|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 19:59:58 GMT 1
"Det er bare så... akavet..." Nightie kiggede ned på sin hånd igen. Kiggede så over på Ad'mina, og til sidst tilbage til luften - ingenting.
"Hvis jeg havde vist alt det her ville ske, så havde jeg ikke taget initiativ til at svømme op på land... før eller siden, er det bare ikke længere det værd" Hun tænkte tilbage på den gang hun først havde mødt Ad'ronakk.
Hvordan det havde udviklet sig. Hvordan han, i vrede, havde stukket et sværd gennem Ad'mina.
Hvordan han, i hendes øjne, havde forandret sig.
"Aldrig tag Den Første - Den bedste. Det sagde de alle sammen. Og hvad gjorde jeg? Jeg tog Den Første - Den Bedste... og hvad kom der så ud af det!" Jo. Det kunne have været undgået.
Men deres skæbner var alligevel blevet vævet sammen. Så var spørgsmålet bare;
Hvor længe vil de følges ad?
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 20:08:26 GMT 1
"Du bør høre Ad'ronakks Vertion før du gør noget, Nightie!" sagde Ad'mina alvorligt til Nightie. "Han ved ikke at du så det. Hvis du beder om en forklaring, så kommer den sikkert også..! ... Erlig talt så han da ud som om at han var mere end ked af hvad han lige har gjort!"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 20:16:58 GMT 1
"Jeg ved det..." Nightie blinkede et par gange, og fortsatte.
"Jeg er bare træt af, at der altid kommer noget på tværs. Og jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan livet ville have set ud, hvis jeg bare havde holdt mig til mine rødder. Havde holdt mig til det, alle jeg kendte mente, ville være det eneste rigtige. Heh. Det er jo næsten en ynkelig tanke gang."
Hun frøs endnu mere nu. Kold krop... Koldt blod... Koldt hjerte?
"Kender du den følelse af, at alting kan være lige meget..? Kender du følelsen af, at man ville skrue tiden tilbage hvis man kunne?"
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 20:23:28 GMT 1
"Nu skal jeg fortælle dig hvor du ville være, hvis du ikke var taget væk fra havet!" sagde Ad'mina og så - næsten hårdt - på Nightie. "Du ville sidde ude på en dødsyg sten et eller andet sted ude i havet og vente på at en eller anden tilfældig mand kom forbi så du kunne slå ham ihjæl, ofre hans hjerte til guderne, hvorefter du ville sætte dig op på stenen igen!"
Ad'mina satte hænderne i siden og stirrede på Nightie.
"Min bror har altså heller ikke haft et let liv, at du ved det! Du kan sikkert ikke forestille dig hvad han har været ude for! Og du burde da af alle vide hvordan mennesker reagere når de bliver påvirket af Sirener og elvere!"
( Ad'mina går jo helt i Mor-mode nu!! XD )
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 20:43:37 GMT 1
"Så ville jeg i det mindste kunne styre mit liv selv..!" svarede Nightie tilbage.
"Og det ville være simpelt. Ingen der gloede. Ingen jeg skulle tage mig af. Ingen der skulle tage sig af mig. Sirener bor i flokke, men lever en ensom tilværelse. Deres filosofi er at man ikke skal være afhængig af andre. Og lige nu vil jeg hellere sidde på en fucking sten, end jeg vil snakke med Ad'ronakk!!" Hun stirrede tilbage på Ad'mina.
(Jeg, mig, min, mit! Nightie har vist et ego??! XD)
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 20:49:04 GMT 1
"Ved du hvad?!" Ad'mina rejste sig op og satte vredt hænderne på hofterne. "Du kan bare tage ud til din sten igen, hvis du ikke har overskud for at tænke på andre og hvordan de har det! Ad'ronakk tilbyder at dø for dig, og så vil du hellere have en sten!*"
*: av..? O.o
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 20:52:56 GMT 1
"Sirener er IKKE designet til at have rigtige følelser! Deres natur er at dræbe dem som falder for sirenerne!" Nightie kiggede op på Ad'mina. Hvordan var det kommet ti det her?
"Hvis Ad'ronakk dør for mig,,, HVAD HAR JEG SÅ AT VENDE TILBAGE TIL?! HVORDAN SKULLE JEG NOGENSINDE KUNNE LEVE MED MIG SELV?!!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 20:55:34 GMT 1
"DU KUNNE I DET MINDSTE SE DET SOM EN ÆRE!!!" Ad'mina hævede sin stemme tid en skinger råben. "MEN DU VIL JO HELLERE VÆRE EN AF DEM DER ØDELÆGGER LIVET FOR ANDRE! ... præcis som Elveren du lader ødelægge dit og Ad'ronakks liv..! HVORFOR KAN DU IKKE TILGIVE?!"
|
|
|
|
Post by Enedar on Dec 5, 2007 20:59:35 GMT 1
"STOP!"
Skreg Enedar, så hans lunger var ved at eksploderer. Alt omkring ham blev stille. Han drejede hovedet og rejste sig.
"Nightie..."
"Du glemmer hvem du er, hvem du har valgt at være. Det var dig der valgte at blive forlovet med ham du elsker. Det var dig der steg op fra havet for at finde lykken, finde en mening. Nu er det dig der må forstå den du elskers valg, og tilgive ham, og elske ham for den han er, og ikke for den han viser at være. Kun du kender hans sande hjerte..."
Enedar trådte frem. Hans ansigt var hævet, og et fast blik hvilede på Nightie. Det var tydeligt at han havde fulgt hele episoden....
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 21:12:14 GMT 1
"Åhh ja! Den lille loverboy! Det er rigtigt!" Typisk! Ad'mina fik back-up!
"Kærlighed... don't make me puke! Kærlighed er et trick, lavet for at få væsner til at masse-producere.
Jeg vil ikke ha' nogen del i det!* ... At jeg overhovedet troede at det ville virke!" Nightie havde fuldstændig sagt farvel til sund fornuft.
Men hun var lige glad. Sirener lever alene. Hvis en mand bevæger sig ind på hendes teritorium, er han selv ude om konsekvensen.
*CALLISTO! YAY! X)
|
|
