Solen står højt på Himlen.

[Niphedoria]

"De mennesker er ikke for kloge..!" Nightie himlede med øjnene og drak det sidste te i sin skål. Vandet var allerede begyndt at hjælpe på hendes humør.
"Og hvad skete der så?" Hun vidste ikke om hun havde lyst til at udspørge élan om, hvad der var sket med Dorlas.

[Administrator]

"Vi blev holdt som fanger i Hovedstadens fængsler i ca. et år." Sagde han med et skuldertræk og drak noget mere af sin te. "Derefter besluttede de sig at de lige så godt kunne gøre det af med os. Nogle vagter slog os bevidstløse og det næste jeg husker er at jeg vågnede op i Heksemesterens borg efter at jeg havde ligget uden bevidsthed i over en uge. Dorlas lig lå ved siden af mig. Jeg tror at menneskerne havde efterladt mig der for at få det til at se ud om om at det ikke var dem der havde gravet min grav."

[Niphedoria]

"..!" Nightie spærrede øjnene op. Hun havde næsten glemt at han jo var den anden, af de to der havde været hos ham 'Heksemesteren', og havde overlevet det.
"Hvor åndssvagt..." Mumlede hun til sig selv. Menneskerne tænkte ikke særlig meget over hvad de gjorde, nå!
"Og det er derfor krigen er på vej? Fordi et ægteskab ikke blev til noget, og endte i en eller anden form for forvirret måde at håne hinandens race på?"

[Administrator]

"Til at starte med, var vi elvere faktisk indstillet på at give dem endnu en chance." sagde han og sukkede. "Vi tilbød et nyt giftemål i stedet for det gamle, som en ny pagt på at det havde været en fejltagelse af dem. Jeg var ikke så lidt populær, så det var selvfølgelig mig der skulle giftes med hovedstadens kommende hersker - om jeg ville det eller ej. Du kender jo resten af historien. Det hele gik fint, ind til at Lady Ad'mina afviste mig, præcis som hendes onkel afviste min tidligere herskerinde! Hun forlovede sig med en anden - enda en halvelver som ikke burde holde med menneskerne! Efter det, viste vi ingn nåde mere, og derfor blev vi nød til at gå i krig. Menneskerne har trampet på vores værdighed adskillige gange og bræst på alt der hedder retfærdighed!" Han så alvorligt på Nightie, og had mod menneske-racen brændte i hans øjne.

[Niphedoria]

Godt man var en fisk og ikke var indblandet i alt det dér! Det var indviklet!
"... Hvorfor skulle det være et ægteskab, der besejlede freden?" Spurgte Nightie. Hun lænede sig frem i stolen igen og kiggede eftertænksomt på elveren.
"Hvorfor underskrev regenterne ikke bare en form for freds-traktat? Så behøvede man ikke at gifte racerne ind på tværs af hinanden." Hun kørte en finger langs skålens kant. Så vidt hun vidste havde hendes race aldrig været i krig med nogen, eller i hvert fald ikke i lang tid. Så hvad vidste hun egentlig om krig?

[Administrator]

"Fordi at et giftemål er et symbol på at racerne er ligeværdige." Sagde han roligt. 'Ilden' i hans øjne forsvandt, og de blev igen venligt rettet mod Nightie. "Det er lige som når to alierede eller venner 'blander blod'. Det er begge to symboler på at de to parter bliver forenet. Det kan man ikke bare skrive på et papir." Han satte sin skål fra sig på et bord der stod ved siden af den stol han sad i og holdede sine hænder på en rolig måde.

[Niphedoria]

"Det har du nok ret i..." Nightie kiggede ud af vinduet. Utroligt at landvæsner brugte så meget tid på at kæmpe mod hinanden, og bruge så mange symbolikker. Når der sikkert, et eller andet sted, var en enkel løsning på problemet.
"Men jeg ser det stadig ikke som en grund til at bekrige hinanden."

[Administrator]

"Hmm..." Hvordan skulle han forklare det så hun forstod det..? Hun var tydeligvis ikke sat særlig godt ind i den slags situationer. "Hvad hvis at jeg tog til Sirenernes lande og slog en fra din familie ihjæl?" Så måtte han jo prøve at forklare det på en anden måde. "Du sendte et par venner ud for at se hvad det var jeg havde gang i, og dem slog jeg også ihjæl. Bagefter sagde jeg at jeg gerne ville gøre det godt igen, og når du tror på mig, så håner jeg dig og tramper på din værdighed. Hvad ville du gøre hvis det skete?"

[Niphedoria]

"Dén var svær!" Nightie overvejde mulighederne. Hun kunne gøre som en normal sirene ville have gjort, eller... Eller hvad? Der var jo ikke så meget andet at gøre..!
"Jeg ville nok forføre dig, elske med dig, slå dig ihjel, ofre dit hjerte til guderne og måske spise resten af dine indvolde..." Det lød så voldeligt når man sagde det på dén måde. Men i virkeligheden var det slet ikke så slemt,.. havde hun fået fortalt.

[Administrator]

"Præcis!" Sagde Élan og pegede på Nightie som om at hun havde forstået det, inden at han fik et tænksomt udtryk. "... Spise indvolde..? Iiidr..!" Han løsnede sit hår og lod det falde ned omkring sit ansigt igen. Han havde glæmt det med Nightie, han var sådan set bare iriterret af den måde det sad på.