|
|
Post by Administrator on Nov 4, 2008 22:47:37 GMT 1
"Bare hold ud en smule endnu, My Lady!" Kvinden smilede opmundrende til hende, og så så på Ad'ronakk. "Hvor meget mangler af graviditeten ifølge planlagt?"
Ad'ronakk så med et flakkende blik på hende. "1-2 måneder, vil jeg tro."
Kvinden sågde ikke noget, men så bekymret tilbage på ham. Derefter vendte hun opmærksomheden mod Nightie igen.
En af de 2 kvinder udbrød pludselig "Det er ved at være der!"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 5, 2008 14:12:51 GMT 1
Hvad var ved at være der? De kunne godt være mere præcise, i sådan en sag hér! 1-2 måneder før tid var ikke specielt usædvanligt under vandet. Men nu var hendes barn jo heller ikke 100% havvæsen, så måske..? NEJ! Der var intet galt med hendes barn.Det kunne der ikke være. Der var både hendes egne og Ad'ronakks gener i det, så der skulle noget mere til, for at kunne slå det ud... Ikke?
Hun klemte igen hårdt om de to administratorers hænder, imens hun lavt fremstammede "Det her kommer til at slå mig ihjel..!"
|
|
|
|
Post by Administrator on Nov 6, 2008 17:25:25 GMT 1
"Bare hold ud lidt endnu, Nightie!" Ad'mina forsøgte at overdøve hendes gispen.
"Jeg er her, min egen." Ad'ronakk gav også hendes hånd et klæm, men tanken om hvad hun følte lige nu skræmte ham nærmest. Han kunne selvfølgelig ikke lide at have udsat hende for dette hér.
Der gik ikke mange minutter inden at de 2 kvinder sukkede lættet op. "Her kommer det. De kan godt slappe af, My Lady."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 6, 2008 21:41:37 GMT 1
Her kommer hvad?? Specificér, tak!
Nightie kiggede udmattet og ikke helt forstående på dem. Stod de dér og sagde, at hun kunne slappe af - nu? Efter at ha' været igennem alt det? Så kunne hun måske bare slappe af??! Det kunne man da ikke!
Hun kiggede på Ad'mina. På en måde troede hun, at Ad'mina var bedre til at forklare hende tingene som de var, end Ad'ronakk ville være. Han ville måske prøve at skåne hende fra så meget som muligt. Men det var ikke hvad hun havde brug for.
|
|
|
|
Post by Administrator on Nov 7, 2008 16:57:58 GMT 1
Der blev pudslet lidt i den anden side af sengen, og Nightie blev lettet for en 'byrde'. De 3 kvinder viklede med noget stof og plaskede med noget vand, og lidt efter fik Nightie overrakt et lille, rengjort barn.
Det var et barn med blålig hud og store, sølvglinsende øjne. Det varkede meget spinkelt, men det var vel på grund af den tidlige fødsel.
Det blinkede søvnigt med øjnene og rakte en hånd op til Nighties ansigt.
Ad'ronakk lagde stolt en arm om Nightie og hvilede sit hoved på hendes skulder.
"Tillykke mange gange, Sir og Lady. En pige." De 3 kvinder bukkede dybt og smilede.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 7, 2008 17:09:24 GMT 1
"..!" Nightie kiggede lykkeligt ned på hendes datter. En datter! Hun lyftede sin egen hånd og tog datterns lille blå hånd i sin. Af alle de gange Nightie havde troet hun aldrig kunne blive gladere, over gik dette dem alle. Hun var perfekt, helt perfekt. Og øjnene. Store som Nighties, sølvfarvede som Ad'ronakks. Perfekte. Hun var for glad til at kunne sige noget som helst. Det kunne slet ikke beskrives. Og dette havde hendes bror prøvet at tage fra hende.
|
|
|
|
Post by Administrator on Nov 7, 2008 17:13:48 GMT 1
Ad'ronakk kyssede hende over-lykkeligt på kinden, hvorefter at han igen satte øjnene ned på sin datter. Han strøg stille hånden over hendes, og hun tog fat om den, med en hikken. Eller rettere sagt, om hans pegefinger. Hånden var ikke stor nok til at kunne lukke sig om mere end dét. Ad'ronakk smilede faderligt og hviskede stille til Nightie. "Hun er pærfekt, er hun ikke?"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 7, 2008 17:24:26 GMT 1
"Helt vildt..." Svarede Nightie ham. Hun syntes alt ved deres barn, var som det skulle være. Hun kunne aldrig i livet så meget som tænke på at ændre det. Pigen var det mest nuttede, mest søde, mest fantastiske, mest utrolige der nogensinde var sket. Intet kunne gøre Nightie noget nu. Hun var det mest lykkelige væsen i alle lande, blandt alle racer. "..Hun er alting værd." sgade hun stille og var lige ved at begynde at græde.
|
|
|
|
Post by Administrator on Nov 7, 2008 17:30:42 GMT 1
Ad'ronakk smilede og lagde armene omkring hende. Hen smilede som aldrig før. "Du må gerne græde, Niphedoria. Det er helt i orden."
Nu havde han både en dreng og en lille pige. Det var helt utroeligt. Selv om han havde forberedt sig selv på at dagen nok ville komme, så kom det bare utrolig pludseligt. Hans egen søn, hans egen lille datter og hans egen sirene. Nu var hans liv da så fuldkomment som det kunne blive. Hvad kunne man mere forlange?
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 7, 2008 17:42:42 GMT 1
"Niphedoria... Du kaldte mig Niphedoria." Nightie kiggede på Ad'ronakk med endnu flere tåre i øjnene. Han plejede aldrig at kalde hende Niphedoria. Kun når der virkelig var noget... Men det var der også.
Nightie var næsten bange for at holde for hårdt om pigen. Hun virkede så... skrøbelig. Lille. Nightie undrede sig over, hvad der mon foregik inde bag de sølvfarvede øjne. Hvordan tænkte sådan nogle små nogle?
|
|
