|
|
Post by Administrator on Nov 9, 2008 22:49:34 GMT 1
"Jeg tvivler på om du overhovedet har en stolthed..!" Mumlede Élan for sig selv, men gik så videre.
"Jeg vil vide hvad Nightie er gået igennem for at blive 'optaget' i jeres sære samfund... Den 'opgave' som hun har nævnt tidligere hen og hvad der fik hende til at forlade jer..."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 9, 2008 22:57:47 GMT 1
"Oh. Ja, det er jo interessant." Mara smilede igen. "Men hvorfor interesserer det dig? Jeg kan ikke se hvad det kommer dig ved. Eller nogen anden, for den sags skyld. Det var Nighties valg, hvorfor skal andre blande sig?" Han spyttede noget blodigt ned på gulvet ved siden af ham. En måde at komme af med det på.
|
|
|
|
Post by Administrator on Nov 9, 2008 23:04:55 GMT 1
"Du burde slet ikke stille spørgsmål." Sagde Élan koldt. "Men til din information så gør jeg dette her for både min egen, Ad'ronakk og Nighties skyld. Ad'ronakk har ret til at vide alt om sin hustru, og Nightie vil være sikrest når at vi kan beskytte hende ud for vores viden. F.eks. mod mentalt ustabile havfolk som dig selv der udelukkende kom for at se hende lide." Elverens øjne glimtede vredt, men hans ansigt forblev stenfast.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 10, 2008 16:34:15 GMT 1
"Haha, så Nightie har altså ikke fortalt nogen noget? Hvorfor skulle hun også det? Hun stoler jo ikke på jer. Måske tror i hun gør, men lige meget hvor meget hun vil stole på jer, kan hun ikke fuldstændigt. Det ligger ikke til hende." Mara spyttede igen, prøvede for sin egen underholdnings skyld at ramme det samme sted som før.
"Men opgaven.. Den har alle sirener jo været igennem. Den er der intet nyt i. Kun i Nighties tilfælde. Heldigt for hendes gruppe, var der lige kommet nogle mænd i havsnød, da de havde fastlagt den selv samme dag som deres prøvelsesdag."
|
|
|
|
Post by Administrator on Nov 10, 2008 17:04:15 GMT 1
"Klap gællerne i til alt det jeg ikke spørger dig om*..!" Mara skulle ikke tro at han havde den mindste chance. "Og uddyb så.... Jeg vil have alle detalgerne med." Der var noget truende i elverens stemme nu, selv om den havde været helt rolig før.
*: Haha, meget morsomt..! -_-
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 10, 2008 17:16:07 GMT 1
"Okay, okay. Du ved, når sirener har fået undervisning i så og så lang tid, så skal de prøve at bruge det i praksis inden de kan blive godkendt som en konstruktiv del af samfundet. Det giver mening, ikke sandt?" Mara rystede lidt på sit hoved, for at få noget af hans pandehår væk fra sine øjne.
"Og så kom de ud til de mænd. De ældre sirener, som faktisk kun var 2 - 3 år ældre end Nightie og de andre, udvalgte de forskellige sirener til nogle forskellige mænd."
|
|
|
|
Post by Administrator on Nov 10, 2008 17:21:26 GMT 1
"Fortsæt..." Elan lænede sig tænksomt frem af og hvilede sit hoved i den ene hånd. Han brød sig mindre og mindre om Mara, det måtte han indrømme. Men hvad skulle der ske med ham? Det var vel op til Administratorene... Men nu galdt det om at få ham udpumpet fr informationer inden at han fik sin dom.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 10, 2008 17:32:36 GMT 1
"Nightie blev sat på to menneske fyre. Ikke noget hun ikke kunne klare. Vi regnede faktisk alle med, at hun ville klare det vildt godt. Hun gjorde det der sædvanelige lokke noget, og det virkede også som det skulle. Men hun førte dem et sted hen, hvor ingen kunne se hvad hun gjorde ved dem." Mara nød lidt at være center-of-attention. Og at holde elveren hen med alt muligt som var ret uvæsentligt.
|
|
|
|
Post by Administrator on Nov 10, 2008 17:37:14 GMT 1
Elveren løftede bare det ene øjenbryn og ventede på at han ville fortsætte. Han havde mest af alt lyst til også at brække hans arm - sådan var han vel bare blevet med alt det han havde oplevet med tiden - men det ville bare vise hans utoldmodighed.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Nov 10, 2008 17:55:58 GMT 1
"Men anyways, så slog hun dem i hvert fald ihjel. Rygterne siger hun ikke gjorde andet, at hun ikke kunne få sig selv til det. Og at hun så ud til at være chokeret, over hvad hun havde gjort. Hun talte aldrig med nogen om det. Hver gang nogen nævnte det, lod hun bare som om hun ikke kunne huske det. Da vores mor hørte om det, snakkede hun ikke med Nightie i en uge. Hvilket nok senere havde noget at gøre med hele den anden sag, med at Nightie skred." Mara fugtede irriteret sine løber. Blodet var beyndt at størkne. Åndssvagt.
|
|
