|
Post by Administrator on Jul 21, 2008 15:55:39 GMT 1
Hun lagde sig ned på sengen med ham over sig, hvorefter at det endnu engang bankede på døren. "Åh, så kom da ind!" Sagde hun højt og opgivede. En pige åbnede døren og rødmede så stærkt da hun så hvad der skete inde i kameret. Hun var klædt i vindarros farver. En kjole med et yndigt, langt skørt, et stramtsidende stykke stof om livet og en poset skjorte inden under dén. En tjenestepige. "L-Lady Miranna..!" Stammede hun genert. Hun blev ved med at se på Mara, men hver gang at han fik øjenkontakt, så hun væk og rødmede endnu mere.
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 17:32:59 GMT 1
Argh!! Åh nej! Endnu én! Var de dog over det hele..?! Han rettede sig op igen, børste noget hår til siden, som var faldet ned i øjnene på ham, og smilede. Han skulle bare tage det som en mand..! Men det var altså også nemmere sagt end gjort! Så han prøvede at dulme sig selv lidt, lod Miranna køre det på sin egen måde. Han kunne jo ikke blande sig, når pigen ikke havde sagt noget endnu, vel?
|
|
|
Post by Administrator on Jul 23, 2008 17:58:47 GMT 1
Lady Miranna trak hans hoved ned ved siden af sit eget og så ellers bare over på pigen som rødmede endnu mere. "Hvad er det?" Hun hævede sit ene øjenbrun og lagde ellers armen om nakken på Mara. "Administratorene og diverse folk siger at de skal bruge Deres hjælp i storsalen, My lady." Pigen nejede. "Kan det ikke vente?" "Nej, My Lady." pigen nejede endnu engang.
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 19:32:52 GMT 1
Neeeej! Hvor var det bare det mest typiske nogensindeee! Det var lige til at blive frustreret over, ja for fisken da! "Du kan godt gå, hvis det er." Sagde han, først undskyldende men ændrede hurtigt sin taktik. "For.. ehem... altså, så bliver jeg hér og venter. Men det er selvfølgelig op til dig." Han smilede stolt over sin egen mandighed, som ikke rigtig strittede imod hans "principper". Han var ved at blive helt go' til at være i en mandsdomineret verden..!
|
|
|
Post by Administrator on Jul 23, 2008 19:37:36 GMT 1
"Du virker erligtalt som den mest forvirrede mand jeg nogen side har mødt." Sagde hun med et lille smil og kyssede ham feminint på kinden. Hun fik ham til at sætte sig op, så hun selv kunne rejse sig og gik så hen til døren og tjenestepigen. De stak hovederne sammen og begyndte så at snakke om det som folk nu skulle bruge hendes hjelp til, så lavt at Mara ikke kunne høre det ordenligt. Pigen blev ved med at sende sukkersøde, generte blikke over til den blå fyr.
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 19:48:54 GMT 1
Han smilede til hende, uden rigtig at have noget andet at give sig til. Han kiggede så lidt rundt i rummet, men sad hele tiden på samme måde. Også indretningen af bygninger og steder, var komplet nytænkende, i forhold til indretningen under vandets overflade. Her var meget mere lyst, og flere forskellige farver. Normalt var alting for ham bare blåt eller grønt, eller en nuance af de to farver. En ting, han dog ikke var så vild med, var ilden. Den var der meget mere af her..! Hvordan kunne Nightie dog klare at blive blandt sådan noget, i så lang tid? Hehe, det meste af tiden, forstod han slet ikke sin lillesøster. Men hun havde noget held med sig, måtte man sige. Han kiggede igen på de to hunkøns landvæsner foran ham, som de stod der og snakkede om muslingerne ved hvad. De havde samme, nye charme over sig, som alt andet han havde set i aften.
|
|
|
Post by Administrator on Jul 23, 2008 19:56:21 GMT 1
Miranna rystede stille på hovedet, hvorefter at hun gik hen af gangen og lod Mara og Pigen i døren være alene. Hun kiggede lidt efter halvelveren, hvorefter at hun vendte sig mod manden der sad på sengen. Et ganske indbydende syn alligevel. "Sir, hvem er de så, hvis jeg må få tilladelse til at spørge, sir?" Hun foldede sine hænder på skørtet, nejede, så på ham med sukkersøde øjne og gav en genert lille latter fra sig.
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 20:27:51 GMT 1
"Ehm.. mig?" Han rejste sig, stadig smilende. "Hvorfor skulle du ikke ha' tilladelse til at spørge? Jeg er Maratiké Arrétq. Nighties - eller Niphedorias storebror. Hej med dig!" Han stak sin hånd frem til hende som hilsen og ventede på at hun tog den. Hun var da helt nuttet agtig, sådan, på en uskyldig måde, ikke? eller hvad?
|
|
|
Post by Administrator on Jul 23, 2008 20:37:44 GMT 1
Pigen så forundret på hans hånd, men i stedet for at tage den bukkede hun bare så dybt som hun nu kunne præstere. Da hun svarede ham var det næsten en råben. "Sir Arrétq, De er alt for venlig, Sir!" Da hun et langt øjeblik senere tog sog sammen til at rejse sig op igen var hun så rød i kinderne at det toppede det mere end før. "Jeg vidste slet ikke at Lady Niphedoria havde en bror." Halv-råbte hun lettere panisk. "Det er den største ære at møde dem, Sir Maratiké!"
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 20:47:12 GMT 1
"Du behøver slet ikke at være så... rødmende." Han smilede til hende, lod sin hånd falde tilbage til sin plads. "Jeg er slet ikke så fornem som min søster åbenbart er." Han kom til at kigge ned af sig selv og fandt ud af at hans skjorte stadig var knappet åben. Dobbelt bummert!! Han knappede den i et roligt tempo, for han ville helst ikke skræmme hende væk med paniske, barnlige bevægelser. "Er du i familie med Miranna, eller noget?" spurgte han og kiggede vuderende på hendes beklædning. Tjah, han kunne ikke finde nogen forskel på dén og så de andre han havde set.
|
|