|
|
Post by Enedar on Dec 5, 2007 21:16:25 GMT 1
"Jamen hvis du ikke vil lytte til mig, så lyt dog til dit hjerte, oh store "Jeg klarer mig bedst alene" fiskeprinsesse! Og hør på hvad det fortæller dig. Hvis det fortæller dig at du skal vende tilbage til havet, synes jeg du skal pakke dine ting og skride ad H til!!! Men hvis DET bare har en smule fornuft tilbage, så ved det hvor det hører hjemme!!"
Enedar havde fandme fået nok af hende. Hun skulle * bib * komme til fornuft snart, ellers ville det gå ud over hende selv..
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 21:20:00 GMT 1
En tåre gled ned af Ad'minas kind. "Hvad har min bror dog set i en pige der ikke engang forstår kærligheden..?"
"Der er ingen der forstår kærligheden, Admina..." Ad'ronakk kom gående ind i rummet*. "Hvis vi forstod kærligheden, ville jeg muligvis have et lykkeligt liv uden problemer... Til gengæld ville det ikke være lige så interresant." Han så på Nightie med øjne der udstrålede den dybeste fortrydelse og sorg.
*: er det nu klogt..? XD
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 21:29:42 GMT 1
Jamen det var da bare typisk!
"Jeg gider bare ikke det her længere..." Hun henvendte sig nu til Ad'ronakk.
"Jeg sårer dig, du sårer mig, jeg sårer dig tilbage, du sårer mig tilbage, og sådan bliver det bare ved! Selv om vi kunne blive til så meget mere,.. så er jeg ikke parat til at tage konsekvenserne..!" Kold, koldere, koldest.
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 21:35:14 GMT 1
"Du går ingen steder, før vi har talt ud!" Ad'ronakk græb hende om livet før hun kunne nå at gå nogle steder. Deres blikke blev slørrede og de blev fraværende. Som statuer der bare stod og så ingenting.
"Hm... Jeg elsker det trik, men han kunne godt have teget os med, nå!" Ad'mina lagde armene over kors og så fornærmet på den forstenede Ad'ronakk. "Jeg elsker ellers Halutiationer!
Ad'ronakk og Nightie befandt sig på en strand. Sandet var hvidt og vandet og himlen var blåt. Der var ikke en eneste sky på himlen.
"Du savner det, gør du ikke..?" Ad'ronakk så på Nightie. Der var sorg i hans blik.
|
|
|
|
Post by Enedar on Dec 5, 2007 21:38:09 GMT 1
"Hvad er der da med dem?" Enedar var nysgerrig, og rolig. Han var snart vant til alle de mystiske ting Adminstratorer kunne!
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 21:41:54 GMT 1
"Ad'Ronakk har skabt et fælles billed i deres underbevisthed..!" forklarede Ad'mina. Hun viftede et hånd foran Nighties hoved og hun ikke så meget som blinkede. "Kan du se?. De befinder sig i en fælles underbevisthed... Et sted som kun eksistere i Ad'ronakks fantasi."
|
|
|
|
Post by Enedar on Dec 5, 2007 21:45:20 GMT 1
"Lyder hyggeligt... ooogg en smule klamt på samme tid..!!" Enedar smilede. Og langsomt listede han sin hånd ind i hendes, og rykkede tæt ind til hende..
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 5, 2007 21:59:28 GMT 1
Nightie kiggede forvirret på Ad'ronakk. En strand...! Yay! Hun gik hen til vandkanten, og satte sig på knæ. Lod en hånd glide hen over vandoverfladen. "Jeg har savnet dig... meget"* Hvis ikke det var fordi Ad'ronakk stod bag hende, var hun hoppet ud i vandet lige med det samme. Hun rejste sig igen, og gik til bage til ham. "Jo. Jeg savner det... virkelig meget" sagde hun. Og så skammede man sig ret meget! XD *Denne gang er "dig" havet!  |
|
|
|
Post by Administrator on Dec 5, 2007 22:06:05 GMT 1
"Vi har alle ting vi savner..." Sagde han bedrøvet og så op med den lyseblå himmel. "Du savner havet og et normalt Sirene-liv... Jeg savner bare, ikke at være så forvirret... Uanset hvad jeg gør ender det i det totale kaos. Alt hvad jeg gør - uanset hvor godt det så end starter - ender med at gøre mig tiv være end det var i forvejen."
Han satte sig ned ved vandkandten og kiggede på bølgerne. "For eksempel da jeg friede til dig... Jeg forstår godt hvis du forlader mig*..."
"Eekk!" Ad'mina hoppee en halv meter i forskrækkelse hvorefter hun begyndte at grine højt. Hun kastede sig over Enedar og 'puffede' ham ned på gulvet.
*: Orgh! O.o Det er da lige til at tude over!
|
|
|
|
Post by Enedar on Dec 5, 2007 22:11:59 GMT 1
"Hey.. det er unfair..?!" Han lo, og han lo højt. Sjovt nok føledes det som alt for lang tid siden han rigtig havde set Ad'mina.. men det var nok på grund af krigen og sådan.. og så mylderet efter..
Men nu var han her, med hende!
Han snoede sig rundt, greb fat i hendes kjole, og trak en smule i den... bare forsigtigt.. og smilede drilsk..*
* XD Denne karakter er under ingen omstændigheder påvirket af dens repræsenterede forfatter og skaber.. X)
|
|
