Ad'ronakks Dødsleje.

[Niphedoria]

"Jo, den blå. Et bevis på hendes kærlighed til ham, eller sådan noget" Nightie kiggede over på Enedar's hånd. Gudskelov havde han ikke tabt den i kampen eller noget, den sad der stadig. Hun kiggede tilbage på ringen igen, og så over på Ad'ronakk, "Hvad har det med den her og gøre?" spurgte hun.

[Administrator]

Ad'ronakk sagde ikke noget. Han lagde bare sin hånd på Nighties pande og lukkede øjnene. Der gik et par sekunder, og så blev alt sort for hende og hun fik en fornæmmelse af at falde*.

Hun vågnede op et sted langt væk.
2 personer sad under et stort Bøgetræ. Den ene var Ad'ronakk. Han så en smule yngre ud, og det var dengang han ikke havde den stribe skæg på hagen. Hans hår var heller ikke nær så langt.
Den anden person - som Ad'ronakk sad overfor - var en kvinde med Nøddebrundt, langt hår. Hendes blå øjne strålede af glæde og viste hvilken rar person hun var. Det var Kerronitta...

*: Måske lidt lige som et mindekar fra Harry-Potter-bøgerne! X)

[Niphedoria]

"What the...?" Tænkte Nightie. Endnu en ny evne??
Hun stod kort og kiggede på den yngre Ad'ronakk. Selv dengang havde han haft den der myndige mine. Hun kiggede så på kvinden. Kerronita... intet under at han var faldet for hende. Hun var da en skønhed uden lige, og havde en udstrålene personlighed som sagde spar to.

[Administrator]

"Ad'ronakk..." sagde Kerronitta og tog Hans hånd.
"Ja, min kære?" sagde han stille og så spørgene på hende.
"Ved du hvor meget du betyder for mig?" sagde hun og så på ham.
"Selvfølgelig gør jeg det, min elskede..!" sagde han og lagde hovedet på skrå. "lige så meget som du betyder for mig."
Solen var ved at gå ned, og deet lagde et hyggeligt, rødt lys over skoven de sad i.

[Niphedoria]

Nightie satte sig oven på en mellemstor stub, som stod et lille stykke væk. Hun betragtede de to mennesker, og kom i et underligt romantisk humør... hun var ellers ikke den romantiske type. Men blandingen mellem Ad'ronakk og Kerronita's tilsyneladende store kælighed, og skoven's udeseende løftede det hele.

[Administrator]

Kerronitta lænte sig frem og Kyssede Ad'ronakk intenst*. Hun satte en rød ring på hans vænstre hånd.
"Kerronitta, jeg..." Ad'ronakk så ned på sin hånd hvor den blodrøde ring glimtede i aftenlyset. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige!"
"du behøver ikke at sige noget, Ad'ronakk." Sagde Kerronitta og lagde sig ind til ham. Han lagde sine arme rundt om hende og kyssede hendes pande blidt. Man kunne se hvor meget lykke og glæde der strømmede gennem dem begge to.

*: det måtte da også være lidt mystisk at se for Nightie?? X)

[Niphedoria]

Nightie gav et abstraherende spjæt fra sig. Meget kunne hun vende sig til, men at se på sådan noget... tog tid:P
Så det var fra hende at han havde ringen? Det var da bare endnu mere grund til ikke at smide den væk! Det var tydeligt at de havde været totalt smaskforelskede i hinanden, så det var da en ring han skulle bevare.

[Administrator]

Synet af skoven flimrede og et nyt billed dukkede op.
Ad'ronakk lå på jorden på Vindarros Brosten. Hans hoved var vendt mod jorden. Det silede ned med regn. Det var tydeligt at se at han ikke havde det godt. Han rystede over hele kroppen og hans øjne var hævede.
"Jeg hadder dig!" skreg Kerronitta der stod et par meter fra ham. "Jeg forstår ikke hvordan jeg nogen sinde ville giftes med dig!" Hendes hænder var knyttet og hendes øjne lynede. Hun så med væmmelse på Ad'ronakk der lå på den våde jord.

[Enedar]

Enedar havde rullet endnu en gang, og denne gang var han lige ved at vågne, da han i et hårdt ryk, rullede direkte ind i væggen, med hovedet først. Der kom langsomt en stor bule til syne..

[Niphedoria]

Nightie kiggede på dem begge, med en blanding af vrede og forståelse. Hun havde lyst til at løbe hen, løfte Ad'ronakk op og holde ham tæt ind til sig. Hun havde lyst til at gi' Kerronita et par på skrinet, og lyst til at fortælle dem begge at de opførte sig fuldstændig tåbeligt.
Først nu gik det op for hende, hvor forfærdeligt det Ad'mina havde gjordt da hun var lille, havde været. Ad'ronakk havde været sønderknust...