Jeg vil bare have dig til at forstå nogle få ting..." Ad'mina krammede Nightie og så hende i øjnene. "For det første, så må du forstå at Elvere og Sirener kan havde nogen lunde den samme form for evne til at manipulere med folk. Som når en sirene forføre en mand. Det er elverne også født med..." Ad'mina smilte lidt og håbede på at det lysnede lidt op.
"for det andet, så brugte Ad'ronakk lidt over et år sammen med den mand. De to havde kun hinanden mens de var fanger. De blev pisket, slået og sultet hver dag, og det eneste de kunne gøre var at holde sammen og slikke hinandens sår*..."
*: Da vel ikke bogstaveligt talt? XD
|
|
